Hubble spotter ny måne i kredsløb om iskæmpen Neptun

Den nye måne Hippocamp bringer planetens antal af måner op på 14. Der kommer nok flere til, siger forsker.

Neptun er solsystemets yderste planet. Nu har forskere fundet måne nummer 14 i kredsløb om den iskolde gasplanet. Her med en kunstig blå farve som baggrund.

Tilbage i 1989 fløj den berøme rumsonde Voyager 2 tæt forbi solsystemets yderste planet Neptun.

Her spottede den seks små måner, der kredsede tæt på iskæmpen. Senere opdagelser bragte antallet af Neptuns kendte måner op på 13. 12 mindre måner og planetens store måne Triton.

Nu har forskere under ledelse af Mark Showalter fra SETI Institute i Californien opdaget endnu en lille måne i kredsløb om den fjerne planet ved at kigge på den gennem rumteleskopet Hubble.

Månen er nemlig så lille, at det kræver det bedste teleskop, vi har. Og det er stadig Hubble - fordi det befinder sig i rummet, forklarer astrofysiker ved Aarhus Universitet, Christoffer Karoff.

- Neptun lyser omkring to millioner gange så klart som Hippocamp. Det kan man ikke umiddelbart observere gennem Jordens atmosfære, da små vanddråber i Jordens atmosfære opfører sig som små linser og forstyrrer signalet fra Neptun, siger han.

- Vi skal derfor bruge et teleskop i rummet med en høj rumlig opløsning, og her er Hubble stadig det bedste.

Dedikeret til at finde små måner

Sidste år fandt forskere 12 nye små måner omkring Jupiter ved et tilfælde, fordi de jagtede beviser på eksistensen af den mystiske Planet X.

Forskerne bag den nye opdagelse er dog et hold dedikeret til at finde små måner. Og de ledte aktivt efter flere måner omkring netop Neptun. Men det har ifølge Christoffer Karoff krævet en opdatering af værktøjerne til billedanalyse at finde Hippocamp.

Opdagelsen er publiceret i denne uges udgave af det videnskabelige tidsskrift Nature.

Neptun har nok flere små måner

Månen, der kun er 34 kilometer bred, er den mindste af alle Neptuns måner. Den er opkaldt efter et søuhyre fra den græske mytologi - en blanding af en hest og en fisk.

Hippocamp kredser om Neptun tæt på Proteus, den største af de små indre måner, og forskerne mener, at den måske er skabt af dele fra den større måne, efter et kometnedslag.

- Forfatterne foreslår, at Hippocamp kunne være dannet ved et kometnedslag på den 4.000 gange større måne Proteus, siger Christoffer Karoff.

- Hvis det er tilfældet, har Neptun nok mange flere måner som Hippocamp.

Opdagelsen støtter ideen om, at Neptuns indre måner nok alle er resulatet af en række meteor- og kometnedslag, mener forfatterne.

Dette er det ældste billede af Hippocamp taget af Hubble i 2004, men altså først analyseret nu. Neptun er dækket af en farvet skive på billedet. (© Mark R. Showalter/SETI Institute)

Leder efter exo-måner

De store planeter i det ydre solsystem har alle mange måner. Og Jordens enlige måne, er faktisk ret unik, forklarer Christoffer Karoff.

- Ja, Jordens måne er meget unik, da den er meget stor i forhold til Jorden selv. Den er med til at stabilisere Jordens rotation og magnetfelt. Og det er en rimelig antagelse, at vi kan takke vores magnetfelt for, at Jorden stadig har en atmosfære og vand på overfladen, siger han.

- Uden et magnefelt var vi nok endt som på Mars, hvor både atmosfære og vand er blevet taget af solvinden. Man kan derfor sige, at vi burde takke vores måne for livet på Jorden.

Store planeter er meget bedre til at tiltrække små objekter, der kan blive til nye måner. Derfor forventer forskerne, at alle store planeter har mange måner, forklarer Christoffer Karoff.

- Internationalt er der derfor et stort kapløb om at finde den første såkaldte exomåne – altså en måne omkring en exoplanet (en planet om en anden stjerne end Solen red.), siger han.

- Vi har dog ikke fundet nogen endnu, og det begynder at bekymre os lidt. Jeg er dog overbevist om, at der nok skal lykkes meget snart.

Den yderste planet er en iskæmpe

Efter degraderingen af Pluto til dværgplanet, er Neptun solsystemets yderste planet.

Planeten er iskold, blå, den fjerdestørste og den tredje-tungeste i vores solsystem. Men den er så langt væk, at den ikke kan ses med det blotte øje.

Den blå iskæmpe befinder sig 4,5 milliarder kilometer fra Solen og bruger 165 år på et kredsløb.

Den består næsten udelukkende af brint og helium og har solsystemets kraftigste registrerede vindstød på over 2.100 kilometer i timen.

Planetens opdagelse tillægges normalt de to forskere Urbain LeVerrier og John Couch Adams, men selv Galileo Galilei menes at have set planeten, som han dog fejlagtigt fortolkede som en stjerne.

Her ses Neptuns små måner i forhold til hinanden. Nogen af dem findes der endnu ikke gode billeder af, da Neptun kun er observeret på afstand siden Voyager 2 besøgte planeten i 1989. (© Mark R. Showalter/SETI Institute)