Fra mælkepulver til støvsuger: 5 NASA-opfindelser, du bruger i din hverdag

Og 5 påfund, som NASA ofte får æren for (plus en enkelt, som simpelthen var for dum til at sende ud i rummet).

Vi udforsker universet for at finde svar på de helt store spørgsmål. Det er dem, der handler om livets begyndelse, og hvorfor vi er her.

Men nogle gange giver rumforskningen også svar på de lidt mindre spørgsmål. Som for eksempel hvordan man lettest støvsuger popcorn op fra sofaen.

Her er fem eksempler på opfindelser og teknologier, som rumfarten har givet os. Og som gør vores hverdag hernede på Jorden lettere.

Og så er der fem myter, som rumfarten ofte får æren for at have opfundet.

Endelig er der en aldeles ubrugelig ide, som aldrig blev sendt ud i rummet.

1) Familiens håndholdte støvsuger

I begyndelsen af 1960erne begyndte NASA på sit Apollo-program, der skulle sende de første mennesker til Månen. Det var ikke så nemt, og der var ret mange ting at tænke på. Som for eksempel hvordan man får strøm på Månen.

NASA gik – helt korrekt – ud fra, at der ikke var nogen stikkontakter deroppe. Og en forlængerledning på cirka 385.000 kilometer? Nej, det er ikke så praktisk.

(© Blackanddecker)

Derfor begyndte NASA at samarbejde med Black & Decker, og sammen udviklede de en trådløs boremaskine, som astronauterne havde med og brugte til at bore i sten og klipper, så de kunne tage prøver med tilbage til Jorden.

Den teknologi gjorde, at Black & Decker i 1979 lavede verdens første håndholdte støvsuger, the Dustbuster. Så når du i dag støvsuger popcorn op fra sofaen, kan du takke Apollo-programmet.

2) Alutæpper til rumstationer og cyklister

De ligner måske et kæmpestort stykke alufolie fra køkkenskuffen. Men selv hvis du også brugte både aluhat og flere ruller af det, vil folien fra supermarkedet næppe holde dig varm.

Det gør derimod alutæpperne, som er udviklet af NASA. Hvis du har været til et løb eller cykelløb på en lidt koldere dag, så har du måske fået et af slagsen, når du er kommet svedig over målstregen.

Tæpperne bruges også til førstehjælp og bliver udleveret under katastrofer, hvor de effektivt holder ofrene varme og sørger for, at de ikke bliver nedkølede.

Grundlæggende består tæpperne af isolerende plastik, der bliver dækket med et tyndt lag reflekterende aluminium. Det er en af de mest udbredte teknologier fra NASA, der i dag også bruges i alt fra computere til solskærme.

Teknologien blev brugt første gang til at isolere bunden af månelandingsfartøjerne under Apollo-programmet. Og det er blevet brugt på stort set alle bemandede og ubemandede missioner siden da.

3) Skumpuder tager stødet

Det er noget af en rystetur, som astronauter skal igennem, når de skydes med raketter ud i verdensrummet. NASA måtte gøre noget for, at astronauterne ikke skulle få rystet rygraden ud af rumhjelmen.

Det gjorde NASA så i 1966 i samarbejde med Stencel Aero Engineering Corporation. Svaret var memoryskum, som det også hedder på dansk. En slags skumpude eller -hynde, der tilpasser sig kroppens form.

De seneste årtier er det kommet i brug et utal af steder – i alt fra kunst, hjelme, proteser, sko, sadler og utallige andre ting.

4) Fedtsyrer i modermælkserstatning

(© Tara Raye)

Det har altid været noget af en udfordring, når man skulle lave madpakke til astronauter. Det er det stadig. Men selvom den danske astronaut Andreas Mogensen ikke kunne få rødgrød med fløde med op til ISS, så er maden i dag markant bedre end på for eksempel på USA's første rumstation, Skylab.

Men den helt store udfordring kommer, når der skal sendes mennesker til Mars. Det er en mission, som på den hurtigste måde tager op til ni måneder. Vel at mærke bare den ene vej.

Det stiller store krav til fødevarerne ombord. Og det var under forskning i fødevarer, at NASA fandt en omega-3 fedtsyre, som i dag bliver brugt i langt det meste modermælkserstatning.

