Forskere løser 120 år gammel gåde om mystiske stjerner

Undersøgelse af de gådefulde Delta Scuti-stjerner er en vigtig brik i forståelsen af vores solsystem.

Delta Scuti er en kæmpestjerne, som befinder sig omkring 202 lysår fra Jorden,. Den blev opdaget i år 1900 og lægger i dag navn til en hele gruppe af pulserende stjerner. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Der findes milliarder af stjerner i en universet, men én bestemt type stjerner har i mange år været en gåde for rumforskere.

For 120 år siden opdagede astronomerne nemlig de såkaldte Delta Scuti-stjerner.

I modsætning til lyset fra vores egen stjerne, Solen, varierer lyset fra Delta Scuti-stjerner - og variationerne har hidtil virket helt tilfældige.

Men nu er det lykkedes forskerne at finde et mønster i variationen, og resultatet er i dag blevet udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.

Opdagelsen kan bruges til at bestemme både stjernernes alder, og hvilke stoffer de består af.

Ifølge Hans Kjeldsen, der er astrofysiker ved Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet, er opdagelsen lidt at et scoop.

- Det her er potentielt det gennembrud, vi har ventet på i rigtig, rigtig mange år. Listen over folk, der har villet forstå de her stjerner, er meget lang, og listen over folk, der ikke er lykkedes med det, er næsten lige så lang, siger han.

Den nye undersøgelse har flere medforfattere, som er tilknyttet Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet.

Svingninger afslører stjernene

Når forskere skal studere stjerner bruger de en metode, der hedder asteroseismologi.

Her måler satelitter bittesmå svingninger lyset fra stjernerne over længere tid. Svingningerne kan forskerne blandt andet bruge til at bestemme stjernernes alder, størrelse, og hvad de består af.

Solen er for eksempel ganske velopdragen, og har nogle regelmæssige svingninger i sin lysstyrke.

Delta Scuti-stjernernes svingninger har til gengæld været et mysterie for forskere.

Men ved at sammenligne tusindvis af billeder af stjernerne, som er taget af Nasas TESS-satellit, er det alligevel lykkedes forskerne at finde et mønster i lyset.

- Det kan sammenlignes med en kat, der går på et klaver. Det lyder ikke kønt i vores ører. Men nu har vi, midt i støjen, fundet de toner, der laver en smuk akkord, forklarer Hans Kjeldsen.

Ud af de tusindvis af stjerner, som TESS-satellitten har observeret, har forskerne fundet 60 stjerner, der svinger i mønstre, der minder om hinanden. Og blandt dem har forskerne fundet svingningsmønstre, der minder om dem fra vores egen sol.

Derfor kan forskerne nu også bruge mønstrene til at komme med gode bud på, hvad Delta Scuti-stjernerne består af.

Kan lære os om solsystems dannelse

Selvom den nye opdagelse sikkert vil vække begejstring hos astrofysikere verden over, kan det måske være svært at forstå for os almindelige mennesker, hvad sådan en opdagelse kan bruges til.

Men ifølge Hans Kjeldsen er den nye opdagelse en vigtig brik til at forstå, hvordan vores eget solsystem blev dannet.

- Man kan se det som en form for arkæologi. Når vi kender alderen på flere stjerner, kan vi nærmest bore os ned i vores egen galakse, Mælkevejen. Og ved at studere unge stjerner kan vi finde ud af, hvor vi selv kommer fra, siger han, og fortsætter:

- Og så kan vi også kigge frem i tiden, ved at se på de ældste stjerner, og sammenligne dem med yngre stjerner, der har de samme egenskaber.