'Hubble in trouble': Verdensberømt teleskop er i tekniske problemer

I over to uger har Nasa ikke modtaget de kendte billeder fra rummet.

Hubble-teleskopet har siden sin opsendelse i 1990 lavet mere end 1,4 millioner observationer. (Foto: Hubble Space Telescope © Nasa)

Siden 13. juni har Nasa modtaget fejlmeldinger fra det verdensberømte Hubble-teleskop, der siden 1990 har svævet 569 kilometer over Jordens overflade.

Hubbles payload-computer - den centrale computer, som styrer dataindsamlingen med teleskopets instrumenter - er af en gådefuld årsag stoppet med at fungere.

Det betyder, at teleskopet i øjeblikket ikke er i stand til at sende data til Jorden.

- Payload-computeren er helt central i Hubble, idet den styrer de videnskabelige instrumenter. Hvis man ikke kan bruge de videnskabelige instrumenter, er teleskopet ikke noget værd.

Det siger Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space.

Reservecomputer melder samme fejl

Michael Linden-Vørnle fortæller, at den fejlramte computer helt sikkert skaber frustration hos Nasa.

- Nasa har for nogle dage siden prøvet at tage reservecomputeren i brug, som aldrig har været aktiveret i rummet før. Men her får de samme fejlmelding fra back-up-computeren som fra computeren, der har været i drift, siger han.

Ifølge Nasa er det derfor ikke computerne, den er gal med. De mener, at det er meget usandsynligt, hvis begge computere har den samme fejl, og derfor må det være noget andet, som skaber problemerne.

Men hvornår Nasa får mulighed for at genskabe kontakten til Hubbles dataindsamling, er uvist.

- Det er umuligt at svare på. Indtil videre har det taget mere end to uger, siger Michael Linden-Vørnle.

Kan ikke sende førstehjælp til Hubble

Det 31-årige rumteleskop har flere gange modtaget førstehjælp fra Nasa.

Under tidligere servicemissioner er der blandt andet blevet tilføjet optik for at korrigere for, at det 2,4 meter store lyssamlende hovedspejl var blevet lavet med en forkert form. Senere har teleskopet blandt andet fået skiftet batterier, computere og solpaneler.

Men rumfærgen, der har lavet servicemissionerne, kan ikke længere være en redningskrans for Hubble. Den sidste servicemission blev gennemført i 2009, og rumfærgen blev udfaset i 2011.

Det betyder, at Nasa ikke længere har mulighed for at sende mandskab op til Hubble, hvis teleskopet er i problemer.

I stedet er Nasa nødt til at kigge på, hvad man kan gøre fra Jorden for at få computerne til at fungere.

- Måske kan de isolere den komponent eller andet, der skaber fejlen. Hvis det viser sig at være et af de videnskabelige instrumenter, vil det betyde, at dette instrument ikke længere kan anvendes. Men det må så være den pris, der betales for at få teleskopet i gang igen, siger Michael Linden-Vørnle.

Et af de mest ikoniske motiver fra Hubble-teleskopet er disse tårne af kosmisk støv og gas, som sidder i hjertet af M16 eller Eagle Nebula, der er en del af en aktiv stjernedannende region, som skjuler nyfødte stjerner i deres søjler. Fænomenet er også blevet kaldt Pillars of Creation. (Foto: Hubble Space Telescope © Nasa)

Hubble er et ikon, vi ikke vil miste

Siden fejlen i Hubbles hovedspejl blev korrigeret i 1993, har teleskopet taget banebrydende billeder af universet.

- Hubble er teleskopet, der bliver ved med at give. Billeder, som folk har på nethinden fra universet, er nærmest alle sammen fra Hubble, siger Michael Linden-Vørnle.

Hubble har fotograferet fænomener i universet i sådan en kvalitet, at det har skabt nye opdagelser, som har ført til Nobelpriser.

- Hubble har taget billeder af objekter, som er blevet fotograferet mange gange før. Men fordi man kunne se tingene meget skarpere, dukkede der pludselig ting op, som man ikke havde set før, siger han.

James Webb er ikke en erstatning

Selvom Hubble til november får selskab af rumteknologiens nyeste håb, James Webb-teleskopet, er det stadig afgørende for Nasa at beholde Hubble i sit rumarsenal.

- Man skal ikke se James Webb som Hubbles afløser. Der er den markante forskel, at Hubble primært tager billeder i almindeligt synligt lys, som vi kan se med vores øjne. James Webb vil kun tage billeder med infrarødt lys.

Hvis alt går efter planen, skal Nasas nye teleskop, som er opkaldt efter astronomen James Webb, sendes i rummet til november. (Foto: Nasa)

Ifølge Michael Linden-Vørnle er James Webbs-infrarøde lys et bevidst valg, da teleskopet skal bruge lyset til at se endnu længere ud i universet til de objekter, der blev dannet som de første efter Big Bang.

Alene af den grund vil det være godt, hvis vi kunne beholde Hubble samtidig med James Webb, så vi har to teleskoper til at supplere hinanden, mener Michael Linden-Vørnle.

- Hubble er et ikon for astronomien, og det er et ikon for Nasa og ESA (Den Europæiske Rumorganisation, red.). Derfor ville det være et stort tab, hvis Hubble forsvandt. Det vil teleskopet gøre på et eller andet tidspunkt, og det er kun et spørgsmål om tid, siger han og fortsætter:

- Men lad os krydse fingre for, at det ikke er nu.

FacebookTwitter