Google vil skrue ned for datastøvsugeren og op for hjælpsomheden

Det går den rette vej med brugernes privatliv, men der er stadig grund til bekymring, siger eksperter.

Google gør i disse måneder et stort nummer ud af nye muligheder, brugerne får, hvor de kan sige nej til dataindsamling. Men eksperter efterlyser et kritisk blik på hele forretningen. (Foto: Alain Jocard © Scanpix)

Det er ikke mere end to år siden, at Forbrugerrådet Tænk anmeldte Google for at krænke brugernes ret til privaliv.

Og tidligere i år fik Google så en stor bøde for at overtræde de nye europæiske databeskyttelsesregler, kaldet GDPR. Den bøde har Google appelleret, så sagen er ikke afgjort endnu.

Med de og andre dårlige sager i bagagen lignede Google pludselig et lidt skræmmende firma.

Men nu er der kommet andre boller på suppen. En stor del af Googles årlige udviklerkonference handlede i år om, hvordan virksomheden vil gøre sine tjenester mere sikre og private.

Kort tid efter offentliggjorde Google, at de ansætter 100 ingeniører i Tyskland, der skal arbejde med at sikre brugernes privatliv og sikkerhed.

Uden at sige det direkte, ser det ud til, at Googles strategi er at virke mere bevidst om de diskussioner, der foregår omkring privatliv og dataindsamling, men at der er et stykke vej endnu. Det siger flere eksperter til DR Viden.

Google vil lade dig gå hemmeligt omkring

Googles øgede fokus på privatliv og sikkerhed kommer ifølge virksomheden selv til udtryk gennem en udvidelse af et udviklingscenter for privatliv og sikkerhed i München, som DR Viden har besøgt.

- Det er helt afgørende for os, at vores brugere har tillid til, at vi beskytter vores brugere og deres privatliv, men stiller en god tjeneste til rådighed. Der er alternativer, brugerne kan vælge. Hvis vi ikke har deres tillid, mister vi dem, siger Kent Walker, vicedirektør i Google.

Et af de nye tiltag går ud på, at Google vil udvide 'incognito'-funktionen, som allerede bor i Google Chrome til andre tjenester.

Når den funktion er slået til, knytter Google ikke din aktivitet med din konto. Samtidig får du også mulighed for at sætte udløbsdatoer på din data i for eksempel. Googles korttjenesten, Maps.

- I virkeligheden er vi aldrig færdige med at lave de her tiltag. Især privatliv er svært at håndtere, fordi det er både en teknisk udfordring og et personligt spørgsmål. Hvad brugerne forventer, flytter sig hele tiden og med forskellig hastighed fra land til land, siger Mark Risher, der som produktchef har ansvaret for nogle af privatlivsindstillingerne.

Lang vej endnu til privatlivs-himlen

Ifølge Rikke Frank Jørgensen, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og medforfatter til bogen "Eksponeret - Grænser for privatliv i en digital tid", er det et skridt fremad for privatlivet, at man kan være inkognito og få slettet sine data.

Men der er stadig et stykke vej endnu, før alt er fryd og gammen.

- Det er klart privatlivsfremmende, hvis alle dine data bliver slettet efter tre måneder. Det er altid et fremskridt, hvis data, der kan henføres til dig reelt bliver slettet, siger Rikke Fank Jørgensen og fortsætter:

- Men det næste spørgsmål er, om der er noget læring i deres algoritmer, som er lavet på dine data, som kan kobles til dig.

Slukker for datastøvsugeren

Den amerikanske teknologigigant laver også ændringer dybt inde i maskinrummet for at indsamle mindre data om dig. Google vil bruge en ny teknik til kunstig intelligens, der på engelsk kaldes Federated learning. Det kan oversættes til opdelt eller adskilt læring.

Det betyder kort sagt, at hvor Google før skulle hente data fra for eksempel brugernes telefoner for at gøre en tjeneste bedre, så kan de nu lave den samme forbedring af tjenester uden at hente data.

