Folkelig teknologi-modstand skal undersøges af filosoffer

Modvilje og ubehag er manges automat-reaktion på nye gen-teknologier. Nu vil filosoffer undersøge hvorfor.

Filosoffer vil undersøge, hvorfor vi er så skeptiske over for ny genteknologi - og komme med råd til mere konstruktiv kommunikation om muligheder kontra etik.

Et nyt forskningsprojekt ved Københavns Universitet skal forklare den modstand i befolkningen, som lovende nye gen-teknologier ofte bliver mødt med, når de bliver præsenteret for offentligheden.

Afsættet for projektet er forskernes undren over, at debat om etiske problemer har det med at overskygge de mulige gevinster for samfundet.

Sandheder kan bøjes

En del af det bunder muligvis i, at vi har et ret selektivt forhold til sandheden på områder, hvor der også er holdninger og politisk overbevisning indblandet.

- Fra psykologien har vi robuste undersøgelser, der viser, at vi mennesker har en tendens til at fokusere på de fakta, der bekræfter vores politiske eller ideologiske identitet. Så hvis vi på forhånd er modstandere af fx genteknologi, frasorterer vi de fakta, som fremhæver positive aspekter ved teknologien.

Det siger professor i filosofi Klemens Kappel fra Københavns Universitet i en pressemeddelelse om projektet, som han skal stå i spidsen for.

- Det betyder omvendt, at vi ofte også er parate til at acceptere udokumenterede påstande om farerne ved en teknologi, fordi påstandene bekræfter vores verdensbillede, tilføjer han.

Mere konstruktiv – mindre provokerende

Resultaterne fra projektet kan forhåbentlig hjælpe de biovidenskabelige forskere til at kommunikere om deres viden på en måde, så det ikke kun fremprovokerer modstand og skepsis.

Desuden er der et mål om at gøre det lettere at få styr på, om en bestemt ny teknologi kan betragtes som etisk forsvarlig. Det skal ske i samarbejde med biovidenskabens egne folk.

- For at kunne bedømme, hvorvidt en teknologi er etisk forsvarlig, skal vi blandt andet se på, om den giver tilstrækkelig mange fordele frem for gener for samfundet, og om de risici, teknologien kan være forbundet med, er acceptable, siger Klemens Kappel.

For ham handler projektet om en grundlæggende demokratisk udfordring.

- I et demokrati er det jo afgørende, at vi kan diskutere alle væsentlige emner. Men hvordan sikrer vi en frugtbar og oplysende debat om noget, der for mange mennesker er så kontroversielt? spørger han.

Han spekulerer fx selv i, om det vil være muligt at involvere borgerne mere i de videnskabelige processer for at mindske afstanden.

Facebook
Twitter