Tema Rumrejsen 2018

Fra rumstation til månebase: 3 fremtidsscenarier for ISS

Den internationale rumstation skal snart skiftes ud - men med hvad? Her er tre bud fra førende danske eksperter.

3D-printere kan ifølge det europæiske rumagentur ESA være én måde at bygge en fremtidig månebase på. (© ESA)

Den internationale rumstation, ISS, er ved at blive en ældre model. I år har rumstationen, der cirkulerer rundt om jorden i 400 km højde, 20 års jubilæum.

Eksperterne er i tvivl om, hvor længe rumstationen kan blive ved med at fungere. Indtil videre er det officielt aftalt mellem de 15 samarbejdslande, at de kører rumstationen videre indtil 2024.

Rumrejsen 2018

Er du nysgerrig på universet? Måske blev du mind blown, da Interstellar trak dig gennem ormehullet og ind i en helt anden galakse. Måske kan du bare godt lide at læse om de seneste nye ideer til en Mars-koloni eller jagten efter liv på nære og fjerne planeter. Men ved du egentlig, hvor langt vi er med rum-forskningen eller vores viden om universets fødsel? Temaet her forsøger at gøre dig klogere på, hvad vi ved om universet, dets milliarder af galakser og vores eget "lille" nabolag: Solsystemet.

Gå til tema

Men i rum-sammenhænge er 2024 en dato, der ligger lige rundt om hjørnet. Flere forskellige aktører mener derfor, at rumstationen måske kommer til at blive i kredsløb i længere tid end det.

Alternativet er andre internationale baser på fx Månen.

Uanset hvad, kommer der snart til at ske noget stort i kredsløb om Jorden.

Her er tre bud på, hvad fremtiden efter ISS bringer, fra fire danske rum-eksperter: Thomas A.E. Andersen, direktør hos Danish Aerospace Company, Anja C. Andersen, professor ved Niels Bohr Instituttet, Tina Ibsen, astrofysiker ved Tycho Brahe Planetariet, og Kristian Pedersen, direktør hos DTU Space.

1. Måne-rumstation tester menneskekroppen

En lille rumstation i kredsløb omkring Månen er det mest sandsynlige første skridt efter ISS.

Rumstationen kan blandt andet bruges til at se, hvordan menneskekroppen klarer sig over en længere periode så langt fra Jordens beskyttende magnetfelt og tyngdekraft.

Da Neil Armstrong og resten af Apollo-programmets astronauter besøgte Månen, var det kun i få dage af gangen.

Det giver ikke et fyldestgørende billede af, hvordan kroppen reagerer så dybt ude i rummet, hvilket er afgørende at finde ud af i tilfælde af eventuelle fremtidige mars-ekspeditioner, som vil tage over et år.

2. En måne-base et skridt mod Mars

Det er rimelig sandsynligt at skridtet efter en månesatellit kan blive en månebase på selve månen.

Hvordan samarbejdet mellem nationerne kommer til at blive er endnu uvist, men man kommer formentlig til at være fælles om dele af en eventuel månebase, men samtidig også have egne stationer.

Samarbejdet kan også have mere omfattende karakter med flere fælles-arealer og forskningsenheder.

En månebase er praktisk, fordi det er meget nemmere at komme fra Månen og videre ud i rummet. Raketter har ikke brug for brændstof i samme mængder, da de er fri for Jordens omklamrende tyngdekraft.

Månebasen bliver derfor også kaldt et skridt på vejen mod en bemandet Mars-ekspedition.

3. ISS forlænges igen igen

Det er en mulighed, at rumstationen fortsætter sit kredsløb, hvis det kan forsvares rent økonomisk at reparere på den.

Rumstationen vil i den situation formentlig overtages, i hvert fald delvist, af kommercielle firmaer såsom Boeing Aer, Bigalow Aerospace, Axiom med flere.

NASA vil i den nærmeste fremtid udbyde private luftsluser til forskellige kommercielle aktører.

Et rumhotel på ISS er dermed heller ikke umuligt.

Desuden sender Rusland efter planen en ny enhed afsted mod rumstationen i år, hvilket understreger, at de ikke er på vej væk fra ISS lige med det samme.