Harvard-forsker går all in på at finde intelligente rumvæsner

Stort forskningsprojekt skal gøre os klogere på, om der er avanceret teknologi i rummet.

(Foto: Igor Zhuravlov © ColourBox)

Et mystisk småkage-formet objekt flyver gennem vores solsystem. Er det mon rumvæsner?

Det amerikanske forsvarsministerium offentliggør en rapport om flyvende objekter, de ikke kan forklare, hvad er. Er det mon rumvæsner?

Selvom der kan være mange forklaringer bag de mystiske fænomener, kan det ikke udelukkes, at der kan være tale om intelligent liv fra en fremmed verden.

Det mener den amerikanske Harvard-forsker Avi Loeb, der er blevet kendt i verdenspressen for sine kontroversielle teorier om rumvæsner, der kan have besøgt os, uden vi ved det.

Loeb har blandt andet argumenteret for, at det mystiske objekt Oumuamua, som har været på besøg i vores solsystem, kan være en form for rumfartøj fra en anden civilisation.

Nu vil han sammen med sine kolleger finde beviser på intelligent liv i rummet.

I det ambitiøse projekt ’the Galileo Project' vil Avi Loeb søge efter avanceret teknologi skabt af rumvæsner. Det skal blandt andet ske ved hjælp af dataanalyser og teleskop-observationer.

Respekteret forsker

Sandsynligheden for at finde intelligent liv vil andre forskere nok mene, er meget lille. Det betyder dog ikke, at rumvæsnerne ikke kan eksistere et sted derude.

Det forklarer Kjartan Kinch, der er lektor i astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet:

Forskeren Abraham 'Avi' Loeb' er hovedmanden bag det nye projekt, der skal lede efter avanceret teknologi fra andre civilisationer. (© WikiMedia Commons)

- Med den viden, vi har indtil videre, er der ingen grund til at tro, at der ikke skulle være mange solsystemer med mange planeter, som minder om Jorden, siger han.

Alligevel har vi endnu ikke fået bekræftet, at der findes udenjordisk liv, heriblandt intelligent liv. Her spiller det såkaldte Fermis Paradoks ind, og hvad det går ud på, vender vi lige tilbage til.

Først bør vi understrege, at Avi Loeb ikke blot er en sølvpapirshat med en stor pengepung. Han er faktisk respekteret og anerkendt i forskerverdenen, og derfor bliver hans jagt på rumvæsner ikke sådan lige fejet af banen.

Det forklarer Johan Fynbo, der er professor i astrofysik ved Cosmic Dawn Centeret på Københavns Universitet.

- Han er en respekteret forsker, og han er meget dygtig. Det er der ingen tvivl om. Han er meget bredt orienteret i sin forskning inden for astrofysikken. Det gælder alt fra galaksedannelse til exoplaneter.

Ifølge Johan Fynbo er Avi Loeb godt klar over, at hans alien-teorier er alternative.

- Han er på den ene side interesseret i den sikre forskning, som ikke er så kontroversiel, men på den anden side mener han også, man skal bruge tid på at undersøge det vilde – dét som kan revolutionere det hele, hvis det bliver bekræftet, siger Johan Fynbo og fortsætter:

- Der er jo ikke nogen, der ved, om der eksisterer den her form for liv. Vi har alle sammen en forventning om det, men hvis vi rent faktisk kunne finde ud af det, vil det jo være en kæmpe revolution.

Vil han finde noget?

Med sit ’Galileo Project’ vil Avi Loeb og kollegerne først og fremmest finde og nærstudere billeder af såkaldte UAP's (Unidentified Aerial Phenomena), altså uidentificerede fænomener i luften.

Projektet udspringer af, at det amerikanske forsvarsministerium i år udgav en rapport om observationer af flyvende fænomener, de ikke kan forklare, hvad er.

Mest kendt er nok tre videooptagelser, hvor vi blandt andet ser jagerpiloter fra den amerikanske flåde jagte et uidentificeret flyvende objekt.

Objektet accelerer meget hurtigt og bevæger sig på en underlig og atypisk måde. Du kan se noget af videomaterialet i i klippet her:

Der er flere teorier om, hvad det kan være, men det er ikke lykkedes at finde en endelig forklaring på objektet.

- Det er selvfølgelig interessant at kigge på de her optagelser og finde ud af, hvad det er. Men jeg er skeptisk over for idéen om, at det er noget, der kommer fra en anden civilisation. Det er lidt en forklaring, man griber efter, så snart man ikke forstår noget, siger Kjartan Kinch.

