Her er de nominerede til DRs teknologipriser 2017

Ding-awards hylder det bedste og værste fra teknologiens verden i det forgangne år. Se de otte finalister, der kæmper om de to priser.

Teknologi gennemsyrer vores samfund på godt og ondt.

Nogle gange er teknologi helt fantastisk og udvider vores horisont og muligheder. Andre gange går det håbløst galt og virker nærmest som et tilbageskridt.

Det er netop disse to yderpoler, der hver især skal findes en vinder til, når DR-programmet Ding Awards løber over TV-skærmen tirsdag aften.

Her uddeles de to priser Den Gyldne Ding og Årets Gakkelaks.

So ein Ding-seerne har indstillet kandidaterne, og en jury bestående af syv eksperter, iværksættere og journalister skal træffe det endelige valg.

Læs om de nominerede nedenfor, eller se dem præsenteret i videoen øverst i artiklen.

De nominerede til årets ærespris er…

Den gyldne Ding er navnet på årets ærespris. Her er følgende 4 finalister nomineret:

Nomineret nr. 1 - Elon Musk:

Elon Musk er nomineret for en række højtragende idéer, der særligt skal ændre vores tanker om hvad transport er. (Foto: Peter PARKS © Scanpix)

Hvis der er en der sætter barren højt inden for den teknologiske udvikling og vores opfattelse af, hvad der er muligt, så er det Elon Musk.

Med Tesla har han presset alle andre bil-firmaer til at satse på el-biler.

I 2017 har hans rumfirma SpaceX bevist, at genbrug af raketter kan lade sig gøre, hvilket med tiden vil nedbringe prisen på rummissioner dramatisk.

Musk har i år desuden præsenteret en plan for en raket, der skal flyve til Mars i 2022. Nå ja, og så har han lanceret sin ambition om i fremtiden at flyve mennesker i raketter, fra et hvilket som helst sted på Jorden til et andet, på under en time.

Sidst men ikke mindst er Musk-firmaet The Boring Company begyndt at bore testhuller, til et fremtidigt underjordisk transportsystem til biler. Tanken er at trafik i 3D skal eliminere den voldsomme trafiktrængsel — i første omgang omkring Los Angeles.

Nomineret nr. 2 - AlphaGo Zero:

Kunstig intelligens er efterhånden på alles læber.

Årets måske stærkeste eksempel på, hvor langt teknologien er nået, var da Google-firmaet DeepMinds kunstige intelligens AlpaGo Zero viste helt nye evner indenfor computer-selvlæring.

Kun udstyret med reglerne til det 2.500 år gamle kinesiske brætspil Go, skulle AlphaGo Zero blot bruge tre dages træning, før den var i stand til at slå den oprindelige udgave af AlphaGo. Faktisk vandt den 100 ud af 100 spil mod sin forgænger.

Hvor den oprindelige AlphaGo blev fodret med data fra millioner af Go-spil som den kunne lære spillet ud fra, havde Zero derimod aldrig 'set', hvordan mennesker spiller Go.

Computeren læste blot reglerne og spillede 5 millioner spil mod sig selv, og opnåede på få dage et niveau højere end det, de bedste mennesker har brugt årtier på at nå.

Med andre ord er AlphaGo Zero et af de første skridt på vejen mod mere generel kunstig intelligens.

Nomineret nr. 3 - Margrethe Vestager:

Margrethe Vestager er gået i clinch med toppen af poppen indenfor store amerikanske teknologiselskaber. Det har sikret hende en nominering til Den Gyldne Ding. (Foto: Francois Lenoir © Scanpix)

Margrethe Vestager kæmper som EUs konkurrencekommisær for, at der bliver indført nogle rimelige regler, så it-giganterne – hvoraf mange har hjemme i USA – ikke får frit spil.

Fx får EU-borgere fra næste år selv retten over egne private data, som kan kræves udleveret og slettet fra it-firmaernes servere.

Den danske kommisær har heller ikke været bleg for at dele milliard-store bøder ud. Blandt andet måtte Google i 2017 indkassere en bøde på 18 milliarder kroner for at have forbrudt sig mod EUs konkurrenceregler.

Desuden er Apple blevet bremset i at lave den klassiske irske skatteundvigelses-finte, hvor indtægterne fra alle europæiske lande køres gennem den irske gren af firmaet.

