Gigantisk rumraket styrter snart ned på Jorden

Kineserne har mistet kontrollen over raketten, de sendte op i sidste uge.

Raketten på billedet er lige nu ude af kontrol, og man ved derfor ikke, hvor den kommer til at styrte ned. Det mest sandsynlige er dog, at den styrter ned i Stillehavet omkring ækvator. (Foto: Str © AFP or licensors)

Det var en stor dag for kinesisk rumfart, da de den 29. april formåede at sende den første byggesten til deres egen nye rumstation i kredsløb om Jorden.

Opsendelsen var en succes og viste tydeligt, at Kina mener det seriøst, når de sigter efter at blive den førende supermagt i rummet.

Men historien slutter desværre ikke der.

Den 21 tons tunge Long March 5b raket, som spillede en hovedrolle i at sende modulet til rumstationen op, er kommet ud af kontrol.

De kinesiske myndigheder har ikke meldt noget ud, men internationale rumobservatører i USA og Tyskland har spottet, at noget er galt.

Lige nu truer fartøjet med at styrte ned gennem atmosfæren, hvorefter dele af det vil ramme Jorden.

En potentielt livsfarlig situation, fortæller John Leif Jørgensen, som er professor og afdelingsleder på DTU Space.

- Når raketten på den måde er ude af kontrol, er det umuligt at forudsige, hvor den vil slå ned. Derfor kan man ikke forberede sig på det eller eventuelt evakuere nogle mennesker i tide. Det er en virkelig ubehagelig situation, og det må simpelthen bare ikke ske, siger han.

’Den kan ploppe i havet eller smadre ned i en storby’

Raketten blev sendt afsted fra Wenchang Spacecraft Launch Site, som ligger på øen Hainan i det sydøstlige Kina.

Øen ligger på breddegraden 19 grader syd, og den placering spiller en væsentlig rolle for, hvor raketten risikerer at styrte ned.

Lige nu tumler den vildfarne raket rundt i en bane om Jorden, som strækker sig fra 41,5 grader syd til 41,5 grader nord. Det er mellem de breddegrader, at raketten formentlig vil styrte ned.

Store dele af det område er dækket af Stillehavet, og det mest sandsynlige scenarie er, at nedslaget vil ske på åbent hav, fortæller John Leif Jørgensen.

- Der er cirka to tredjedele chance for, at vragdelene ’bare’ plopper i havet. Men der er også store landmasser i det område, hvor den ser ud til at styrte ned. Der er mange områder, hvor det vil være en katastrofe, hvis den slår ned, fordi der bor mennesker, siger han.

Blandt andet store byer som New York, Beijing og Rom ligger i det potentielt udsatte område, men risikoen for at vragdelene rammer en storby, er dog meget små.

Grafikken viser en forsimpling af de breddegrader, hvor raketten formentlig vil styrte ned. Banen strækker sig fra 41,5 grader syd til 41,5 grader nord. Det betyder, at raketten har risiko for at ramme landområder i store dele af verden. Der er dog størst sandsynlighed for, at den rammer Stillehavet. (Foto: Redigeret af Julie Würtz © Mapcreator)

Når den kinesiske raket bevæger sig ned gennem Jordens atmosfære, vil store dele af den brænde op ved de høje temperaturer.

Men nogle vragdele vil fortsætte og ramme Jorden med omkring 1000 kilometer i timen, fortæller John Leif Jørgensen.

- Man kan godt regne med, at et sted mellem 10 og 20 fragmenter vil klare sig igennem atmosfæren uden at brænde op. Rakettens brændkammer og turbolader er to ting, som er lavet til at modstå høje temperaturer, og de vejer altså alt fra 50 til 200 kilo. Det kommer til at lave et ordentligt hul, der hvor det rammer, siger han.

For de europæiske rumprogrammer er der en fælles regel om, at man ikke må bygge raketter af materialer, som ikke brænder op på vej ned gennem atmosfæren.

Men denne regel har Kina ikke taget højde for, fortæller John Leif Jørgensen.

Computer eller motor er stået af

Det var ikke kinesernes intention, at rumraketten pludselig kom ud af kontrol.

I sidste uge blev den store løfteraket brugt til at hjælpe det centrale modul til Kinas nye rumstation ud i kredsløb om Jorden.

Rakettens opgave er at ’få leveret pakken helt til døren’, fortæller John Leif Jørgensen.

- Løfteraketten skal bære sin last helt ud i den bane, hvor den skal ligge i kredsløb. Når den har afleveret modulet til rumstationen, er det meningen, at den langsomt skal bevæge sig ud af banen igen, så den ikke kommer i karambolage med rumstationen på et senere tidspunkt, siger han.

Men her er noget gået galt.

Ifølge John Leif Jørgensen kan problemet ligge to steder.

- Det er nærliggende at tro, at enten computeren eller motoren er stået af. Raketten skal bruge begge dele for at møve sig ud af banen og finde et sikkert sted at begynde sin nedstigning gennem atmosfæren under kontrollerede forhold. Det kan den helt tydeligt ikke nu, fortæller han.

En del af en stor magtkamp i rummet

De seneste år er det kinesiske rumprogram stormet frem.

De har det næststørste rumbudget i verden, og pengene bliver primært brugt på at konkurrere og overhale de andre stormagter i rumkapløbet, fortæller John Leif Jørgensen.

- Kina vil vise alle, at de har både hjerne og muskler til at være den absolutte supermagt i rummet. De har nogle kortsigtede planer, som virkelig kræver, at de arbejder hurtigt og effektivt. Rumstationen er én af dem, men de har også planer som for eksempel en base på månen sammen med russerne, siger han.

Men i kampen om at være bedst og komme først, skal man stadigvæk huske at gøre tingene med omhu, så man sørger for så stor en grad af sikkerhed som muligt, påpeger John Leif Jørgensen.

- Det, vi foretager os ude i rummet, må aldrig ende med at kunne gøre skade på mennesker hernede på Jorden. Vi arbejder målrettet for at kunne eliminere den her slags fejl, men det betyder også, at tingene ikke skal gå stærkt for enhver pris. Menneskers sikkerhed skal altid være førsteprioritet, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk