Hårfarve, højde og hagekløft: Fem ting, DNA kan afsløre i fremtiden

Han er af skandinavisk oprindelse, 176 cm høj, har brune øjne, er tidligere ryger og har smalle kæber. Fremtidens DNA-profil tegner et detaljeret billede af gerningsmanden.

I fremtiden vil vi kunne lære endnu mere om et menneske ved at analysere de lange molekyler, der findes i hver eneste af kroppens celler.

I 50 af USAs største byer er der det sidste årti blevet begået 52.175 mord. Kun i 49 procent af tilfældene er en person blevet dømt for forbrydelsen.

Men amerikansk politi har fået et nyt værktøj til at løse nogle af de uopklarede sager: En hjemmeside for folk, der er interesseret i slægtsforskning.

Næsten en million mennesker - primært amerikanerne - har nemlig uploadet deres DNA-profil til hjemmesiden GEDmatch, hvor man kan få sine gener matchet med fjerne slægtninge.

Politiet i USA har udnyttet den store interesse, og indtil er det blandt andet lykkedes dem at fange en formodet seriemorder, fordi en person, som han delte tip-tip-tip oldeforældre med, brugte GEDmatch.

DNA-analyse er blevet allemandseje

For få år siden var DNA-analyse noget, der var forbeholdt politi og retsteknikere, men i dag kan enhver, der vil spendere 500-1000 kroner, få sig en profil med detaljer om, hvilke steder i verden ens genetiske ophav stammer fra.

Set med statistiske briller.

- For som med alle andre retsmedicinske undersøgelser har DNA-analyser sine begrænsninger, understreger Bo Thisted Simonsen, der er afdelingsleder på Retsgenetisk Afdeling på Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet.

Når det er sagt, er der dog ingen tvivl om, at DNA-analyse er blevet meget mere præcis, siden dansk politi begyndte at bruge teknologien i midten af 1990’erne. Og i fremtiden vil vi kunne lære endnu mere om et menneske ved at analysere de lange DNA-molekyler, der findes i hver eneste af kroppens celler.

Bo Thisted Simonsen giver her en række eksempler på, hvad DNA kan fortælle os i fremtiden:

1. Etnisk oprindelse

Nogle gange er et lig i så dårlig stand, at det er svært at identificere. Men her kan Bo Thisted Simonsen og hans kolleger hjælpe.

En DNA-analyse kan i dag i de fleste tilfælde afsløre, om en person kommer fra eksempelvis Asien eller Afrika syd for Sahara.

- Vi har i nogle enkelte sager de seneste år hjulpet politiet med at vurdere etnisk oprindelse på en person, der har sat et biologisk spor såvel som i identifikationssager, fortæller Bo Thisted Simonsen.

Til gengæld er det svært at skille europæiske gener fra nordafrikanske og mellemøstlige gener, fordi de er blevet blandet i et væk siden Romerrigets storhedstid.

- Men i fremtiden bliver analyserne mere præcise, og på sigt vil vi måske kunne vurdere, om en person med en vis sandsynlighed stammer fra en bestemt befolkningsgruppe, siger Bo Thisted Simonsen.

Det kræver dog, at forskerne undersøger rigtig mange befolkningsgrupper, før det bliver muligt.

2. Alder

Ung, gammel eller midt i mellem. Det er cirka så tæt, som eksperter i dag med DNA-analyser kan komme på at bestemme alderen på en person, der har sat et spor. I nogle tilfælde kan de dog komme tættere på - omend med usikkerhed.

I fremtiden håber de at blive endnu mere præcise ved blandt andet at undersøge ændringer på DNA’et - såkaldte methyleringer - og epigenetiske markører, som kontrollerer hvilke af vores gener, der kommer til udtryk.

- Måske bliver det endda muligt at se på DNA fra bestemte vævstyper og vurdere ud fra ændringer i DNA'ets tilstand, om en person har været ryger, taget stoffer, været ramt af PTSD eller lignende, siger Bo Thisted Simonsen.

3. Hår- og øjenfarve

I dag kan forskere ud fra en DNA-profil vurdere, hvorvidt en person med størst sandsynlighed har mørkt, rødt eller lyst hår, mørke øjne eller lyse øjne eller noget midt i mellem.

-En stor udfordring for brugen af genetisk information om fx øjen- eller hårfarve er, at der er forskel på, hvad folk betragter som lyst og mørkt. Herhjemme bliver en leverpostejsnuance ofte vurderet som mørk, mens den samme hårfarve sydpå kan blive betegnet som blond, siger Bo Thisted Simonsen.

Det er usikkert, hvor meget længere forskerne kommer med at bestemme øjen- og hårfarve baseret på DNA-profilering.

- Det er en meget kompleks sammensætning af gener, der afgør det, siger Bo Thisted Simonsen.

4. Kropsbygning

I USA er der et firma, der tilbyder DNA-analyse, som efter sigende skulle kunne vurdere ansigts- og kranieform og højden på en person. Og der er sågar nogle politimyndigheder, der har benyttet sig af tilbuddet.

Men det er mere fiktion end fakta, vurderer Bo Thisted Simonsen:

- Det er ikke nødvendigvis forkert, men videnskaben er ikke kommet så langt, at vi kan sige, det er sandt heller. Der mangler solid forskning og evidens bag undersøgelserne.

Det er ikke kun genetik, der afgør en persons højde. De sidste 100-150 år er en gennemsnitseuropæer vokset med 15-20 centimeter, og det skyldes først og fremmest vores kost.

- Men jeg kan sagtens forestille mig, at man på et tidspunkt kan sige noget mere om et menneskes fysiske fremtoning. For eksempel om en øreflip er fastvokset, om personen har hagekløft, hvor lang afstand, der er mellem øjnene eller andre ting, der er genetisk betinget, siger Bo Thisted Simonsen.

5. Enæggede tvillinger

Der er lavet både b-film og flere halvdårlige krimiromaner, hvor plottet er bygget op om, at en morder er enægget tvilling, og derfor må slippes fri.

I dag er vi formentlig ikke langt fra, at det er muligt at afgøre om DNA stammer fra den ene eller den anden enæggede tvilling. For DNA’en er i princippet ens.

- Men hvis du laver en sekventering af samtlige 3,5 milliarder basepar (de baser, der sidder på hver sin side af en streng i et DNA-molekyle, red) og samtidig undersøger DNA-skader, så lur mig, om der ikke er en forskel et sted, siger Bo Thisted Simonsen.

Når forskere i fremtiden bliver i stand til at finde disse ændringer på vores DNA, kan ikke morderisk tvilling altså ikke længere gå fri på den baggrund.

Facebook
Twitter