Som tak for at it-firmaerne lægger deres europæiske aktiveter netop her, har Irland givet en særdeles generøs skatterabat. Således er Apple sluppet med en skatteprocent på helt ned til 0,005. Men den går altså ikke, så længe Vestager styrer EUs konkurrencebutik.

Amazon er iøvrigt involveret i en lignende sag, dog med Luxembourg som ultra-billig skatte-hjemstavn.

Facebook har ligeledes fået et økonomisk Margrethe-smæk i 2017.

Det sociale medie risikerer desuden fremover, at blive tvunget til at gemme europæernes data på europæiske servere, når EU-domstolen senere skal vurdere dette spørgsmål, som de har overtaget fra… Irland.

Nomineret nr. 4 - Selvkørende biler:

Her ses en af Waymos biler udenfor rådhuset i byen Chandler. Chandler er en af de små byer i Phoenix, Arizona, der som de første i verden har fået ægte førerløse biler på gaden. (Foto: Waymo)

Selvkørende biler kom i 2017 endelig ud at køre rigtigt på offentlig vej, uden et menneske sidder parat til at gribe ind. Det skete i november, da Googles bildivsion, Waymo, begyndte at køre biler i Phoenix, Arizona, hvor førersædet er gabende tomt.

Det betyder altså, at almindelige billister i den amerikanske stat, nu møder biler på vejen, der kommer kørende med almindelig hastighed, uden der sidder et levende væsen bag rattet.

Endnu er der stadig tale om test, men allerede i begyndelsen af 2018 kommer en mindre flåde af robotbiler til at køre taxa-kørsel i Phoenix og omegn, siger Waymo. Her skal taxaerne køre i et område på størrelse med London og tilhørende forstæder.

I kølvandet på Waymos aggressive udmelding, kommer flere og flere af de klassiske bilproducenter med mere og mere offensive udmeldinger.

Mest bemærkelsesværdig er meldingen fra General Motors, der oplyser, at de i 2019 forventer at rulle en flåde af robot-taxaer ud i det mest komplicerede terræn – nemlig flere amerikanske storbyer.

De nominerede til årets skamfulde pris er…

Selvom teknologi ofte er vildt fascinerende, så bringer de nye muligheder også en lang række problemstillinger med sig.

Igen i år har udfordringerne været mange, men kun fire af de mange forslag er tilbage i kampen om titlen Årets Gakkelaks. De nominerede er:

Nomineret nr. 1 - Facebook:

Mark Zuckerberg siger han vil gøre verden mere åben og forbundet. Men Facebooks platform har i 2017 i høj grad været med til at splitte folk, bl.a. ved at lægge væg til fake news og hadske kommentarer. (Foto: STEPHEN LAM © Scanpix)

Facebook har igen i år været en del i vælten, og denne gang har det kastet en nominering af sig.

Ikke blot har sagerne om fake news klistret tæt til Facebook. Firmaet har også givet mulighed for at annoncører kunne målrette reklamer til jødehadere.

Desuden har mobning, hadske kommentarer og lukkede grupper, der hænger folk ud og latterliggør handicappede, fået seernes Facebook-bæger til at flyde over.

Firmaet overlader styringen af dit feed til algoritmerne, som baseret på dine private data, er fintunet til at levere et billede af verden til dig, som sender flest penge i aktionærernes lommer — ikke et billede, der udvider din horisont. Med andre ord er Facebook poster boy for, det der på ny-akademisk kaldes overvågningskapitalisme.

Nomineret nr. 2 - Sundhedsplatformen:

Ingen Ding Awards uden at et problematisk offentligt it-projekt er nomineret.

I år har Sundhedsplatformen ifølge seerne været i en klasse for sig selv.

Timelange nedbrud og kræftprøver der forsvinder i systemet er slemt nok. Men i tillæg behandles færre patienter på grund af det nye it-system og hospitalerne er begyndt at genansætte lægesekretærer.

Det skulle være så smart og give store besparelser, men Sundhedsplatformen er et lysende eksempel på, hvordan it-projekter i hvert fald ikke bør udvikles og rulles ud.

