Husker du robotdrabet og den nemme app? Seks tech-historier vi vil huske fra 2018

​​​​​​​Teknologien vil mest blive husket for sine skyggesider, i året der rinder ud. Men heldigvis var der også et par lyspunkter, fx var årets mest populære app både hjælpsom og dansk.

Nysgerrig på de største techhistorier i året der er gået? Tjek listen herunder. (© WEEDEZIGN)

Hvis der er en ting, der står tilbage fra 2018, så er det, at det ikke har været et ret kønt år for flere af techgiganterne eller for teknologien i det hele taget.

Særligt har nogle af de mest hypede teknologier vist sig at være knap så bæredygtige, som de så ud på overfladen.

Vi kigger på seks af de centrale huskesedler, der hænger tilbage, når kalenderen skifter til 2019.

1

Bitcoin - tæt på total nedsmeltning

FILE PHOTO: Broken representations of the Bitcoin virtual currency, placed on a monitor that displays binary digits, are seen in this illustration picture, December 8, 2017. Picture taken December 8. REUTERS/Dado Ruvic/Illustration/File Photo (Foto: DADO RUVIC © Scanpix)

Ved samme tid sidste år var kryptovalutaer - og i særdeleshed bitcoin - i overskrifterne næsten dagligt.

Der gik ikke en uge uden at kursen satte ny rekord, og mange mennesker strømmede til i håbet om at få del i det økonomiske eventyr og den tilsyneladende ustoppelige kursstigning.

Der var dog visse personer - heriblandt Nationalbankdirektør Lars Rohde - der prøvede at råbe danskerne op. Rohde kaldte det for “en boble ude af kontrol” og endda “livsfarligt” at investere i bitcoin, og sammenlignede det blandt andet med at gå på kasino.

Skal man dømme ud fra den nuværende kurs, så fik Nationalbankdirektøren måske ret.

Kursen på forskellige kryptovalutaer som bitcoin, ethereum, litecoin og lignende er sidenhen styrtdykket.

Kursen på 1 bitcoin er gået fra lige omkring 20.000 dollars i december 2017 til nu at være under 3.450 dollars værd. (© Skærmbillede fra Coindesk)

Med andre ord har kryptovalutaer samlet set mistet i omegnen af 80 procent af deres værdi, hvilket i “gammeldags” penge betyder at kryptomarkedet har mistet over 700 milliarder dollars.

Det er værd at notere at kurserne på kryptovalutaer før er steget igen efter store nedture, men 2018 vil gå over i historien som et nedtursår af de store - i særdeleshed for de personer, som lod sig lokke og bare måtte med på investeringstoget i slutningen af 2017.

2

Facebook udstillet - og trukket gennem sølet

- - AFP PICTURES OF THE YEAR 2018 - - Facebook CEO Mark Zuckerberg arrives to testify before a joint hearing of the US Senate Commerce, Science and Transportation Committee and Senate Judiciary Committee on Capitol Hill, April 10, 2018 in Washington, DC. (Photo by JIM WATSON / AFP) (Foto: Jim WATSON © Scanpix)

Der er fem firmaer, som dominerer voldsomt i teknologiens verden: Apple, Microsoft, Amazon, Google og Facebook.

De tre førstnævnte har haft et år på det jævne - dog med den lille krølle at Apple som det første amerikanske firma i 2018 passerede en markedsværdi på 1.000 milliarder dollars, selvom markedsværdien siden er faldet med 235 milliarder dollars - på blot fire måneder.

Google har kæmpet med flere kedelige sager, der hos mange er gået under radaren - men ikke hos firmaets ansatte.

Hverken Googles kunstige intelligens, der viste sig at blive brugt i amerikanske militærdroner, eller oplysningen om, at Google arbejdede på at returnere til Kina med en censureret udgave af søgemaskinen, faldt i god jord hos medarbejderne.

Men den største offentlige reaktion kom, da det viste sig, at manden bag Android-styresystemet, Andy Rubin, havde fået et gyldent håndtryk på 90 millioner dollars med ud af svingdøren, efter Google havde fundet ud af, at der med stor sandsynlighed var hold i anklagerne om, at Rubin havde tvunget en kvindelig ansat til oralsex.

Det fik omkring 20.000 Google-medarbejdere til at nedlægge arbejdet, og direktør Sundar Pichai til at love, at man kritisk vil gennemgå og ændre firmaets interne sexchikane-politik.

Men alt dette blegner fuldstændig i forhold til det år, Facebook har været igennem. Det sociale netværk og stifter Mark Zuckerberg er blevet trukket gennem sølet i medierne nærmest 365 dage i træk.

Året startede med anklager om, at Facebook er lige så skadelig som cigaretter. Kort efter kom investorer og tidligere topmedarbejdere på banen med historier om, hvordan det sociale medie bevidst var designet til at gøre brugerne afhængige.

Dernæst måtte Mark Zuckerberg igennem to maraton-høringer i henholdsvis senatet og repræsentanternes hus i USA. Men det var ingenlunde nok til at stoppe skeletterne og møgsagerne fra at vælte ud af skabet resten af året.

Facebooks 2018 har været så grelt, at det tåler en særskilt gennemgang.

For Facebook og i særdeleshed Mark Zuckerberg bliver 2018 helt sikkert et år man altid vil huske - dog ikke for noget positivt.

Til gengæld kan det sociale medie-imperium glæde sig over, at de mange negative historier ikke ændrer en tøddel ved, at Danmark er et Facebook-land, og at vi danskere ufortrødent scroller videre i vores nyhedsfeed.

