I dag findes der tusindvis af billeder af ledere som Angela Merkel og Mette Frederiksen.

Men der er til gengæld ingen fotografier af Europas ledere fra antikken, da Romerriget dækkede en stor del af vores kontinent.

Og det er der en god grund til.

Fotografiet blev nemlig først opfundet i starten af 1800-tallet - knap 1.800 år for sent.

Men nu kan vi måske alligevel få lov at se fotografier af berømte kejsere som Augustus, Nero og Caligula.

Den canadiske filmskaber Daniel Voshart har nemlig fodret en kunstig intelligens med billeder af skulpturer, buster og mønter, der alle forestiller kejserne.

Og ud fra den information har en algoritme skabt en række fotorealistiske billeder af, hvordan kejserne kan have set ud.

Og det glæder Jane Fejfer, der er lektor i klassisk arkæologi ved Københavns Universitet og specialist i de romerske kejseres portrætter.

- Det er lykkedes ret godt for ham. Jeg kan genkende kejserne helt uden at se på deres navne, fordi Daniel Voshart har brugt de velkendte portrætter af de enkelte kejsere som model. Men når det er sagt, så vi ved ikke, om de rent faktisk så sådan ud. Skulpturer og buster var nemlig idealiserede billeder af kejserne, siger hun.

Skulpturen var Romerrigets vigtigste medie

For Romerrigets første kejser, Augustus, spillede portrætskulpturer, buster og miniaturer af ham selv en afgørende rolle.

Romerriget var på det tidspunkt enormt. Det strakte sig fra Frankrigs nordkyst til Egypten mod syd, og fra Portugal i vest til Syrien i øst.

For at befolkningen i yderområderne, hvor kejseren måske aldrig satte sine ben, kunne mærke hans tilstedeværelse og magt, blev der lavet i tusindvis af portrætskulpturer, som blev sendt ud i hele riget.

Man regner med, at der mindst har været 10.000 af de her afbildninger af Augustus, forklarer Jane Fejfer.

- Portrætterne af kejseren var hans vigtigste visuelle medie på det her tidspunkt. I Rom blev der masseproduceret modeller, der blev sendt ud til lokale værksteder rundt omkring i riget, som de så huggede portrætterne efter, siger hun.

Men portrætterne var ikke nødvendigvis virkelighedstro.

- Vi aner ikke, om Augustus har set sådan ud i virkeligheden. Han bliver ved med at være ung på portrætterne, selvom han regerer i 41 år. Og i det hele taget brugte kejseren portrætterne til at formidle sin ideologi, siger hun fortsætter:

- Augustus blev for det meste afbilledet i sin toga, som var borgernes dragt i Romerriget. Senere kejsere som Filip araberen var næsten altid afbilledet i brystplade-rustning, og Hadrian, som var meget interesseret i de gamle grækere, lod sig forevige med langt hår og langt skæg som de græske filosoffer, siger hun.

Måden, de så ud på, var altså med andre ord med til at kommunikere deres værdier, ideologi og idealer til hele riget.

Rammer ikke helt plet med Caligula

På Ny Carlsberg Glyptotek i København er en stor samling af både statuer og buster af romerske kejsere, hvor mange af dem er blevet portrætteret af den canadiske filmskaber.

Men selvom der er ligheder, rammer den ikke plet hver gang, fortæller Cecilie Brøns, der er seniorforsker på Glyptoteket og forsker i de antikke skulpturers oprindelige farver.

- Vi har eksempelvis et rigtig fint portræt af Caligula - et fantastisk portræt med velbevarede farver. Jeg synes ikke, at det ligner det billede, som han har lavet, siger hun og fortsætter: - Det har selvfølgelig noget at gøre med, at han har baseret sin fremstilling på et andet portræt. Med hensyn til farverne har han måske ramt hudfarve og hårfarve nogenlunde rigtigt – det er dog umuligt at afgøre, da der ikke findes nogen facitliste.

Sammen med sine kolleger forsker Cecilie Brøns i, hvordan kejserportrætterne oprindeligt har set ud. De har nemlig ikke altid været hvide. Faktisk har de haft et væld af farver, som med tiden er forsvundet.

Men selvom farve-portrætterne var mere realistiske, betyder det ikke, at de nødvendigvis lignede kejseren særlig meget, forklarer Cecilie Brøns.

- De var selvfølgelig idealiserede. Vi forsker derfor ikke i, hvordan kejserne har set ud i virkeligheden, men mere hvordan portrætterne så ud dengang ved at lede efter rester af farvepigmenter, siger hun og fortsætter:

- Faktisk ved vi meget lidt om, hvordan de så ud i virkeligheden. Og vi har heller ikke nogen troværdige skriftlige kilder, som kan gøre os klogere på det.

Etnicitet og hudfarve lidt ved siden af

De fleste af kejserne på Daniel Vosharts billeder er meget lyse i huden.

Det mener Jane Fejfer ikke er helt i overenstemmelse med virkeligheden.

- Vi ved, at Filip Araberen var af arabisk afstamning - og på billedet er han ret lys. Jeg tror, at han nok i virkeligheden har haft en noget mørkere hud, siger hun.

Det samme gælder for en række af de andre kejsere.

Vi ved ikke, om kejserportrætterne blev malet med forskellige hudtoner alt efter, hvor de stod i det store romerske rige – det er noget, som man i forskningen først skal til at undersøge, fortæller Jane Fejfer.

- Det ville være interessant at vide, om nogle af de portrætter, der stod i Afrika eller Mellemøsten, har haft en lidt anden hudtone, end dem der stod i Rom eller Frankrig, siger hun.

I det hele taget mener hun, at de fleste af kejserne nok har lignet italienere, som vi kender dem i dag.

Vi kommer tættere på fortiden

Selvom de fotorealistiske billeder af kejserne ikke ligner kejserne hundrede procent, sådan som de så ud i virkeligheden, kan projektet alligevel bruges til noget, vurderer Jane Fejfer.

- Vi kommer tættere på personen - på godt og ondt. Kejseren bliver mere realistisk for os. Hvor marmor-portrætter bringer en afstand ind, så får de her billeder os tættere på fortiden. De snyder vores hjerner til at tro, at det er en rigtig person, siger hun.

Og det er godt, hvis vi skal leve os ind i fortiden og prøve at forstå de mennesker og de valg, de traf dengang.

Men når det er sagt, kan hun ikke lade være med at synes, at billederne er lidt uhyggelige.

- Det er lidt ligesom voksfigurerne på Madame Tussauds. De er så virkelighedstro, at de faktisk bliver lidt uhyggelige, siger hun.