Apple udkom med deres nyeste teknologi, iPad'en, i 2010. Og det satte sit aftryk på CES i 2011.

- iPad'en skød hele tablet-flodbølgen i gang. Rigtig mange firmaer udgav deres version af en tablet, men her ti år senere tror jeg ikke, at det rigtig blev en succes for andre end Apple, siger Nikolaj Sonne og fortsætter:

- De fleste, jeg kender, har en iPad og bruger den flittigt, mens de få Android-tablets, jeg kender til, lever en skuffe-tilværelse. Jeg tror, det skyldes, at der hurtigt kom en masse apps, der udnyttede iPad´s størrelse, mens det på Android var mere af det samme - bare på en større skærm.

Når vi kigger tilbage på starten af 2010’erne, så var der meget fokus på fjernsyn og skærme i de år. Og det er der en god grund til. Der skete nemlig et teknologiskifte.

- Det blev et kapløb om, hvem der først kunne fremvise ny teknologi. Vi er på få årtier gået fra billedrør til meget gode fladskærme, som vi kender dem i dag, siger Nikolaj Sonne.

I starten af 2010’erne skulle fjernsynet være ‘smart tv’, der kunne kobles op på internettet.

- I starten betalte man ekstra for den funktion, men i dag kan du nærmest ikke købe et nyt tv, der ikke er 'smart' i gåseøjne. Det viser, hvor stærkt det går indenfor den branche. Der bliver hele tiden opfundet nyt tiltag - som også kan være noget skrammel, siger Nikolaj Sonne og fortsætter:

- Det så vi med 3D-fjernsyn, der også kom i de her år. Her skulle du bruge særlige 3D-briller eller sidde i en helt perfekt position foran fjernsynet, og det holdt bare ikke. Det blev en stor maveplasker. Teknologien levede ikke op til forbrugernes forventninger. Der var alt for lidt ægte 3D-indhold, og så dør den funktion bare hurtigt igen.

I dag er der mange, der render rundt med et ur, der kan måle den fysiske sundhed - enten som løbeur eller et ur, som de hele tiden har på.

Men før det blev næsten allemandseje, var det en teknologi, der vandt frem ved CES i 2013.

- Kort sagt, så er den her form for sundhedsteknologi bygget på, at du indsamler data om din krop på din telefon, tablet eller ur, siger Nikolaj Sonne.

I dag er teknologien ikke overraskende kommet længere og er blevet mere avanceret. Og det får nogle til at spekulere i, at de store datamængder kan være meget værdifuld for store firmaer.

- I 2013 var det firmaer som Fitbit, der var fremme på CES, der lavede armbånd, der kunne tracke din krop. Fitbit er lige blevet købt af Google for cirka 15 milliarder danske kroner - og det er jo bare et armbånd, der kan måle din krop. Det kunne Google jo selv lave, siger Nikolaj Sonne og fortsætter:

- Så jeg tror, at Google i stedet har været ude efter de millioner af menneskers data, som Fitbit jo har haft adgang til gennem armbåndene. For data om vores kroppe, sundhed, vaner og mønstre er mange penge værd, og det skal man huske som forbruger.

Fitbit skriver i en pressemeddelelse, at sundhed-og wellnessdata ikke vil blive brugt til Google reklamer.

I 2014 var der igen fokus på fjernsynet - denne gang skulle det være buet. Men det var bare en døgnflue, siger Nikolaj Sonne.

Den buede form ændrer nemlig ikke noget, når du ser fjernsyn.

- Her er vi ovre i ‘fordi vi kan’-segmentet. Jeg tror bare, at producenterne ville vise hinanden, hvad de kunne med skærmteknologi, siger han og fortsætter:

- Det eneste argument, jeg har hørt for buede skærme, er, at hvis man sidder meget tæt på skærmen, så betyder buen, at øjet ikke skal skifte fokus, når man kigger rundt på skærmen. Teoretisk en fordel, hvis man sidder én meter fra en 40” skærm, men det er der jo ikke nogen, der gør.

Hvis du ikke lige ved, hvad 4K er, så er det helt forståeligt. Det er nemlig et udtryk, der siger noget om, hvor detaljeret billedet er på en skærm. Og det har ændret sig meget de seneste ti år.

- I starten af årtiet får vi hd-fjernsyn, der har en opløsning på cirka 2.000 pixels i bredden og 1.000 i højden. Her cirka fem år senere kommer 4K, der har en opløsning, der er dobbelt så god, siger Nikolaj Sonne.

