Fra pølseautomat til flyvende biler: Se 10 teknologier der skulle ændre dit liv

Det er virkeligt svært at spå om fremtiden. For hvad blev der egentlig af de der pølseautomater?

Sidder du og læser det her på en smartphone? Næsten uanset hvilken model, du har, så ville den have set vild og futuristisk ud for bare ti år siden.

Men hvis du går ti år frem, så vil den til gengæld se virkelig gammel ud. For det er ufatteligt svært at spå om den der fremtid.

Se bare klippet her nedenunder, hvor de i 1989 taler om billedtelefoner. Ingen af dem nævner, at man måske i fremtiden kan ringe fra en lille flad glasplade, der kan vise video, mens man taler sammen.

Her har du ni eksempler fra DRs arkiver, hvor det er gået mere eller mindre godt med at spå om fremtiden.

1. (1989) Få billede telefonen

Når husene i fremtiden bliver intelligente og proppet med teknologi, kan du også få billedtelefoner i hjemmet, lød det i 1989.

Og var der en fremtid i den slags teknologi? Jo, det var der. Dog ikke med de kilotunge og stationære bæster, som du kan se i klippet.

Først kom Skype i 2003 og gjorde opkald med levende billeder populære. Derefter kom iPhonen i 2007 og satte skærme på mobiltelefonen, så vi i dag har utallige måder at billedtelefonere til hinanden på.

2. (1967) Træk en pølse i automaten

Fremtiden kom til Aalborg i 1967. Her blev der holdt en messe, hvor udstillerne viste det nyeste grej til hoteller og restauranter.

For eksempel var der færdigretter, som blot skulle have to minutter i en mikrobølgeovn, og så var de færdige. Der var også pommes-frites-pulver, der skulle blandes med vand, og vupti var der fritter til at skære ud.

Der var en sodavandsmaskine, som kunne stå på bordet, og som dengang blev kaldt for “en mini-sodavands fabrik”.

Og endelig var der en kolos af en pølseautomat, hvor du kunne trække en varm pølse på 12 sekunder. I øvrigt uden brød, sennep eller ketchup. Og så står man der med sin pølse…

3. (1972) Kontor-robot skænker øl

Kender du det? Der står en telefon på bordet foran dig. Den ringer. Du vil gerne tage den. Nu har du to muligheder.

Du kan række armen ud og løfte røret.

Eller du kan gøre som i 1972 og bruge det, der i dag svarer til 713.000 kroner, og installere prototypen af en japansk robotarm, der i løbet af kun cirka 10-15 sekunder kan række dig både telefonrør og kuglepen.

Samtidig kan du bruge robotten til at “dele en pilsner i tre glas, så der er nøjagtigt lige meget i hver glas”. Hvorfor er der stadig ingen robotter på kontorerne i Danmark?

4. (1968) Supermarkeder får pakkerobot

I fremtiden bliver det meget nemmere at købe ind i supermarkedet.

Her går man hen til kassen og “lægger sit kontokort i en automat”. Derefter tager en robot varerne og lægger dem op på en scanner. Og så kører de på et bånd ned til en automatisk indpakningsmaskine og kommer ud i en pose på den anden side.

Det var i 1968. Hvad bliver det til med de pakke-robotter?

5. (1969) Satellit-tv fra Australien

Klippet er fra Børnenes TV-avis i 1969 og handler om, hvordan livet bliver i 1970erne.

Når du kommer hjem fra skole, hvor du har siddet hele dagen og øvet engelsk ved at sige “this is a pencil”, er du selvfølgelig sulten.

Så går du ud i “fryseskabet”, hvor der står færdigretter på bakker, der skal varmes i mikroen, mens din mor sidder og ser “en satellit-udsendelse fra Australien”.

Drengen i klippet er ikke imponeret over det udenlandske tv. Men i dag er det 83% af de de 15-29-årige, som streamer film og tv, viser tal fra DR Medieforskning. Og det er især en udenlandsk tjeneste som Netflix, der er populær.

6. (1973) Fjernstyret traktor på marken

Der er to traktorer. Der er ingen fører i den bagerste, for den er fjernstyret og kører bagefter den forreste og “dens indbyggede automatik finder selv ud af alting”.

Det var i 1973. Men det er først nu, at der for alvor er begyndt at komme selvkørende traktorer på markerne.

Der er også kommet for eksempel robotter, som kan plukke jordbær, analysere salathoveder og droner, der kan overvåge høsten.

Sidste år lykkedes det britiske forskere at så, dyrke og høste en hel kornmark uden brug af menneskehænder. Maskinerne stod for det hele.

7. (1970) Kalorier på skærm

Jo, de fik ret dengang i 1970. I klippet kan man se moren, der sætter sig ved en skærm for at kigge på madopskrifter og tjekke indholdet af kalorier i maden.

I virkeligheden blev et af de første steder med opskrifter et debatfora på det globale netværk Usenet, der hed net.cooks. Det var i 1982. Den første opskrift på nettet var på pasta sauce.

Men det er i slutningen af 1990erne, at opskrifterne for alvor begyndte at gå online. Og i dag giver en meget uvidenskabelig søgning efter “opskrifter” på Google 14.300.000 resultater.

8. (1968) Køb ting på datamaten

En datamat, hvor kunden sidder derhjemme og bestiller sine varer? Og store butikker, hvor man ikke går op til en købmandsdisk for at bede om en vare, men som mere ligner lagerhaller?

Vi spoler fra 1968 og frem til i dag og tjekker - jo, sådan blev det.

I dag kan du købe alle mulige ting på internettet via for eksempel din håndholdte datamat. Eksempelvs et 37 kilo tungt hjul af Parmigiano Reggiano til 7.600 kroner eller en malebog med dyr, der prutter. Begge dele kan købes på Amazon, der med en markedsværdi på cirka 5.700 milliarder kroner er en af verdens største virksomheder.

I Danmark var e-handlen i 2017 på næsten 84 milliarder kroner.

9. (1956) Bil i luften

Bilens historie har handlet om frihed. Til at kunne køre derhen, hvor man vil. Men den har også handlet om overfyldte veje og trafikpropper.

Og tænk, hvis man bare kunne tage sin bil og flyve op i himmelen og ikke være bundet af vejene. Det er en drøm, der er næsten lige så gammel som bilen selv.

Men de har altid været upraktiske, som du kan se på videoen fra 1956. Nu er de dog - måske - på vej først i 2020erne. De kommer dog mest af alt til at ligne en ny slags helikopter. Og de vil mest blive brugt i millionbyer til transport mellem lufthavn og bycentrum.

10. (1994) Backgammon med japaner

Selv i 1990erne kunne man bruge sin computer til andet end regneark og tekstbehandling. For eksempel kunne man gå på det der internet og spille med andre rundt om på kloden.

Men det var ikke hverken Fortnite, Final Fantasy eller League of Legends, som rullede over skærmen. Det var backgammon. I en virkelig dårlig opløsning.

Siden er mængden af spil og genrer eksploderet. I dag er det globale spillemarked ifølge nogle analyser på over 215 milliarder kroner.

FacebookTwitter