Fysikprofessor: Hawking er vor tids Einstein

Stephen Hawking gjorde et stort indtryk på professor under besøg for halvandet år siden.

Professor Poul Henrik Damgaard inviterede Stephen Hawking til Danmark.

For halvandet år siden sad den verdensberømte videnskabsmand Stephen Hawking i sin kørestol på scenen i DR Koncerthuset. Billetterne var blevet solgt på 18 minutter, og mange var gået forgæves.

Helt alene og med sin karakteristiske robotstemme holdt han foredrag om, hvordan nogle stjerner ender som sorte huller - og hvordan sorte huller fungerer og ikke fungerer.

I nat døde han, 76 år gammel.

Den mand, som inviterede Stephen Hawking til København for halvandet år siden, er Poul Henrik Damgaard, der er professor i teoretisk fysik på Niels Bohr Instituttet.

Troede stole skulle dækkes til

Han er ikke bange for at kalde Hawking for vor tids Einstein:

- Skulle man pege på én person, som kunne være vor tids Einstein, så tror jeg, at mange ville være enige om, at det var Hawking, siger Poul Henrik Damgaard.

- Jeg inviterede ham til København i forbindelse med en workshop, men vi fandt det også naturligt, at han skulle holde et offentligt foredrag, fortæller han.

Det tog 18 minutter, og så var alle billetter udsolgt – og der var endda noget i retning af 10.000, der stod i kø

Poul Henrik Damgaard, professor

- Vi havde reserveret koncertsalen, og vi frygtede lidt, at vi skulle komme til at dække nogle af stolene, fordi der ikke ville blive udsolgt. Men det var lige omvendt. Det tog 18 minutter, og så var alle billetter udsolgt – og der var endda noget i retning af 10.000, der stod i kø, fortæller Poul Henrik Damgaard.

I flere biografer over hele landet, blev foredraget livestreamet, og det kom bag på Poul Henrik Damgaard.

- Det var overvældende! Det havde vi godt nok ikke forventet. Det viser, at Hawking også i offentligheden var et stort ikon, som han også er i den videnskabelige verden, siger han.

Det blev dyrt

Han blev også lidt overrasket over, hvad det egentlig kostede at få den verdensberømte videnskabsmand til København.

- Jeg inviterede ham ud fra et budget, der lidt havde undervurderet, hvad det kostede at få Hawking til at rejse fra England. Han kom med et helt team af sygeplejersker og læger, og det blev voldsomt dyrt, siger han og fortæller, at der kom en økonomisk håndsrækning fra en fond også.

Stephen Hawking havde været i København som ganske ung, inden hans handicap for alvor begyndte at præge ham.

En mand lægger blomster ved Cambridge University. Stephen hawkings var ansat i mere end 50 år. (Foto: TOLGA AKMEN © Scanpix)

Han var blot 21 år, da han blev ramt af den sjældne sygdom ALS, der langsomt, men sikkert, nedbryder kroppens organer og til sidst vejrtrækningen, hvorefter man dør.

Lægerne gav ham to år, men han sprængte alle rammer og levede videre, til han var 76.

I 1970 var han lam fra halsen og ned og måtte overgive sig til en kørestol. Også hans stemme mistede kraften. Han fik gradvist sværere ved at tale, og efter en lungebetændelse i 1985 var den helt væk.

Præcise svar

Og mødet med den handicappede videnskabsmand gjorde stort indtryk på den danske fysikprofessor.

At tale med ham var en meget vanskelig affære

Poul Henrik Damgaard

- Han var utroligt præget af sit handicap. Det eneste, han kunne bevæge, var en muskel omkring øjnene. Det var jo på den måde, at han kommunikerede med omverdenen. At tale med ham var en meget vanskelig affære. Han kunne sagtens høre, hvad vi sagde. Den lille muskel ved øjet styrede en computer. Det var helt utroligt at overvære, siger han.

Stephen Hawking konstruerede sine sætninger ved hjælp af et system, der aflæste bevægelser i den ene muskel, han kunne bevæge. Sætningerne blev efterfølgende læst højt af en robotstemme. En enkelt sætning kunne tage op til ti minutter at formulere.

- Hans svar og respons var utroligt præcise. Det blev også leveret med lidt humor, for han vidste godt, at det kunne være lidt anstrengende at vente lang tid på at få svar – men hvert svar var interessant. Han sagde ikke bare noget trivielt, siger Poul Henrik Damgaard.

Fortjente en nobelpris

Hvad talte du med ham om?

- Vi snakkede om noget, der hedder supersymmetri på Cern – det har man ledt efter, men det er ikke fundet. Det var et tema på konferencen.

- Han gjorde et overvældende indtryk på mig. Han var svækket fysisk og præget af sit handicap, men han havde en utrolig skarp intelligens. Det var imponerende.

Hvad overraskede dig?

- Måske overraskede hans humor mig. Man kunne jo forestille sig, at han havde været nedtrykt eller have haft en vanskelig personlighed, men han havde en ufattelig lyst til livet, siger Poul Henrik Damgaard.

Hvad vil du huske ham for?

Det er så omvæltende, at man næsten kan sige, at det kræver en Hawking at lave den opdagelse

Poul Henrik Damgaard

- Nu er jeg jo fysiker, og det vi husker ham for, ja, man kan næsten kalde det for revolutionerende, var, at han opdagede, at sorte huller i universet lyste. Han viste ikke alene, at de lyser – han viste også præcist hvordan. Han fandt simpelthen formlen for, hvordan sorte huller lyser. Det er så omvæltende, at man næsten kan sige, at det kræver en Hawking at lave den opdagelse. Den gik lige imod, hvad alle troede.

Fik han den anerkendelse, som han fortjente?

- Han spøgte selv med, at han aldrig fik nobelprisen. Han blev indstillet næsten hvert år fra midten af 70’erne, og hver gang blev det afvist. I starten med argumenter som, at sorte huller aldrig har eksisteret. Det argument faldt senere hen, for i dag ved vi, at de findes. Jeg mener personligt, at han fortjente den.