Fremtidsparadis eller hacker-kaos: Her er tre fordele og tre farer ved smarte byer

Fremtidens smarte by sparer på strømmen og flyver dig rundt med droner. Men dit privatliv kan betale prisen.

Ny teknologi skal udstyre vores byer med intelligente vejkryds, selvkørende busser og automatiske gadelamper. Og udviklingen af fremtidens smarte by er allerede godt i gang - også her i Danmark.

De nye tiltag er eksempelvis baseret på overvågning med kameraer og dataopsamling med sensorer. Byerne skal blive bedre at leve i og fungere mere effektivt. Og det skal komme både borgere, miljøet og økonomien til gode.

Men de data, der skal drive udviklingen, kan også give byerne en slagside, som går ud over de der bor og færdes i den.

Her er tre af de vigtigste goder og tre af de største farer ved fremtidens smarte byer. Ved starter med goderne:

Sensorer styrer trafik og strømforbrug

- Den smarte by er sansende, datadrevet og intelligent. En klog by, der kan skrue op og ned for sig selv på baggrund af målinger, der laves ude i byen, siger Bo Fristed, chef for ITK i Aarhus Kommune og ansvarlig for byens smart city-tiltag.

Målingerne foretages af flere tusind sensorer rundt omkring i byen, der indsamler data som analyseres i et it-system og bliver brugt til eksempelvis at dirigere trafikken eller tænde og slukke for gadelamper.

Fordelene ved den selvregulerende by er eksempelvis et lavere strømforbrug og formindsket CO2-udledning, fordi der automatisk slukkes for ting, som ikke er nødvendige.

Flyvende droner og færre trafikpropper

I den smarte by spiller selvkørende biler, busser og droner en afgørende rolle i at gøre infrastrukturen bedre.

Der analyseres konstant på, hvor mange der rejser eller venter ved stoppestederne. Og det gør, at planerne for de selvkørende busser er optimerede.

Og hvis du har rigtig travlt, kan autonome persondroner som den i videoen få dig frem, hvis der skulle opstå trafikpropper.

- De er beregnet til kortere ture, for eksempelvis hvis man skal ind over en by med tung morgentrafik. Man bestiller en bil eller en persondrone på en app, og er man villig til at betale for det, så kan man blive fløjet ind over byen, fortæller fremtidsforsker Louise Opprud til Digitalt på P1.

Godt nyt til cyklister

Et af de mere jordnære tiltag sker i Aarhus, hvor Bo Fristed og hans hold aflæser temperaturen på byens cykelstier.

Analysen af de mange aflæsninger skal hjælpe med at prioritere, hvor der skal sættes ind med saltning eller snerydning. I den sidste ende gøre det nemmere og mere sikkert for borgerne at cykle i byen.

Dine data kan vendes imod dig

Teknologien i den smarte by skal altså gøre byen smartere indadtil - for eksempel gennem data der fortæller, hvor der først skal sættes ind mod forurening, eller hvor der kan spares på strømmen.

Det skal give nye muligheder for os borgere, såsom de sikrere cykelruter eller droneflyveturen. Den slags services kan udvikles af kommune eller bystyre, men kan også komme fra private firmaer, der bygger en forretning på de data, byen stiller til rådighed.

Men de samme data, der er grundlag for alle de positive tiltag, kan også bruges på mere lyssky måder. Her er tre farer ved fremtiden smarte by.

Likes bruges til politisk propaganda

Data om vores færden online, for eksempel hvad vi liker og deler på Facebook, var central i skandalen med Facebook og Cambridge Analytica tidligere på året. De informationer blev udnyttet til at manipulere Facebook-brugeres politiske ståsted gennem målrettede politiske annoncer.

Viden om hvor vi færdes, hvem vi er sammen med og anden data fra den virkelige verden kan gøre den smarte by endnu smartere. Men den samme viden kan også bruges til den type manipulation som Cambridge Analytica udviklede.

Og kombinerer man online og offline data, er faren endnu større.

- Facebook og Cambridge Analytica har bevæget sig på nettet og kun i meget lille grad i den virkelige verden. Men vi står over for en situation hvor hele verden kommer på nettet. Så det bliver jo meget farligere i den forstand at du ikke kan bevæge dig noget som helst sted, uden at blive en del af nettet.

Det udtaler lektor på Aarhus Universitet og smart city-ekspert Martin Brynskov til DR.

Hackere kan skabe kaos i byen

En stor risiko ved automatisering af vigtige systemer som kraftværker og infrastruktur er, at hackere kan udnytte sårbarheder til at tage kontrollen.

- Spørgsmålet er, hvor sikre de her sensorer er. Angribes de, kan de blive sat til at give forkerte informationer. Intelligente byer udvikles sammen med nye hacking-metoder, så der er masser af nye muligheder, men også nye svagheder.

Sensorer der afgiver forkerte informationer kan resultere i ubrugelige systemer. Og hvis et vand- eller varmeværk hackes, kan det skabe kaos helt ind i vores hjem.

Teknologien skaber A og B-borgere

Videoovervågning med ansigtsgenkendelse og andre teknologier, der løbende identificerer os, når vi bevæger os rundt i byen, kan også bruges til at styre, hvad vi som borgere kan og ikke kan.

I Kina eksperimenteres der med et såkaldt social credit system - en social rangliste baseret på borgernes online og offline data. Og det har man allerede set effekten af.

- Her giver man folk en rating, og den bruges til at bestemme hvilke services, de må få. Nogle mennesker er allerede blevet afvist i at flyve indenrigs, fordi deres rating er for lav, udtaler Jeffrey Saunders, direktør i Instituttet for Fremtidsforskning til DR.

Hvis du vil høre mere om smarte byer, kan du lytte til Digitalt på P1s to udsendelser om utopier og dystopier.

Facebook
Twitter