Fremtidens grønne hjem: Tårnhøje træhuse kan lagre store mængder CO2

Byggeriet er en kæmpe klimasynder. Men kan vi udskifte beton med træ, kan vi sænke CO2-udledningen.

I Stockholm har man planer om at bygge et 100 meter højhus lavet af både beton og et avanceret træ-materiale. Og det gør det mere klimavenligt end normale betonkonstruktioner. (© C.F. Møller Architects og Dinell Johansson)

Verden over forsøger forskere at genopfinde vores måde at bo på, så vi bliver mere klimavenlige.

Bygninger spiller nemlig en væsentlig rolle i verdens stigende udledning af drivhusgasser. Alene produktionen af byggematerialer anslås at stå for mellem 10-15 procent af den årlige udledning af drivhusgasser.

Derfor arbejder forskere på at genbruge bygningsmaterialer og udvikle nye materialer, der bidrager mindre til CO2-regnskabet.

- Indtil nu har bæredygtighed handlet om energiforbrug i bygningerne. Nu skal vi udvide perspektivet, så vi kigger på hele kredsløbet og hele bygningens livscyklus, siger Rasmus Rune Nielsen i DR-programmet 'Vi bygger det væk'. Han er strategisk rådgiver indenfor arkitektur, byggeri og byudvikling.

Stockholm bygger højhus af træ

Den største CO2-synder, når vi fremstiller huse, er beton. Derudover er det glas og isoleringsmaterialer som stenuld og glasuld. De kræver nemlig alle meget varme ved fremstilling.

Derfor arbejder forskere på alternativer. En af løsningerne er en avanceret form for limtræ kaldet CLT (Cross Laminated Timber). Det kan bruges til at bygge i højden.

- Det er træ, man krydslaminerer i typisk fem lag, som bliver limet sammen under stort tryk. Det kan erstatte andre bygningsmaterialer og blive stablet i helt op til 10 etager, siger arkitekt i arkitektfirmaet C.F. Møller, Lone Wiggers.

C.F. Møller står bag en etageejendom af materialet CLT i Kajstaden uden for Stockholm. Det er en forløber til deres 100 meter høje træhus, der efter planen skal stå færdigt i Stockholm i 2023.

- Fordelen ved at udskifte beton med træ er, at træer helt naturligt optager CO2 fra atmosfæren, når de vokser. Så det giver et fornuftigt CO2-regnskab, siger Rasmus Rune Nielsen.

Det 100 meter høje træhus bliver dog ikke kun lavet af træ. Det bliver et hybridhus, som delvist består af beton og delvist af træ. Når husene når over 10 etager, skal de nemlig kombineres med beton. Du kan se mere i videoen her:

Forskere: Vi mangler politisk vilje

Med træmaterialet CLT får beton hård konkurrence, når det kommer til bæredygtighed. Men betonindustrien er også begyndt at gøre en indsats for at blive grønnere.

Forskere, blandt andet i Danmark, er kommet med løsninger, hvor man sparer på kridtet, som er hovedbestanddelen i cement, og i stedet bruger kalcineret ler.

Det har flere af de samme gode egenskaber, men uden den store CO2-udledning. Det kalder de for grøn beton.

Materialet er blandt andet blevet brugt til at bygge to broer i Holeby ved Rødby og en bro ved Holstebro.

Ifølge Michael Faber, der er professor ved Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet er både træmaterialelt CLT og grøn beton rigtig gode alternativer, der kan skære væsentligt ned på CO2-udledningen i byggeindustrien.

Men selvom teknologien er udviklet, og vi i lande som Danmark og Sverige er begyndt at bruge den, så er der lang vej igen:

- Der ligger mange flere af den her slags muligheder, som vi kan gå videre med. Men lande som Danmark skal ikke bare tage teten omkring teknologiske produkter. Vi skal være et foregangsland, der skal lede internationalt, siger Michael Faber og fortsætter:

- For vi er ikke i samme “båd", men snarere i samme “hus” som resten af verden. Hvis ikke de store emissions-nationer markant reducerer deres CO2 udslip, nytter det intet, at vi gør. Alene for Kina vurderer man, at volumenet af beton omsat i de sidste tre til fire år, er i samme størrelsesorden, som hvad der er blevet omsat i USA i de sidste 100 år.

Kulturen skal ændres

Problemet omhandler langt fra kun byggematerialer. Det handler ifølge Michael Faber også om byggekulturen

- Det er et kæmpe problem, at man i lande som Kina bare river ned og bygger, når man vil. Vi bliver nødt til at have nogle internationale tiltag, som tvinger flere lande til at nytænke deres konstruktionsformer, så de opfylder kravet til udledningen af drivhusgasser.

Udover politiske reguleringer, skal der også mere fokus på uddannelse, forklarer Michael Faber:

- Det skal være muligt for ingeniører effektivt at kunne designe bæredygtige bygninger. Og det gælder primært indenfor de almindelige byggerier. Og for at det kan lade sig gøre, så er der brug for forskning og uddannelse. Så vi skal i gang nu med at uddanne ingeniører, så de kan tænke bæredygtighed, sikkerhed, indeklima og arkitektur ind i én enhed, siger han.

Du kan se mere i programmet 'Vi bygger det væk - Byggerier uden CO2' på dr.dk/tv

Facebook
Twitter