Googles eget eksempel er tastatur-appen Gboard. For at det kunne forudsige, hvad man vil skrive, skal man bruge data til en forudsigelsesmodel. Derfor har Google i årevis indsamlet data om, hvad alle Gboard-brugere skrev på deres telefoner.

Men det er ifølge Google slut nu. I stedet sender telefonen kun forslag til ændringer af modellen afsted til Googles servere.

Kunstig intelligens og varme hveder

Thore Husfeldt er professor i datalogi på ITU. Han bruger et eksempel med varme hveder for at forklare forskellen fra før til nu.

De fleste skriver kun om varme hveder i maj. Hvis data om alt, der bliver skrevet, bliver sendt til Googles servere, så kan de se, at i maj forekommer ordet 'hveder' meget oftere end normalt. Og stort set altid efter ordet 'varme'.

- Algoritmen, som står bag, ved hverken, hvad hveder eller måneder er. Den ser bare matematiske parametre. Men det snedige er, at over tid regner den selv ud, at ordet 'hveder' forekommer oftere ved nogle parametre end andre. Der har vi mennesker konteksten, så vi kan regne ud, at det må handle om store bededag, siger Thore Husfeldt til DR Viden.

Med den opdelte læring sker den indsigt på din telefon. Så i stedet for at sladre til Googles servere om, hvor mange gange du har skrevet om varme hveder, så får Googles kunstige intelligens bare at vide, at sandsynligheden for, at ordet 'hveder' forekommer, er større i maj end i andre måneder.

Ifølge Google selv er det et fremskridt for brugernes privatliv:

- Brugerne er ikke så trygge ved at sende private data til den her store datapulje, som forbedrer tjenesten for alle. Men med den her teknik sender de kun et lille sammenkog af deres data, som ikke er private, siger Stephan Miklitz, ledende ingeniør på Google privatlivs- og sikkerhedscenter i München til DR Viden.

Men er det nok?

I sidste ende er det dog kun et lille fremskridt, Google laver her, mener Thore Husfeldt. Med de protester, der har været mod virksomhedens datastøvsuger, er det det rigtige at gøre, mener han:

- Jeg synes, det er et skridt i den rigtige retning. Det er dejligt at se, at Google reagerer på den - i mit perspektiv - helt korrekte modreaktion mod den omfattende dataindsamling, som de laver. De bruger noget sindssyg god datalogi til at gøre det en lille smule bedre.

Ifølge Rikke Frank Jørgensen taler Google altid om valg, brugerne kan tage, når det kommer til privatliv.

Man skal tilvælge at bruge inkognito-tilstand, og man skal tilvælge at få sine data slettet automatisk.

Men hun mener ikke, at det er nok bare at give brugerne muligheden for at slå privatlivsfremmende indstillinger til:

- Når vi taler privacy, så er det altid noget, brugeren selv skal slå til. Det er stort set aldrig udgangspunktet. Mulighederne er der, men det kræver et aktivt valg. Det havde været godt, hvis det var omvendt, siger hun.

Google: Vi giver bare folk det, de selv efterspørger

Direkte adspurgt om Google kan bevæge sig hen et sted, hvor de privatlivsfremmende indstillinger er slået til fra start og som standard, svarer Kent Walker, viecdirektør i Google:

- Vi prøver hele tiden at forstå, hvad brugerne gerne vil have. Vi tester hele tiden, og der er forskellige ønsker fra forskellige folk og lokationer. Vi prøver at være responsive i forhold til, hvad brugerne ønsker, men vi bygger til mennesker i 190 lande. Vi prøver også at være opmærksom på lokale ønsker, siger han.

Hele diskussionen er, ifølge Rikke Frank Jørgensen, alt for stor til, at den kan løses med flere privatlivsindstillinger i Google:

- Der bliver justeret på nogle ting. Men så længe vi ikke sætter spørgsmålstegn ved hele forretningsmodellen, så vil der altid være en grundkonflikt mellem vores grundlæggende ret til, at der kun bliver indsamlet så lidt data som muligt og de her virksomheders levebrød. De lever af at indsamle så meget som muligt.

Facebook
Twitter