Husker du? Forskere inviterer dig til stort hukommelses-projekt

Danske forskere vil afsløre hemmelighed bag superhukommelse, og du har muligheden for at stille din hjerne til rådighed og se hvor mange decimaler af tallet pi, du kan lagre.

Hvor meget af pi kan du lære udenad og huske?

Hvis du vil lære pi, skal du bare begynde med at huske på tallet 3,14.

Det er jo nemt nok. Det kan de fleste gøre.

Men nu er der jo det med pi, at du kan blive ved med at sætte decimaler på, for tallet fortsætter i det uendelige.

Prøv ad. Hvor mange cifre kan du huske: 5, 20 eller 50?

Udfordring

Her er pi med 100 decimaler. Prøv at lær dem udenad.

3,1415926535 8979323846 2643383279 5028841971 6939937510 5820974944 5923078164 0628620899 8628034825 3421170679

Og pssst... Mark Aarøe Nissen har Danmarksrekorden. Han kan huske 22.544 decimaler.

Sagen er, at det er uhyre vanskeligt at huske dem, for der er ikke noget system i tallene.

Derfor bliver pi også tit brugt som et eksempel på, hvad man kan - og ikke kan - med sin hukommelse.

Og derfor er der også konkurrencer i, hvem der kan huske flest cifre. Verdensrekorden er på 67.890 cifre, som det tog kineseren Chau Lu 24 timer og 4 minutter om at recitere.

Hvad gør pi ved hjernen?

Der er ikke mange af os, der kan blive lige så gode som Chau Lu. Men danske forskere vil gerne hjælpe os lidt på vej.

Forskere på Centre for Cognitive Neuroscience, der ligger på Aalborg Universitet, er ved at starte et stort forsøg, hvor de vil undersøge, hvad der sker i vores hjerner, når vi sætter os for at lære de uendeligt mange tal i pi.

-Vi er interesserede i at se præcist, hvad der sker, når vi lærer en tal-sekvens som pi. Og om vi kan lave et system, hvor man kan træne det og bruge det til indlæring, siger lektor Thomas Alrik Sørensen, der er leder af centeret i Aalborg.

Danske forskere vil træne dig

Derfor er Aalborg Universitet på udkig efter personer, der vil stile deres hukommelse til rådighed og deltage i projektet.

-Vi vil gerne finde folk, som har en interesse i at lære pi og se, om vi kan træne dem og hjælpe dem til at blive bedre til at huske flere cifre, siger Thomas Alrik Sørensen.

Hvad er pi?

Den 14/3 er officiel pi-dag, hvor man fejrer et af matematikkens store konstanter.

Pi er forholdet mellem en cirkels omkreds og dens diameter. Det er en af matematikkens mest kendte og benyttede konstanter såvel til beregninger som i teoretiske sammenhænge.

Den britiske matematiker William Jones (1675-1749) benyttede i en bog fra 1706 som den første det græske bogstav π som symbol for forholdet.

Kilde: Gyldendals Den Store Danske

Forsøget laves i samarbejde med det amerikanske University of Miami og professor Berit Brogaard.

- Det er jo virkelig påfaldende, at man kan træne og lære så mange tal fejlfrit, siger Thomas Alrik Sørensen.

Træning handler om systematik

En måde at træne på er ved at gå systematisk til værks. For eksempel ved at bruge det man kalder for locus-metoden, hvor man visualiserer det, man skal huske.

Hvis vi bruger talrækken i pi som eksempel, så kan man forestille, at man sætter de forskellige tal på bestemte steder i sit hjem og går en tur i en bestemt rækkefølge.

Det er blandt andet det system, som Mark Aarøe Nissen bruger. Han er Danmarks bedste memorist og kan huske de første 22.544 cifre i pi.

Forskerne fra Aalborg og Miami vil give tallene farver og se, om det er en effektiv måde til det, man kalder ekstrem læring.

Vil måle opmærksomhed

Hvis man kommer med i undersøgelsen, får man materiale og et træningsprogram. Hvis man har lyst, er der forskellige målinger og undersøgelser undervejs, men det er ikke nødvendigt for alle at møde op personligt, fortæller Thomas Alrik Sørensen.

Det meste kan klares på nettet.

Forskerne håber at kunne svare på en lang række spørgsmål. Hvor godt kan folk lære de her tal? Hvordan påvirker det vores erkendelse og forståelse at lære tallene? Gør systemet med farverne det sværere eller nemmere?

- Undervejs laver vi målinger på for eksempel opmærksomhed, men vi er også nysgerrige efter, om det påvirker vores kognition at træne på den her måde, siger Thomas Alrik Sørensen.

Hvad er citizen science?

Når almindelige mennesker uden videnskabelig baggrund deltager i et forskningsprojekt ved eksempelvis at indsamle data, kaldes det citizen science. På dansk kalder vi det også borgervidenskab.

Citizen Science er en videnskabelig genre, som især er blevet særligt populær indenfor de seneste 15 års tid i takt med, at internet, kameraer og smartphones er blevet almindelige og udbredte.

Men faktisk startede al videnskab med at blive udført af almindelige borgere, der fx begyndte at tælle stjerner, sommerfugle og fugle.

Senere begyndte vi at udlåne vores computere til at udføre beregninger, som fx via Seti@home og bidrog gennem projekter som Folding@home og nu ScienceAtHome med vores intuition gennem computerspil.

Forsøget er såkaldt citizen science-projekt, hvor alle kan deltage.

Sådan deltager du

Forsøget kommer til at køre i hvert fald de næste seks måneder, men der er ikke nogen tidsfrist for, hvornår det stopper. Det afhænger af, hvor mange deltagere, der er, og hvilke resultater, der kommer.

Hvis du er interesseret i at høre mere og gerne vil deltage, kan du kontakte postdoc på Aalborg Universitet, Hazel Anderson, på handerson@hum.aau.dk.