Han mener, at der lige så vel kan være tale om et fysisk fænomen, vi mennesker endnu ikke forstår.

- Det er jo ikke sådan, at vi forstår alting her på Jorden. Desuden er der mange ting, der kan snyde en i sådan nogle optagelser her. Så der kan måske alligevel være en logisk forklaring bag, siger han.

Oplagt at kigge efter interstellare objekter

Et andet formål med ’the Galileo Project' er at lede efter interstellare objekter, der minder om 'Oumuamua.

Det er objekter, der bevæger sig mellem stjernerne og ikke holder til i et solsystem. Den slags har vi kun observeret to af indtil videre.

Det ene er som nævnt Oumuamua, et objekt, der har undret forskerne på grund af dets besynderlige form.

Hvis beskrivelserne og antagelserne af objektet er korrekte, så er den ene led nemlig væsentlig længere end den anden led, og objektes form minder slet ikke om almindelige kometer eller asteroider.

Oumuamua blev først beskrevet som et cigarformet objekt. Senere antog forskere, at objektet har en mere småkage-lignende form. Her er en kunstners illustration af Oumuamua. (© Nasa)

Mens Avi Loeb har en teori, at Oumuamua kan være en form for rumfartøj, er andre forskere kommet med deres bud på, hvad objektet er for en størrelse. Nogle mener eksempelvis, at der er tale om et himmellegeme fra en Pluto-lignende planet.

- Jeg er uhyre skeptisk overfor, at Oumuamua ikke skulle være naturligt, siger Kjartan Kinch.

- Men uafhængigt af spekulationer om, at det skulle være kunstigt fremstillet, så er det helt oplagt at lede efter objekter som Oumuamua. Kan vi få noget at vide om sammensætningen af dem, kan det gøre os klogere på, hvordan andre solsystemer er anderledes i forhold til vores, siger Kjartan Kinch.

Det sidste formål med ’the Galileo Project' er at lede efter satellitter i kredsløb om Jorden, som er placeret af rumvæsner og muligvis overvåger Jorden.

Det er nok den mest usandsynlige hypotese i projektet, mener Kjartan Kinch:

- Nu er det jo sådan, at det amerikanske forsvar konstant leder efter satellitter, der ikke er placeret af dem selv, og det gør andre nationer også. Man vil jo gerne holde øje med, hvad andre har gang i. Men det kan da godt være, at de kan finde noget.

Hvorfor har vi endnu ikke set rumvæsner?

Bag Avi Loebs ambitioner ligger der en undren over, hvorfor vi endnu ikke har set eller hørt noget fra intelligente rumvæsner.

For hvis jordlignende planeter er typiske, så tyder det på, at liv, og dermed intelligent liv, også er det.

Men hvis der findes højtudviklede civilisationer i rummet, så burde nogle af dem have spredt sig i hele galaksen, og dermed burde vi have mødt dem eller i hvert fald hørt fra dem. Men det har vi ikke.

Sådan lyder det såkaldte Fermis paradoks.

- Og det skal vi tage seriøst, siger Kjartan Kinch.

Han ser to grundlæggende forklaringer på paradokset.

- Og her skal jeg understrege, at det er ren spekulation fra min side. Men den ene forklaring er, at livets opståen er enormt usandsynligt. Det kan også være, at udviklingen af mennesket er enormt usandsynligt, mens primitivt liv ikke er så usædvanligt, siger han.

Den anden forklaring er, at noget går galt i processen fra at liv udvikler sig til, at det bliver intelligent nok til at opfinde teknologi, der gør, at livet kan sprede sig i en hel galakse.

- Vi har et billede inde i hovedet af, at vores udvikling fremover vil lede til en civilisation, der er i stand til at rejse mellem stjernerne. Men Fermis paradoks antyder, at hvis civilisationer med vores nuværende teknologi er almindelige, så må der være noget i det billede af vores fremtid, som er enormt usandsynligt.

Hvad det usandsynlige er, kan være svært at svare på.

- Det er enormt svært at spå om, hvor langt man kan nå med udviklingen. Der er måske en mulighed for, at man som art når at udrydde sig selv først, siger Kjartan Kinch og fortsætter:

- Det kan også være, der bare er et eller andet fundamentalt, der gør, at det er enormt svært at rejse fra stjerne til stjerne.

Facebook
Twitter