Forsvundet i 400 år: Kæmpe indiansk by opdaget i USA

Der boede mere end 20.000 i byen, da spanierne kom.

Spanierne, der besøgte byen i 1600-tallet, fortalte, at der var mere end 1.200 huse, og at byen strakte sig kilometer efter kilometer. Her er et bud på, hvordan den kan have set ud. (© Nexus.com)

Vi har præciseret artiklen, således at det nu fremgår, at det formentlig var forfædre til nutidens Wichita-folk, der grundlagde den genopdagede by. Desuden har vi flere steder udskiftet betegnelsen ‘indianer’ med ‘ indianske folk’, fordi betegnelsen ‘indianer’ kan virke generaliserende.

Lidt uden for byen Arkansas City - i delstaten Kansas - har en gruppe amerikanske forskere opdaget en glemt by, som er bygget af et indiansk folk, der formentlig er forfædre til nutidens Wichita-folk.

Ved at flyve med droner over landskabet har de fundet tegn på, at byen engang har ligget spredt ud over et stort område.

Forskerne vurderer, ifølge Science News, at der har boet mere end 20.000 mennesker her.

Ved hjælp af dronernes kameraer og sensorer har de opdaget seks halvcirkelformede høje i området.

Højene kender man fra andre indiabske byer, hvor de markerede en central plads til at lave ritualer og dyrke sport.

Forskerne mener derfor, at de er stødt på resterne af en meget stor by, der forsvandt i løbet af 1600-tallet.

Før byen forsvandt, var den en del af en indiansk kultur, der var udbredt omkring Mississippi-floden og dens bifloder.

Byen lå nemlig klos op af Arkansas-floden, der er en af de største bifloder til Mississippi.

Den nye opdagelse glæder Armin W. Geertz, der er professor emeritus ved Aarhus Universitet og i en årrække har forsket i de nordamerikanske indianere.

- Det er en spændende opdagelse, og den viser, at folkene omkring Mississippi-floden var en meget avanceret kultur, siger han.

Ikke det man forbinder med indianerne

Bymennesker er nok ikke det, de fleste ser for deres indre blik, når de hører ordet ‘indianer’.

Tværtimod bliver indianere i westerns og anden populærkultur som regel fremstillet som et nomadefolk, der bor i tipier og flytter rundt efter årstiderne og de store bisonflokke.

Men faktisk var der mange indianske stammer, der dyrkede jorden og boede i byer. Det fortæller Armin W. Geertz.

- Hollywood-industrien fokuserer stort set kun på prærieindianerne. Faktisk var der en utrolig variation i hele Nordamerika. Der var mange fastboende agerbrugere, og folkene ved kysten tog langt ud på havet og fangede hvaler, siger han.

Armin W. Geertz er selv født i USA, og han fortæller, at stort set ingen almindelige amerikanere kender noget til de indianske byer.

- Man lærer ikke noget om dem i skolerne. I historiebøgerne fortæller man flertallets historie - om hvordan europæerne kom til Nordamerika og civiliserede de vilde indianere. Og her passer de mere avancerede indianerkulturer ikke ind i fortællingen, da de faktisk mindede en del om os selv, siger han.

Sådan ser området, hvor den store indianerby lå ud i dag. Den er svær at se med det blotte øje, men med droner har forskerne altså opdaget høje, der viser, at byen lå her. (© American Antiquity)

Stammerne omkring Mississippi-floden

Den store indianske by, som forskerne har fundet, er faktisk ikke den første, der er dukket op i området omkring Mississippi-floden.

Resterne af en by ved navn ‘Cahokia’, der ligger i udkanten af storbyen St. Louis og er anerkendt som en del af verdens kulturarv, har forskerne kendt til i mange år, fortæller Armin W. Geertz.

- Der er god grund til at tro, at den nyfundne by på mange måder minder om Cahokia. Indbyggerne har sandsynligvis været en del af samme kultur, siger han.

Det giver derfor mening at kigge på Cahokia for at blive klogere, for her er stort set hele området allerede udgravet.

- Stammerne omkring Mississippi-floden og dens mange bifloder dyrkede jorden. De groede majs, bønner, squash og tobak. De byggede huse af træ og græs, og de levede i et meget hierarkisk samfund, siger han.

Og særligt elitens huse var imponerende træbygninger.