Nomineret nr. 3 - Danmarks Nationale Genom Center:

Danmarks Nationale Genom Center — måske bedre kendt som DNA-registret — er også med i opløbet til den lidet ærefulde pris.

Projektet, som blev vedtaget i folketinget i år, kommer nemlig med flere både etiske og privatlivsmæssige problematikker indbygget.

Det gyldne mål er at lave personlig medicin, hvilket er en smuk tanke, men når man ser, hvordan det offentlige Danmark tidligere har passet på vores private data, så forsvinder det smukke.

Vi kan ikke risikere, at vores allermest private data — vores DNA-kode — ender hos hackere, IT-konglomerater eller fjendtlige nationer, som det før er set, lyder begrundelsen for indstillingen.

Nomineret nr. 4 - Angreb på netneutraliteten:

Chefen for de amerikanske it- og telemyndigheder, Ajit Pai, ses her ved et pressmøde i kølvandet på ophævelsen af den netneutralitet, som Obama fik gennemført i 2015. (Foto: ALEX WONG © Scanpix)

Netneutralitet sikrer, at vi alle har adgang til et frit og åbent internet, hvor al data behandles lige.

Sagt på en anden måde, betyder netneutralitet, at ingen internetudbyder for eksempel kan lukke for sider eller tjenester, som ejes af deres konkurrenter eller af folk med alternative politiske eller religiøse overbevisninger.

Netneutraliteten sikrer også, at alle kører lige stærkt på internettets motorvej, uanset om data kommer fra Netflix eller en lille obskur streamingudbyder.

Men alt dette ændrede sig - i hvert fald i USA - den 14. december, hvor de fem beslutningsdygtige medlemmer af den amerikanske -it- og telemyndighed FCC (tre republikanere og to demokrater) med stemmerne 3-2 besluttede, at netneutraliteten skal fjernes.

Det er ellers ikke mere end to år siden, Obama var med til at sikre, at teleudbyderne ikke kan give nogle firmaer mere hastighed eller bedre vilkår end andre. Men her er Trump-regeringen altså af en anden overbevisning.

De nye regler får ikke i første omgang indflydelse på os danskere, da netneutralitet i Europa er sikret via EU-lovgivning. Men det skulle være underligt, hvis de amerikanske firmaer, der bliver påvirket af de nye regler – og eventuelt skal betale penge for hurtig datalevering – ikke har tænkt sig at sende regningen videre til alle os andre også.

Se hvem der vinder tirsdag kl. 21.30 på DR2

Nikolaj Sonne sidder med den ærefulde pris Den Gyldne Ding, som uddeles til en teknologi eller person, der har gjort noget særligt prisværdigt indenfor teknologi i 2017. (Foto: Sune Fritzen © dr)

Hvem der stolt skal modtage Den Gyldne Ding, og hvem der må acceptere at blive udnævnt til Årets Gakkelaks, kan opleves tirsdag d. 19 december kl. 21.30, når DR2 sender det timelange Ding Awards-show.

Her vil So ein Ding-vært Nikolaj Sonne styre slagets gang og give sit personlige bud på tre centrale teknologiske koncepter fra 2017, som alle danskere bør kende.

Desuden får prisshowet besøg af Keld Heick, der spiller en helt særlig sang, han har skrevet til lejligheden.

Juryen i Ding Awards:

Henrik Føhns: Vært på DR’s legendariske teknologi-radioprogram Harddisken i 17 år. Nu vært på Ingeniørforeningens podcast Techtopia. Desuden er Henrik Føhns formand for Ding Awards-juryen.

Nikolaj Nyholm: Serieiværksætter, tech-investor og nuværende stifter og direktør for esport-firmaet RFRSH, der netop har arrangeret Danmarks største e-sportevent foran 12.000 tilskuere i Royal Arena.

Chris Lehman og Esben Hardenberg: Værter på P1s nuværende teknologiprogram “Digitalt”.

Pernille Tranberg: Rådgiver i digitalt selvforsvar og dataetik og en passioneret fortaler for retten til et digitalt privatliv.

Martin Thorborg: Serieiværksætter og kendt som medstifter af den danske 90’er internetportal Jubii. Thorborg har været med til at starte mere end 30 firmaer og er i dag direktør for regnskabstjenesten Dinero.

Nikolaj Sonne: Vært på DRs teknologiprogram So ein Ding.