Det betyder, at der er fire gange så mange pixels i billedet.

- I dag er 4K helt standard på et fjernsyn - og det er altså kun fem år siden, at det var det sidste nye skrig indenfor teknologi-branchen. Så det går stærkt.

Han forklarer, at 4K giver mere mening i dag end for fem år siden.

- Dengang var problemet, at man ikke havde materiale, der var i den høje opløsning. Hvis du dengang så et gammelt afsnit af 'Venner' på en ny skærm, så kunne man slet ikke se, at fjernsynet var 4K. Men i dag har streamingtjenesterne indhold, der er i 4K, så nu giver det mening.

Omkring 2016 skulle vi have et nyt familiemedlem.

Kæmpefirmaer som Amazon og Google havde fokus på digitale assistenter, der ved hjælp af et 'Hey Alexa' eller 'Ok, Google' blev aktiveret og stod klar til at assistere dig med vejrudsigten eller hvad, der står i din kalender.

- Det er jo nemmere at sige 'hvad er klokken' end selv at tjekke det. Det er jo en sjov gadget, som jeg også tror, at flere fik øjnene op for, da Google Home kom til Danmark, siger Nikolaj Sonne og fortsætter:

- Men samtidig tror jeg også, at vi de seneste år måske er blevet mere bevidste om, at de digitale assistenter kan lytte med og gemme dataen, der potentielt kan misbruges.

I dag kan droner bruges til alverdens ting: Alt fra fotografering af venneflokken på stranden til krig.

Nikolaj Sonne forklarer, at der i 2017 blev snakket om droner på CES, men hypen er måske ikke slået helt igennem hos den brede befolkning herhjemme.

- Du kan sagtens købe droner i dag, der virker. Men det bliver nok mest brugt som legetøj for voksne herhjemme, selvom droner har potentiale og kan bruges til at gøre forskellige arbejdsopgaver nemmere, som for eksempel at overvåge vandhuller.

Virtual reality (vr) er ikke en ny opfindelse, men i disse år fik det en renæssance, fordi teknologien var blevet meget bedre.

- Vr var ikke en ny tanke. Men det var nyt i de år, da det rent teknologisk kunne lade sig gøre og fungere ordentligt. Vi fik displays og computerkraft, der kunne leve op til forventningerne. Teknologien blev moden til vr.

Han forklarer, at skiftet kom, da vr-firmaet Oculus Rift blev solgt til Facebook i 2014, og de gik all-in på vr. Herefter kom en masse andre spillere på banen også, og det så vi blandt andet i 2018.

Til spørgsmålet, om 2019 var de selvkørende bilers år, svarer Nikolaj Sonne:

- Det er det hvert år. I hvert fald i den forstand, at der kommer flere og flere færdige produkter til. Så vidt jeg husker, så var en hel hal dedikeret til forskellige former for selvkørende teknologi sidste år på CES, siger han og fortsætter:

- Vi kommer også til at se selvkørende teknologi på CES de næste år. Der er stadig fokus på det.

På messen har man over årene både kunne se færdige 'køreklare' biler, bud på indretning i de selvkørende biler og nye teknologiske dele til køretøjerne.

Ligesom de selvkørende biler er der flere andre emner på denne liste, der går igen over årene, hvilket også gælder det næste og sidste emne på listen.

Vi har allerede kunstig intelligens i flere produkter i dag. Når du for eksempel taler med Siri på din iPhone, så bruges der kunstig intelligens.

Alligevel er kunstig intelligens i hjemmet noget af det, der blev talt om på CES 2020.

For eksempel har Samsung præsenteret en vision om flere produkter med kunstig intelligens, der skal opgradere dit hjemmeliv.

Det kan for eksempel være den lille bold ‘Ballie’, der kan følge efter dig rundt på kontoret og minde dig om vigtige ting fra din kalender.

- Kunstig intelligens i en bold er ikke som sådan revolutionerende. Men Samsung viser med deres præsentation, at kunstig intelligens i hverdagsting bliver endnu mere udbredt, siger Nikolaj Sonne og fortsætter:

- Samsung viste også exoskeletter, som du kan bruge, når du skal træne derhjemme. Exoskeletter kender vi, men ikke på den her måde. Samsungs præsentation er en markør for, at Samsung er til stede på det her marked. Men hvorvidt vi alle får en ‘Ballie’ til at rulle efter os hele dagen? Det tror jeg ikke, siger Nikolaj Sonne.