Fremtidens fødevaresikkerhed testes med en kæde af spiselige insekter

Med ny teknologi kan du følge maden på tæt hold - hele vejen fra mark til tallerken.

Via en app kan forbrugerne finde informationer om insekternes produktion, transport og holdbarhed ude i butikken. (© Danish Food Cluster)

Forestil dig, at du køber nogle varer i supermarkedet. Du kigger på din ketchupflaske og får lidt informationer om produktet. Fx at tomaterne er dyrket i Spanien. Men ikke ret meget mere.

Men med den såkaldte blockchain-teknologi ville du via en app kunne følge alle skridt i produktionen af ketchupflasken. Fra tomatplanterne er spiret frem, over høsten, sprøjtning og transport til butikken osv.

I princippet kan det revolutionere fødevaresikkerhed, fordi blockchain-teknologien forhindrer, at man kan snyde med datoer og andet. Samtidig giver det forbrugerne meget bedre mulighed for at få information om de fødevarer, de køber.

I dag starter en omfattende test af blockchain-teknologien i Danmark, og den starter med noget lige så forankret i fremtiden som blockchain. Nemlig spiselige insekter.

Følg maden fra vugge til grav

Testen kaldes Bugchain og er et samarbejde mellem Region Midtjylland, Danish Food Cluster, Teknologisk Institut, Din Insektbutik og IBM.

Bugchain gør det muligt at følge de spiselige insekter fra vugge til grav - og helt ud til forbrugeren, forklarer sektionsleder for Life Science ved Teknologisk Institut, Lars-Henrik Lau Heckmann.

Han arbejder på at gøre spiselige insekter "spiselige" for den almindelige befolkning. Blandt fordi de er en miljø og klimavenlig kilde til protein. Og her er blockchainen én måde at skabe tillid på. For den kan gøre produktionen helt gennemsigtig.

- Forbrugerne vil vide mere om, hvor produkter kommer fra. Det kan det her løse, siger han.

- Det er en del af en tillidsplatform. For der kan ikke fuskes med tingene, og der kan ikke slettes noget info fra kæden. Det gør det meget gennemsigtigt. Og det er særligt interessant for en ny produktkæde som fx insekter, at vi kan sikre, at det, der foregår, er seriøst, og at kvaliteten er høj.

Blockchain kan give big data

En enorm mængde data kan indgå i blockchainen - såkaldt big data. Informationer som er interessante for forbrugeren, men som også kan bruges til at effektivisere og forbedre produktionen, forklarer Lars-Henrik Lau Heckmann.

De interessante data er for fx insektproduktion informationer om, hvordan insekterne har levet, hvad de har spist, og om de er opfostret under korrekte forhold. Altsammen noget, der med blockchain-teknologi ikke kan manipuleres med efterfølgende.

Alle informationer om insekternes liv lagres i real time: Hvad de har spist? Har de levet under den korrekte temperatur? Hvornår de blev aflivet? Hvor længe har de været under transport osv.

Alt sammen kan undersøges af forbrugerne via den medfølgende app, forklarer Carsten Juul Størner fra IBM, der har leveret teknologien bag projektet.

Kan let overføres til andre produkter

Alle de typer af data er vigtige i insektproduktionen, men er lige så relevante indenfor andre produktioner. Om det er fødevarer eller ej.

- Vi har gennem det sidste år arbejdet globalt med blockchain og fødevarer. De erfaringer har vi benyttet i det her projekt til hurtigt at kunne fokusere på problemer og løsninger i insektproduktion, siger Carsten Juul Størner.

Teknologisk Institut håber i første omgang på, at Bugchain kan hjælpe deres insektproduktion.

Men på sigt regner Lars-Henrik Lau Heckmann også med, at blockchain-teknologi i produktionen kombineret med big data - brugen af store mængder informationer om en proces - bliver et konkurrenceelement, virksomhederne ikke kan komme udenom.

- Hvis ikke du har fået det her indført indenfor fem år, risikerer du at sakke bagud. På sigt kan det betyde, at man helt kan tabe forretningen. Du mister konkurrenceevnen, hvis du ikke har styr på dit system, siger han.

Stor udfordring at indføre blockchain

Selvom der umiddelbart er de samme fordele indenfor andre brancher (alt fra svineproduktion til vindmøller), kan Lars-Henrik Lau Heckmann godt forstå, at de ikke indfører fra den ene dag til den anden.

- Det er nok grunden til, at nogle af de her nye tiltag agerer eksperimentarium.De ældre forsyningskæder er opbygget omkring eksisterende metoder, og det er sværere at komme igang der. Det er en større omlægning, hvor man måske starter med nicher, siger han.

Og der giver det mening for insektsektoren at komme med fra starten. Og så er det bare en bonus for planen, at de kan vise det frem som et pilotprojekt, der senere kan parallelforskydes ind i andre brancher.

Insektmad ikke en døgnflue

Men først skal blockchain-teknologien hjælpe insekterne ind på danskernes spiseborde.

- Ved at gøre det her får vi måske slået fast, at spiselige insekter ikke er en døgnflue.

Uanset om vi snart begynder at servere lørdagslarver eller ej, kan de fleste danskere nok se potentialet i at kunne holde styr på, om hakket oksekød er friskt.

- Sporbarhed er et af de områder, hvor blockchain virkelig kan gøre en forskel. Den seneste nye skandale med olivenolie kunne være undgået, idet en forsyningskæde baseret på blockchain ville kræve, at producenter dokumenterer deres produktionsforløb fra oliven til den færdige olie, siger Carsten Juul Størner fra IBM.

Facebook
Twitter