- I Cahokia har man fundet resterne af høvdingens bolig, som var 32 meter lang, 15 meter bred og 15 meter høj. En kæmpe stor hal, siger han.

Sådan så de almindelige huse i indianerbyen højst sandsynligt ud. De lå i store klynger omgivet af marker med majs og andre afgrøder. (© WikiMedia Commons)

Indianernes svar på Super Bowl

Ud over landbruget var handel også ekstremt vigtigt for Mississippi-indianerne. Varer blev transporteret op og ned af floden, der løber igennem hele den centrale del af Nordamerika.

Og det var eliten, der nød godt af overskuddet fra handlen.

- Selvom der var stor handel mellem stammerne, blev der også ført mange krige. Krigerne spillede derfor en vigtig rolle og delte magten med eliten hos de her kulturer, siger Armin W. Geertz.

Det var altså eliten, der blev rige på handlen, mens krigerne der sikrede dem magten.

På grund af de mange stridigheder, og fordi handlen var så vigtig, var det nødvendigt at have et sted, hvor man kunne pleje de diplomatiske relationer.

Og her kom sport ind i billedet, fortæller Armin W. Geertz.

- De havde et spil, der hedder “chunkey”. I spillet trillede de en solid ring af sten - lidt som et hjul - hen ad en plæne. Imens kastede de så spyd efter den, og vinderen var ham, der ramte det sted, hvor stenen standsede og faldt om.

Spillet foregik på store pladser, som man havde i byerne.

De var lige så store, som 30 fodboldbaner. Her inviterede høvdingen både venner og fjender til at komme og spille. Og der blev satset kostbare værdier på turneringerne.

- Overhøvdingen inviterede alle - også fjender - til at være med i spillet. Det var en kæmpe fest. Her kunne han vise sin magt og pleje de diplomatiske forbindelser og handelen. Det var meget vigtigt både politisk og socialt.

De cirkelformede høje, som forskerne har fundet ved Arkansas City, mener de netop var en del af en sådan plads.

Stod også nævnt i spaniernes dagbøger

Hvorfor har man ikke kendt til den store by i Kansas før? Man skulle da tro, at spanierne opdagede så stor en by, da de kom til Amerika.

Det gjorde de faktisk også, fortæller Armin W. Geertz.

- Spanierne så faktisk byen og beskrev den i nogle dagbøger. Juan de Oñate, der grundlagde New Mexico og fungerede som guvernør, drog med et følge på 70 soldater og præster til byen, siger han.

På vej hen til byen blev de mødt af en hær på flere hundrede indianere, der stod klar. Oñate fik dog signaleret, at han kom med fred, og de blev taget venligt imod.

Indianerne, der kaldte sig selv for ‘Rayados’ førte spanierne hen til byen, som Oñato skriver havde mere end 1200 huse, der lå langs med floden. Husene var runde med græstage og imellem dem lå store kornkamre, hvor majs, bønner og squash blev opbevaret.

Oñate var bange for at komme i krig med Rayados-folkene, da hans hær var alt for lille til at vinde over dem, så han vendte tilbage til New Mexico igen.

Byen forsvandt omkring år 1700

Da nybyggerne fra Europa ankom i løbet af 1700 og 1800-tallet stødte de ikke på de store indianske byer.

Byerne blev nemlig forladt kort efter spanierne ankom.

Og ifølge Armin W. Geertz, skyldes det højst sandsynligt en kombination af sygdom, oversvømmelser og klimaforandringer.

- Spanierne havde mange sygdomme med, som indianernes immunforsvar ikke havde en chance imod. Der døde sandsynligvis rigtig mange af dem, siger han og fortsætter:

- Men klimaet ændrede sig også i de år. Man taler om den lille istid, og de lavere temperaturer har nok gjort det sværere at dyrke deres afgrøder.

Den lille istid

  • Den lille istid er ikke en rigtig istid, men en periode på nogle hundrede år, hvor temperaturen var lavere her på Jorden.

  • Den lille istid varede fra år 1315 og frem til 1920. Der var dog særlige tidspunkter, hvor temperaturen var ekstra lav.

  • Blandt andet i 1650 - og det kan meget vel have påvirket den store indianerby.

En stor by kan ikke fungere uden en stabil forsyning af fødevarer, så derfor er den nok blevet forladt, vurderer han.

Omkring år 1700 var byen helt forladt. Den groede siden over - og i dag er der altså kun spor af højene tilbage.

Facebook
Twitter