Det er blandt andet blevet kaldt fremtidens super-internet, astronomernes skræk og satellit-toget.

I maj 2019 begyndte rumfartsvirksomheden SpaceX at opsende de første af i alt 12.000 satellitter, som skal indhylle verden i et tæppe af stabilt internet.

Onsdag runder det såkaldte Starlink-netværk så sin satellit nummer 1.000.

Det sker lidt efter kl. 14 dansk tid, når SpaceX skyder en raket afsted med et læs på cirka 60 satellitter.

Opsendelserne sker fra Nasas Kennedy Space Center i Florida, og indtil videre har tingene kørt imponerede glat.

Det siger Jens Dalsgaard Nielsen, som er lektor på Aalborg Universitets Center for Rumfart.

- Set ud fra et teknologisk synspunkt fortjener Starlink en stor guldmedalje indtil videre. De har styr på deres satellitter og deres raketter, og de laver ikke rigtig fejl.

Starlink fungerer ved, at information bliver sendt fra satellit til satellit.

Så hvis du for eksempel vil tjekke noget på en amerikansk hjemmeside, bliver informationen sendt via satelliter, indtil den når en satellit, som krydser din vej og sender informationen ned til dig.

En ganske banebrydende bedrift, mener Jens Dalsgaard Nielsen.

- Vi har før set virksomheder tilbyde telefoni via satellitter, men at Starlink giver folk internet er epokegørende. Samtidig er det meget specielt, at de sender så mange satellitter op. Selve størrelsen på projektet er også med til at gøre det enestående.

Test-brugere oplever hurtige hastigheder

En flok udvalgte amerikanere er lige nu forsøgskaniner i et såkaldt beta-program, hvor de tester den internetforbindelse, som satellitterne ned fra rummet.

Og det ser ud til, at forbindelsen er ganske glimrende.

Deltagerne i Starlinks testprogram oplever, at deres hastigheder ligger på omkring 150 megabit i sekundet.

Herhjemme anbefaler Forbrugerrådet Tænk en internet-forbindelse på mellem 50-100 megabit per sekund til en husstand, hvor flere har brug for at game eller se film i HD-kvalitet på samme tid.

Ikke super relevant i Danmark

Men selvom Starlink ud fra det regnestykke lyder meget attraktivt, er det ikke ensbetydende med, at vi kommer til at få gavn af det i Danmark, siger Jens Dalsgaard Nielsen.

- Når Starlink lige nu giver folk muligheden for at downloade med 150 megabit i sekundet, skal man huske, at betaprogrammet kun har meget få deltagere. Hvis mange flere skulle have deres internet fra samme satellit, ville hastigheden falde en del.

Samtidigt har vi i store dele af Danmark nogle gode alternativer i forhold til internet med både fibernet og 5G-forbindelser, som mange teleselskaber forventer at koble deres kunder på i løbet af i år.

Og selvom internettet ikke er lige stabilt alle steder i vores lille land, er der ikke særligt mange øde egne, hvor Starlinks teknologi for alvor kan gøre en forskel, vurderer Jens Dalsgaard Nielsen.

Prisen skal ned

Det kan teknologien til gengæld andre steder.

Starlink kommer som udgangspunkt til at være guld værd for lande som USA og Canada, som har meget dårlige internetforbindelser i store dele af landet.

Ifølge Jens Dalsgaard Nielsen er det også meget sandsynligt at lande i eksempelvis Afrika og Sydamerika kan få glæde af Starlink-satellitterne.

Det stiller dog nogle krav til prisen.

Lige nu koster det omkring 3.000 kroner at købe en signal-modtager og router til Starlink.

Oveni kommer et abonnement til omkring 600 kroner om måneden. En pris som SpaceX godt selv ved, er alt for høj, ifølge sifter Elon Musk.

Medaljen har en bagside: Rum-kollisioner

På mange måder går det strygende med Starlink.

Opsendingerne er gået godt, satellitterne har været driftssikre, og det er lykkes Starlink at give deres brugere stabilt internet, selv hvis de bor ude midt i ingenting.

Men den store guldmedalje, som Jens Dalsgaard Nielsen er klar til at uddele, har også en bagside, fortæller han.

Starlink giver en eksplosiv stigning i antallet af satellitter, som skal ligge og kredse i de samme baner.

Det øger risikoen for rum-kollisioner.

I 2019 måtte den europæsike rumorganisation ESA, blandt andet lave en undvigelsesmanøvre med en af sine satelliter, der var ved at kollidere med en Starlink-satelit.

Over halvdelen af alle satellitter i de baner, som ligger tættest på jorden, er allerede nu Starlink-satellitter.

Og med minimum 11.000 mere på vej, er der god grund til at spørge sig selv, om der overhovedet er plads til så mange, siger Jens Dalsgaard Nielsen.

- Det her internetprojekt, hvor øde egne også skal have god dækning, er i udgangspunktet en fin idé. Men det kan komme til at have en høj pris, hvis vi ender med, at de jordnære baner bliver ubrugelige til andre formål.

Blandt andet befinder en del vejr- og kommunikationssatellitter sig i de jordnære baner.