3

Første dødsulykke i selvkørende bil

RB plus. Uheld sætter Ubers førerløse bil på pause. En førerløs Volvo fra tjenesten Uber havnede på siden i Arizona. Og selv om ingen kom alvorligt til skade, har Uber valgt at droppe de førerløse biler for nu. A self-driven Volvo SUV owned and operated by Uber Technologies Inc. is flipped on its side after a collision in Tempe, Arizona, U.S. on March 24, 2017. Courtesy FRESCO NEWS/Mark Beach/Handout via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY. EDITORIAL USE ONLY. MANDATORY CREDIT (Foto: handout © Scanpix)

Hvis der er én teknologi, som er stillet os alle i udsigt at blive en sand revolution, så er det førerløse biler.

En selvkørende testbil fra Uber blev nemlig den første af sin slags, der kostede et menneske livet, da en 49-årige kvindelig fodgænger blev braget ned og dræbt af en ombygget Volvo XC90.

Ubers testchauffør, som skulle sidde klar til at tage over, hvis bilens system svigtede, sad angiveligt og så et afsnit af talenshowet The Voice på sin telefon, og reagerede altså ikke, da bilen nærmede sig en person, der krydsede vejen.

På trods af at Ubers kunstigt intelligente system observerede et objekt, valgte computeren ikke at bremse.

Samtidig havde Uber sat Volvoens automatiske bremsesystem ud af drift, hvilket altså kostede et menneskeliv og gav nogle ordentlig ridser i lakken til drømmen om den robotstyrede transport, der kører os alle hjem fra julefrokosten uanset hvor stor promillen er.

Uber tog da også lynhurtigt konsekvensen og trak sit førerløse testprogram helt ud af Arizona. Samtidig lukkede de i en periode fuldstændig ned for andre testforsøg med autonome biler.

2018 blev altså heller ikke rigtigt de førerløse bilers år.

4

GDPR - endelig regler for beskyttelse af data

I takt med at internettet er blevet en fuldstændig integreret del af de fleste danskere og europæeres hverdag, er det blevet mere og mere tydeligt, at der i al for lang tid har været jungleloven, der har hersket, når det drejer sig om indsamling og opbevaring af vores private data.

EU rullede derfor efter længere tids forberedelse den nye såkaldte persondataforordning GDPR ud i 2018.

Kort fortalt giver loven dig mulighed for at bede ethvert firma om at udlevere og slette data, de har om dig. Samtidig stilles der langt større krav til, hvilke data, der må indsamles, ligesom firmaer skal være langt tydeligere omkring, hvad de bruger data til.

Retter firmaerne sig ikke efter de nye retningslinjer kan der vanke astronomiske bøder. Er det helt grelt, kan firmaer blive idømt bøder på op til 20 millioner euro (ca. 150 millioner kroner) eller fire procent af firmaets globale årlige omsætning.

For de største teknologi-virksomheder kan det altså potentielt løbe op i markante milliardbeløb, selvom vi endnu har til gode at se en markant bøde blive langet over disken.

Hvor stor - og hvilken - effekt GDPR får for os i Europa, er svært at sige, men tankerne i lovgivningen spreder sig allerede.

Således taler både politikere, medier og sågar flere af techfirmaerne selv i stigende grad om nødvendigheden af at indføre en form for databeskyttelseslov i USA.

5

Smart-højtaleren kom til Danmark

Hvis man vender blikket mod den lidt mere nære teknologi - altså hardware, nye dimser eller på godt moderne dansk bare gadgets - så var 2018 et blødt år.

Telefonerne var mestendels små opdateringer af sidste års modeller, med de vanlige småforbedringer af kamera og et tiltagende rammeløst design.

Heller ikke på pc, tv, spilkonsol eller tablet-fronten var der store revolutioner, men der var dog et enkelt nyt (og måske) banebrydende produkt, der ramte Danmark: Smarthøjtaleren der kan forstå dansk.

Nærmere bestemt lancerede Google de to smarthøjtalere Google Home og Home Mini i oktober, kun en måned efter Googles svar på Apples Siri - som blot hedder Google Assistent - kom i en dansk udgave.

Tanken er, at du altid har en assistent i dit hjem, som du kan hidkalde hvis du vil høre musik, har brug for et svar på et spørgsmål, vil kende din næste kalenderaftale, eller blot tilføje ting til din indkøbsseddel.

I første omgang er brugeroplevelsen dog noget middelmådig, fordi den danske udgave af den digitale assistent stadig halser en hel del efter den engelske version.

Men kigger man på tendensen fra USA, så står det ganske klart, at salget af smarthøjtalere i år fortsætter på fuld damp og ganske snart vil være udbredt til størstedelen af den amerikanske befolkning.

Stemmestyring af det digitale liv er helt sikkert en af de mest interessante tendenser, vi tager med os fra 2018 - også selvom der stadig er noget helt skørt over, at vi tilføjer mikrofoner i vores eget hjem, der hele tiden lyder med, og som er klar til at sende data “hjem” til serverne hos nogle af verdens største techgiganter.

6

NemID som app - årets mest populære hjælper

Nem-id kort fotograferet torsdag den 26. juli 2018. (Foto: Kristian Djurhuus © Scanpix)

Til sidst skal vi lige kippe med Dannebrog for nogen, der normalt har været solidt parkeret på øretvævernes holdeplads. Nemlig NemID.

Det velkendte papkort fik langt om længe en digital tvilling i form af NemID Nøgle-app, som suverænt blev årets mest populære app.

Selvom ingen vinder priser for brugeroplevelsen ved den første opsætning - eller de par måneder i efteråret, hvor mange brugere ikke modtog notifikationer - så er det muligvis denne lille digitale udvikling, som har gjort den største forskel for flest danskere i 2018.

Over en million danskere har hentet appen, og kan fremover logge på en lang række centrale digitale tjenester på en utrolig meget lettere og mere moderne facon end før.

Facebook
Twitter