Forsvundne vikinge-knogler dukker op efter 100 år i en kasse på Nationalmuseet

Knoglerne stammer fra et af danmarkshistoriens vigtigste fund fra vikingetiden.

Ved første øjekast kunne disse knogler måske have stammet fra en hvilken som helst vikingegrav, men ved nærmere eftersyn viser det sig, at det er de forsvundne knogler fra et kendt fund fra 1800-tallet.

I 1868 gjorde en midtjysk gårdejer et meget bemærkelsesværdigt fund.

Han var ved at fjerne en forhøjning på sin mark i Mammen tæt ved Viborg, da han stødte på en vikingegrav, som bugnede med værdifulde genstande.

Fornemme klæder i silke, en prægtig økse og et stort vokslys lå i graven sammen med de jordiske rester af en betydningsfuld viking, som siges at have været i nær relation til selveste Harald Blåtand.

De flotte fund har sidenhen været udstillet på Nationalmuseet, men en meget vigtig del har manglet. Knoglerne fra den begravede viking.

På mystisk vis forsvandt knoglerne for mere end 100 år siden, uden at man har været i stand til at finde ud af, hvor de blev af.

Blandt andet takket være forskningsprofessor Ulla Mannering fra Nationalmuseet, som var med til at genfinde de ikoniske knogler.

- Vi er utroligt stolte af endelig at have fundet de forsvundne knogler. Det er et vigtigt stykke Danmarkshistorie, som i mange år har været gemt og glemt. Nu er knoglerne tilbage, hvor de hører til, og det er lidt af et scoop, fortæller hun.

’De har ligget gemt lige under næsen på os’

Når man hører om forsvundne museumsgenstande, kan tankerne hurtigt bevæge sig over mod tyveri og gravplyndring.

Men i tilfældet med de forsvundne knogler fra den midtjyske vikingegrav, er historien en noget anden.

Knoglerne har ligget gemt i en forkert kasse på Nationalmuseet hele tiden, fortæller Ulla Mannering.

- Vi har hele tiden haft på fornemmelsen, at de måtte være på museet et sted. Der er blevet ledt forgæves efter dem mange gange, men det er altså først ved et tilfælde her mere end 100 år senere, at vi støder på dem i en kasse, hvor de slet ikke burde ligge, siger hun.

Knoglerne var havnet i en kasse, som hører til et andet fund fra vikingetiden.

Og det var lidt af en overraskelse, da Ulla Mannering og hendes kollega Charlotte Rimstad pludselig stod med en dæmrende fornemmelse af, hvad det var for nogle knogler, de i virkeligheden havde fat i, fortæller hun.

- Der gik et godt stykke tid, før vi overhovedet turde sige det højt til hinanden. Jeg kan tydeligt huske suset og den der fornemmelse af at tænke ’ja, selvfølgelig er det knoglerne fra Bjerringhøj’. Det var en stor oplevelse, og det var virkelig sjovt at skulle i gang med detektivarbejdet efterfølgende, så vi kunne bevise vores mavefornemmelse.

  • Pragtøksen fra Mammen-graven er et af de vigtigste fund fra vikingetiden og har lagt navn til en type af vikingeøkser.
  • I graven var der en stor mængde velbevarede tekstiler. Blandt andet disse to armringe, som var en del af gravgaven til den faldne viking.
  • På trods af hundredvis af år under jorden har store stykker broderet stof overlevet og kan ses i dag.
1 / 3

(Gen)fundet er en kæmpestor opdagelse

De manglende knogler har efterladt et vakuum af ubesvarede spørgsmål.

Uden resterne af knogler og tøj har det været umuligt at komme helt tæt på detaljerne omkring den ekstraordinære gravplads.

Den mulighed har Ulla Mannering og Charlotte Rimstad til gengæld fået nu.

- Det her er en gylden mulighed for at blive endnu klogere på vikingerne og vores fælles historie. Nu, hvor knoglerne endelig er fundet, kan videnskaben udforske deres hemmeligheder og undersøge en lang række spændende ting i fremtiden, fortæller Charlotte Rimstad.

Sammen med kollegaen Marie Louise Jørkov fra Antropologisk Laboratorium på Københavns Universitet har de foretaget en række analyser af de genfundne knogler.

I første omgang har resultaterne bekræftet mange af de idéer og teorier, som tidligere har været forbundet med vikingetiden og fundet i Mammen-graven, fortæller Charlotte Rimstad.

- Indtil videre har knoglerne og tilhørende tøjrester hjulpet os med at bekræfte mange af de ting, som vi enten vidste i forvejen eller har antaget om vikingen og hans grav. Desværre er de ikke i en tilstand, hvor vi kan dna-teste dem, men teknologien udvikler sig hurtigt, så måske går der ikke længe, før vi kan lære endnu mere, siger hun.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk