Forestil dig en dating-app, hvor der kun dukker personer op, du umiddelbart finder attraktive.

Det kunne være en af mulighederne med en ny teknologi, der kombinerer hjernesignaler med data og kunstig intelligens.

Forskere fra Københavns Universitet og Helsinki Universitet er lykkedes med at få en computer til at forudsige, hvilke ansigter folk finder attraktive.

Det har de gjort ved at sætte elektroder på hovederne af 30 personer, der kiggede på billeder af forskellige ansigter.

Når den enkelte forsøgsperson fandt et ansigt tiltrækkende, blev elektriske impulser i hjernen registreret. En kunstig intelligens sammenlignede herefter mønstrene i alle forsøgspersoners hjerneaktivitet.

Ud fra de data fik computeren en idé om, hvilke ansigter den enkelte forsøgsperson fandt tiltrækkende, inden personen havde set dem.

- Det lyder måske som om, at computeren kan læse vores tanker. Men det gør den ikke, understreger seniorforfatter Tuukka Ruotsalo fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

- Forudsigelserne er i stedet baseret på data fra de her forsøgspersoners aktiviteter i hjernen, fortsætter han.

Kan blive brugt til film og musik-streaming

Tanken bag forskningen er at forstå folks præferencer på en ny måde, forklarer Tuukka Ruotsalo:

- Vi har ikke lavet det her, fordi vi vil udvikle en dating-app. Det kan selvfølgelig være en mulighed, men teknologien kan lige så vel blive udviklet og brugt til for eksempel musikpræferencer på Spotify.

Selve idéen med at bruge data til at forudsige præferencer kender vi blandt andet fra streamingtjenester som Netflix og Spotify eller fra netbutikker som Amazon.

På Netflix bruger de for eksempel algoritmer til at anbefale den næste film, du skal se. Anbefalingerne er baseret på, hvad du tidligere har streamet på tjenesten, og hvad andre, der har set det samme dig, ellers har set.

- Men vores adfærd spiller meget ind på vores valg. Man kan jo godt sætte en film på, som man egentlig ikke kan lide. Det tager algoritmerne ikke højde for, siger Tuukka Ruotsalo og fortsætter:

- De hjernesignaler, som vi her arbejder med, har derimod mere karakter af umiddelbare indtryk end velovervejet adfærd, fortsætter han.

Tuukka Ruotsalo og kollegerne har på nuværende tidspunkt kun testet teknologien på vurderingen af ansigter.

- På det her tidlige stadie i teknologien vil vi gerne lave en undersøgelse, hvor vi nemt kan teste det af. Men i fremtiden kan metoden formentlig bruges til at skaffe mere information om folks præferencer inden for eksempelvis musik og film.

Professor: 'Det er mega cool'

Anders Kofod-Petersen, der er AI forsker i Alexandra Instituttet og professor i kunstig intelligens ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) i Trondheim, har kigget på forskningen.

- Jeg synes, det er mega cool. Først og fremmest fordi, at hjernebølger altid er spændende, hvis man har en kærlighed for science fiction. Men der er også en mere nørdet coolness over det, siger han.

- Problemet med anbefalingssystemer er, at vi faktisk ikke ved, hvor meget du kan lide de gummistøvler, du har købt på Amazon, selvom du har bedømt dem med stjerner fra et til fem, fortsætter Anders Kofod-Petersen.

Hans pointe er, at uanset om du bedømmer en sang, en film, en ting eller i det her tilfælde et ansigt, så kan vi ikke vide, hvor meget din bedømmelse betyder for dig. Fem stjerner hos dig kan betyde det samme som tre stjerner hos en anden.

- Men når vi måler hjernesignalerne, så kan vi se, at når du giver tre stjerner, så viser din hjerneaktivitet så meget, og når du giver fem stjerner, så viser din hjerneaktivitet så meget. Så ved vi faktisk, hvad det er, du mener, når du for eksempel giver tre stjerner, siger han.

Kan give etiske udfordringer

Tuukka Ruotsalo tror, at teknologien i fremtiden kan blive brugt til at give brugere en bedre oplevelse i forskellige sammenhænge.

Men der er nogle etiske udfordringer omkring det at dele vores hjerneaktiviteter med techfirmaerne.

- Vi er lige nu villige til at give en masse informationer om os selv. Men jeg er ikke sikker på, at det vil være tilfældet med hjerneaktiviteter, siger Tuukka Ruotsalo.

Når Anders Kofod-Petersen beskriver forskningen som cool, er det set ud fra et teknologisk perspektiv:

- Så kan vi jo så beslutte os for, om vi er nogle skumle kapitalister, der prøver at sælge dig alt muligt, eller om vi er nogle hyggelige kapitalister, der vil prøve at sælge dig det rigtige produkt. Det skal jeg ikke tage stilling til, siger han og fortsætter:

- Men man har længe villet knække den her nød med anbefalingssystemer. Og det her er et skridt i den retning.