Forskere kæmper mod sejlivede myter om månelandinger og kulørte rumvæsner

Naturvidenskab og kulørte konspirationsteorier konkurrerer om at lappe huller i vores viden om liv i rummet. Men nogle løgne er enkle at afvise.

Stammer vi fra Mars? Byggede rumvæsner pyramiderne? Det vrimler med fantasifulde historier om jagten på liv i rummet og rumvæsners besøg her på Jorden. (Foto: NASA NASA © Scanpix)

I programserien ”Mod det uendelige univers” på P1 drøfter forskere og rum-eksperter de sensationsprægede beretninger om rumvæsners mulige besøg på Jorden.

Det gælder historierne som klassikeren om, at rumvæsner har bygget pyramiderne og efterladt vragdele fra deres rumskibe rundt omkring. Eller at mennesket i virkeligheden stammer fra Mars.

Rumeksperten Ole J. Knudsen, som er kommunikationsmedarbejder ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, har et indgående kendskab til talrige skrøner om rumvæsners nærkontakt med Jorden. Han er parat til at skyde dem ned fra en ende af.

- Som naturvidenskabsmand må jeg sige, at vi kan ikke bevise noget som helst. Men vi kan sandsynliggøre nogle ting. Og vi kan også sige, at der er visse ting, som er meget, meget lidt sandsynlige.

Hjalp kloge rumvæsner vores dumme forfædre?

Selv om de typisk har stor underholdningsværdi, er der et gennemgående træk i konspirationsteorier om rumvæsners besøg på Jorden, som han ikke bryder sig om.

- Hele den underliggende tanke, som jeg afskyr, er at folk i gamle dage var idioter og dumme. Så vi kunne kun finde på gode ting, hvis andre kom og hjalp os. Og det passer simpelthen ikke, når man ser på, hvad der er fundet på og opfundet i fortiden med de midler, man havde dengang, siger Ole J. Knudsen.

Til gengæld har han i perioder været bekymret over uddannelsesniveauet hos hans samtidige landsmænd. Det skete fx, da mange blev grebet af idéen om, at månelandingerne aldrig har fundet sted.

- Den skuffede mig virkelig. Der tabte jeg rigtig meget for danskernes uddannelsesniveau. For der var rigtig mange, der hoppede på den.

Hvad leder vi efter?

Professor og astrobiolog Kai Finster fra Aarhus Universitet er optaget af, hvad vi skal lede efter, hvis vi skal finde liv i rummet.

- En stor del af vores studie går ud på at studere liv her på jorden. Det store spørgsmål er netop, hvad vi egentlig skal kigge efter for at finde liv? Og hvordan vi definerer liv, fortæller han.

For Kai Finster er der ikke tvivl om, at vi harværet på Månen med mennesker og på Mars med materiel. De hjembragte sten fra Månen er fx meget håndgribelige beviser på, at det er noget sludder, når nogen hævder, at de berømte månelandinger i virkeligheden blev filmet i Hollywood.

- Men der er altid nogen, der gerne vil have en mere spektakulær forklaring end virkeligheden. Konspirationsteorier er dét, vi i dag kalder fake news. Det er noget, folk finder på. Noget som sjældent tager afsæt i virkeligheden men meget mere i folks fantasier og ønsketænkning, mener han.

Vi kan godt komme fra Mars

Som forsker må han dog også have øje for, hvad der er tænkeligt. Og til den kategori hører en mulig kobling mellem Mars og os.

- Hvis man går helt tilbage til tidernes morgen, så er det ikke udelukket, af vi har haft besøg fra Mars. Det har ikke været af grønne mænd, men af bakterier og livsformer, som er opstået på Mars, og som så gennem meteoritter er blevet bragt til Jorden. Det er i hvert fald teknisk muligt, fortæller han i radioprogrammet.

- Så på den måde kan det meget vel være, at vi allesammen er afkom af den første Mars-bakterie, som har slået sig ned her og er vokset op og har haft det godt på jorden. Det er en konspirationsteori, som jeg hermed lufter i DR, siger han spøgefuldt.

Han underbygger tankelegen med, at man har lavet adskillige eksperimenter som viser, at jordiske mikroorganismer godt ville kunne overleve at blive slået løs fra Mars’ overflade og rejse den lange vej og lande på Jorden.

Dumt at lede efter liv i rummet, hvis ikke vi tror på det

At noget i teorien er muligt, gør det dog ikke sandt. Men for professor i astrofysik Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet definerer det forskellen på en god og en dårlig konspirationsteori.

- Konspirationsteorier er gode, når de i virkeligheden godt kunne være rigtige. Det er dét, der gør dem spændende. Derfor skal det heller ikke være alt for usandsynligt i forhold til fysikkens og naturens love, for så kan man netop modbevise tingene, mener han.

Han tror selv på, at der findes liv andre steder. Ellers ville han ikke bruge tid på at lede efter det.

- Det er vores udgangspunkt. Ellers ville det være vanvittigt at lede efter det, hvis ikke vi troede på, at det fandtes der, siger han.

Spørgsmålet er så, hvorfor vi ikke har fået øje på det eller haft kontakt med det. I hvert fald ikke på en måde, som har tilfredsstillet hans og andre forskeres behov for videnskabelige beviser.

- Hvis der er liv andre steder, og det liv er intelligent nok, hvorfor skulle det så ikke kunne besøge os?

- Det, der er observeret rundt omkring, er ikke tydelige evidenser. Så enten har vi ikke været parate til at anerkende livet, hvis det har været her. Eller også vil det ikke opdages. Eller også har det slet ikke været her, konkluderer Hans Kjeldsen rationelt.

Facebook
Twitter