Forskere kigger 12 milliarder år tilbage i tiden: Opdager galakse, der ligner vores egen

Galaksen burde være præget af kaos, men er det ikke.

Ved hjælp af teleskopet ALMA har forskere opdaget en meget fjern galakse. Her ses lyset fra galaksen. (© ESO)

Forskere har kigget indre mindre end 12 milliarder år tilbage i tiden.

Ved hjælp af teleskopet ALMA har forskere opdaget og studeret galaksen, der har fået navnet SPT0418-47.

Da det har taget lyset fra galaksen 12 milliarder år at nå Jorden, betyder det, at forskerne ser galaksen, som den så ud for det samme antal år siden.

Vi kigger altså tilbage til en tid, hvor universet stadig var meget ungt.

- Universet var kun 1,4 milliarder år gammelt. På det tidspunkt var galakserne stadig i gang med en kraftig udviklingsfase, siger Thomas Greve, der er lektor og co-director for Cosmic Dawn Center, som både ligger på DTU Space og Niels Bohr Institutet.

En overraskende struktur

Astronomer og andre rumforskere har en formodning om, at galakserne i det tidlige univers havde en mere ujævn fordeling af gas og stjerner. Og at gassen var betydelig mere kaotisk i dets bevœgelser i galaksen sammenlignet med galakserne i dag.

Det skyldes, at de stadig var i en tidlig udviklingsfase og var præget af et kosmisk kaos, hvor de blev bombarderet med klumper af gas.

Galakserne i dag har mere regelmæssige strukturer. De kan for eksempel være elliptisk formede, eller de kan have spiralstrukturer, som vi ser det med Mælkevejen.

- Det overraskende er, at den her nyopdagede galakse allerede havde fået sin regulere struktur i det meget unge univers, siger Thomas Greve, der har kigget på undersøgelsen.

Ifølge forskerne bag minder galaksens struktur især om Mælkevejen i dag.

- Det kunne være spændende at se, om vi kunne finde ud af, om andre galakser også så sådan ud på dette meget tidlige tidspunkt i universets historie, og i så fald hvor hyppigt forekommende de var, siger Thomas Greve.

Netop det tidlige univers ved forskerne meget lidt om. Derfor er det her, ifølge Thomas Greve, en vigtig opdagelse, da den fortæller noget om, hvordan universet var på det tidspunkt.

- Det her er en vigtig brik i stort puslespil, hvor vi stadig mangler en del brikker, siger han.

Brugte særlig metode

Når en galakse ligger så langt væk, som SPT0418-47 gør, er det ekstremt vanskeligt for forskere at studere den, selv med de allerbedste rumteleskoper.

Derfor bruger forskerne en anden galakse som linse.

- Langs synslinjen mod den her galakse, de har opdaget, ligger en anden meget tung galakse. Og den ligger noget tættere på os, siger Thomas Greve.

Da den anden galakse er meget tung, bøjer dens masse rumtiden. Og det er netop det, som forskerne udnytter.

- Lysstrålerne fra den fjerne galakse har egentlig ikke har retning mod os. Men de kommer forholdsvis tæt på den anden tunge galakse. Og her bliver lysstrålerne afbøjet, fordi galaksen bøjer rumtiden, siger Thomas Greve.

- Så bliver de afbøjet ned mod os på Jorden, lidt ligesom en linse af glas også kan afbøje lys, fortsætter Thomas Greve.

Ifølge forskerne bag opdagelsen af galaksen skal fremtidige undersøgelser nu kigge på, om andre galakser også havde en mindre kaotisk struktur i det tidlige univers.