Hvad i alverden er HitClips og MiniDiscs? Her er fem musikmedier, der floppede

Vinylpladen hitter igen, men de her sære musik-formater gør nok næppe comeback.

MiniDisc-formatet havde størst succes i Japan, og fungerede typisk som erstatning for kassettebåndet. En af de store fordele var, at MiniDisc-medierne kunne overspilles igen og igen uden tab af kvalitet. (Foto: Ingeborg Munk Toft)

God musik er langtidsholdbar. Det har store artister som Madonna, Beatles og Neil Young bevist gennem tiden.

Det samme gælder nogle af de medier, vi bruger til at afspille musikken på. Vinylpladen, der så dagens lys i 1930, gør et særlig stærkt comeback i disse år.

I en ny rapport, om hvordan musik sælges, tyder alt på, at salg af vinylplader i 2019 vil overgå salget af cd'er. Det skriver musikmediet NME. Hvis det sker, vil det være første gang siden 1986, at der bliver solgt flere vinylplader end cd'er på verdensplan.

Men ligesom det ikke er alle musikere, der er stortalenter, så er musikhistorien også fuld af musikmedier, der aldrig blev til mere, end hvad der svarer til et halvdårligt gymnasieband.

De obskure lydmedier er ikke helt gået i glemmebogen. De er blandt andet rigt repræsenteret på YouTube-kanalen Techmoan og hjemmesiden til Museum of Obsolete Media, som vi har samarbejdet med, om det du læser lige nu.

For de er nemlig også omdrejningspunkt for denne artikel.

Så uden yderligere forspil bringer vi her fem fallerede lydmedier, nogle af dem lige så aparte som avantgardemusik fra '70erne.

1

HitClips

HitClips er små digitale kassetter, der sættes i en afspiller. (Foto: Jason Curtis (Museum of Obsolete Media) © Jason Curtis)

Første musikalske indslag er de små HitClips. De blev produceret af legetøjsfirmaet Tiger Electronics og lanceret i 1999.

HitClips er små digitale kassetter, der sættes i en afspiller, som enten sender lyden ud i rummet eller ind i dit ene øre, via en in-ear hovedtelefon.

Der kan kun lagres en meget lille smule data på HitClips-kassetterne, så det ene musiknummer, de rummede, måtte beskæres til et minut.

Der udkom omkring 50 titler til HitClips-afspillerne, blandt andet Avril Lavignes 'Sk8er Boi' og Baha Mens 'Who Let the Dogs Out'.

Så måske var det ikke det værste, der kunne ske, at sangene blev skåret ned til et minut.

Der findes flere underholdende videoer om HitClips på YouTube, blandt andet den her.

2

MiniDisc

En MiniDisc var en slags digital kassettebåndoptager. (Foto: Ingeborg Munk Toft)

Det mest succesfulde musikmedie på listen her er MiniDisc'en, som så dagens lys i 1992.

Der kunne ligge op til 80 minutters digital lyd på hver MiniDisc, og på afspilleren kunne du også optage og navngive de enkelte numre.

MiniDisc-mediet fungerede derfor som en slags digitalt kassettebånd, som typisk blev brugt til at overspille CD'er, til at lave musikmixes og i begrænset udstrækning også høre originale udgivelser.

MiniDisc blev væltet af pinden af en kombination af MP3-afspillerens komme og muligheden for at lave brændte CD'er i hjemmet, en udvikling som tog fart i midten og slutningen af 90'erne.

Hvis du bliver nostalgisk, når du læser om MiniDisc-formatet, så skynd dig ind og se denne reklame på YouTube. Den er i øvrigt tydeligvis optaget på et andet uddødt medie - VHS-videobåndet.

Du kan også prøve reklamen her fra 1997, der fokuserer på de tekniske muligheder i MiniDisc og er sat til tidens toner: Rude Boy Rock af bandet Lionrock.

Sony sendte den sidste MiniDisc-afspiller i butikkerne i september 2011, ifølge The Guardian.

3

DataPlay

DataPlay-skiverne kunne ikke overskrives igen, ligesom man kunne med MiniDiscs. (Foto: Matthew Julius Taylor (skærmbillede) © Matthew Julius Taylor)

Ti år efter MiniDiscens debut blev DataPlay-mediet lanceret. DataPlay-discen rummede 500 megabyte data. Til sammenligning kunne en MiniDisc på 74 minutter rumme 160 megabyte, så selvom DataPlay-discen var langt mindre, kunne den lagre mere.

Ligesom MiniDisc-formatet, var DataPlay-discene pakket ind i en beskyttende plastickassette. (Foto: Jason Curtis (Museum of Obsolete Media) © Jason Curtis)

DataPlay-skiverne kunne til gengæld ikke overskrives igen og igen, ligesom man kunne med MiniDiscene.

Formatet mødte i øvrigt konkurrence fra Hi-MD, en opdateret udgave af MiniDisc, der også kunne lagre almindelige computerfiler, som for eksempel tekstdokumenter eller billedfiler.

DataPlay kom desværre aldrig rigtig ud af øvelokalet og eksisterede kun i omkring to år.

Hvis du vil vide mere om DataPlay-formatets historie, kan du se en fyldestgørende video på Techmoans YouTube-kanal.

4

8ban / Triple Inchophone records

Hvad er det her? En pladespiller for myrer? (Foto: Crosley Radio (skærmbillede))

Musikformaternes svar på et indieband fra den dybe undergrund må være 8ban-formatet, som også er kendt som Triple Inchophone.

Formatet ligner en vinylplade i mikroformat og blev udviklet til det japanske marked. Her blev 8ban introduceret i 2004, sammen med 80 titler.

Pladerne afspilles på en miniudgave af en pladespiller ved 33 1/3 omdrejninger i minuttet, ligesom en almindelig lp. De er så små, at de ikke når ud over kanten på klistermærket i midten af en vinylplade. Så små plader kan kun de færreste pladespillere afspille, og derfor skulle du have en særlig 8ban-afspiller for at kunne høre musikken.

Hver 8ban-plade kan indeholde fire minutters musik. Men kun på den ene side, så B-sider må du kigge langt efter.

8ban blev produceret fra 2004 til 2006, hvor bandet The White Stripes opkøbte restpartiet, der skulle sælges som merchandise til deres fans.

Men i år stod 8ban-formatet op af graven igen, i hvert fald for en kort bemærkning. Firmaet Crosley Radio ejer nu rettighederne til formatet og har lavet en afspiller og tyve titler, som udkom i anledning af årets Record Store Day, der fejrer vinylpladen.

5

SD kort

Bob Marleys klassiske album Exodus blev genudgivet på SD-kort. (Foto: Jason Curtis (Museum of Obsolete Media) © Jason Curtis)

I 2007 blev Bob Marleys klassiske album Exodus genudgivet. Pladeselskabet Island Records prøvede i den anledning noget nyt: Exodus udkom på usb-nøgle i 4000 eksemplarer og sd-kort i 2000 eksemplarer.

Rent teknisk var der ikke noget, der adskilte musik sd-kortene fra almindelige sd-kort, og brugeren kunne frit kopiere eller slette sangene efter behov, eller erstatte indholdet med andre filer.

Musik på sd-kort fejlede i stor stil, og det blev kun til meget få officielle albumudgivelser.

Genudgivelsen af Exodus kom dog også på vinyl, som i 2007 var milevidt fra at true cd-salget.

Således er det vel kun passende, at netop Exodus får lov at blive denne artikels svanesang.

0:00
Facebook
Twitter