Flydende atomkraftværker – frygt eller fremtiden?

Rusland har sat verdens første flydende kommercielle atomkraftværk til søs.

I disse dage trækkes et kæmpe flydende atomkraftværk, Akademik Lomonosov, igennem dansk farvand.

Miljøorganisationen Greenpeace er oppe i det røde felt over udsigten til atomkraftværker til havs, og organisationen demonstrerer fredeligt ved at eskortere kraftværket, der trækkes af to slæbebåde.

Men hvor farligt er det egentlig med sådan et flydende atomkraftværk?

- Jeg kan ikke se, at det skulle være sikkerhedsmæssigt forskelligt i forhold til almindelige reaktorer, siger Povl Lebeck Ølgaard, der er professor emeritus i reaktorfysik og atomkraftteknik.

Han bakkes op af Bent Lauritzen, der er afdelingschef for Center for Nukleare Teknologier på DTU. Han ser ligefrem én speciel fordel ved, at atomkraftværket befinder sig på vand i stedet for på land:

- Fukushima-ulykken i 2011 skete efter en jordskælv og en efterfølgende tsunami, og med et flydende kernekraftværk placeret på vand vil det formentlig være mindre påvirket af både jordskælvet og tsunamien, siger han.

Facebook
Twitter