5) Krøllede vingespidser

(Foto: Julian Herzog © Julian Herzog)

Næste gang du sidder i en flyver, så kig ud af vinduet. Se på vingen. Hvis det er et fly af lidt nyere dato, så bøjer vingespidsen opad i en lille krølle. Vingespidsen stopper ikke som en flad lineal.

Krøllerne hedder Winglets. Og de giver flyvemaskiner en bedre brændstoføkonomi, fordi de giver mere opdrift på den yderste del af vingen. Samtidig mindsker vingetipperne også hvirvlen af vind efter vingen, som ellers er med til at bremse flyet op, og som kan give turbulens i luften, der kan ramme bagvedliggende fly.

Det var Richard Whitcomb, som testede vingetipperne hos NASA i 1970erne. Whitcomb er blevet kaldt for en af jetalderens mest markante fly-ingeniører, og det er også på grund af hans arbejde i 1950erne, at fly er i stand til at bryde lydmuren.

Myterne: Teflon, kuglepen, velcro og røgalarm

Og så er der en masse myter om ting, som NASA skulle have opfundet.

En af dem er stregkoden. Og nej, det er ikke NASA, som står bag den. Det var derimod opfinderen Joe Woodland, der sad på stranden på Miami Beach og tegnede med fingrene i sandet, da han kom på ideen.

Verdens første vare med stregkode blev solgt i Troy’s Marsh Supermarket lidt efter klokken otte om morgenen den 26. juni 1974. Det var en pakke tyggegummi.

NASA opfandt heller ikke røgalarmen. Men amerikanerne lavede en til rumstationen Skylab, hvor man kunne justere følsomheden. Og den blev sat i produktion.

Men hvad så med velcro? Nej, heller ikke. Det var Georges de Mestral, en schweizisk ingeniør og opfinder, der i 1941 gik en tur med sin hund og undrede sig over, hvordan frø fra burre satte sig fast i pelsen. Der gik dog ti år, før han fik udviklet det, vi kender som velcro.

Teflon er også noget, som NASA tit får æren for. De bruger det da også i for eksempel rumdragter og varmeskjolde. Men det blev opfundet i 1938. Allerede fra slutningen af 1940erne blev det brugt industrielt i eksempelvis rørledninger. Og den første stegepande med teflon kom i 1961.

Så er der den med kuglepennen. Om hvordan NASA i 1960erne brugte millioner af dollars og flere år på at udvikle en kuglepen, som astronauterne også kunne bruge i rummet. Og hvor russerne blot brugte en blyant.

Derimod er det rigtigt, at Fisher Pen Company brugte egne penge på at udvikle en kuglepen, der kunne bruges under barske forhold. Og først derefter, da Fisher havde fået patent på det, kom NASA ind i billedet.

Og så den med mænd, der laver makeup

I 1978 begynder de første amerikanske kvinder deres træning som astronauter. Og det gav jo de - mandlige - ingeniører hos NASA et problem. For kvinder bruger jo make-up, og det vil de selvfølgelig have med i rummet, tænkte mændene.

- Ingeniørerne hos NASA, i deres uendelige visdom, besluttede, at kvindelige astronauter vil have make-up. Så de udviklede et make-up-sæt, fortæller fysikeren Sally Ride, der blev den første amerikanske kvinde i rummet.

- Man kan lige forestille sig diskussionen blandt de overvejende mandlige ingeniører om, hvad der skulle være i et make-up-sæt, fortæller Sally Ride.

I astronautindens make-up-taske havde de gjort plads til eyeliner, øjenskygge, øjenmakeup-fjerner, kindrødt og lip gloss. Det blev ved prototypen, og den kom aldrig ud i rummet.

Ride fortæller i en dokumentar på PBS fra 1984, at de mandlige ingeniører ikke interesserede sig for, om hun nu også havde den rigtige træning og kunne betjene rumfærgens robotarm eller montere kommunikationssatellitter. De var mere beskæftiget med hvor mange tamponer, hun skulle bruge på en uge.

- De spurgte, om 100 var det rigtige antal. Nej. Det er ikke, det korrekte antal, lød Sally Rides svar.