I Dubai kloner de kameler til skønhedskonkurrencer: ‘Vi kan ikke følge med efterspørgslen’

Mens Danmark har en stram lovgivning, klones der til overraskende formål andre steder i verden.

Når kameler bliver klonet til skønhedskonkurrencer går man blandt andet efter fyldige læber, lange øjenvipper og store pukler. (Foto: Saj Shafique © Unsplash)

Kloning er ikke kun noget, der foregår i science fiction-film.

For 25 år siden lykkedes det forskere at klone det første pattedyr fra voksne celler. Klonen hed Dolly og var et får.

Siden er tusinder af klonede dyr kommet til verden.

Blandt andet er det populært at klone kameler i Dubai i de Forenede Arabiske Emirater.

- Vi har så stor efterspørgsel på kameler, at vi ikke kan følge med, siger Nisar Wani, som er fra et af de centre, der står for kloning af kameler, til det franske nyhedsbureau AFP.

Der er forskellige årsager til, at kamelerne bliver klonet. Nogle af kamelerne kan producere mange liter mælk, mens andre løber meget hurtigt og bliver brugt til væddeløb.

Men den største årsag til de mange henvendelser er skønhedskonkurrencer, hvor der er store pengepræmier på spil.

Kamelerne er et symbol på velstand i Dubai. Derfor er det enormt populært at konkurrere i, hvem der har de smukkeste dyr.

De kameler, der har meget fyldige læber, lange øjenvipper eller store pukler, har chance for at vinde konkurrencerne og de dertilhørende præmier.

Det er derfor især Dubais smukkeste kameler, der bliver klonet.

Til skønhedskonkurrencerne i Dubai vurderer dommerne både dyrenes hoved, hals, pels og pukkel, når de leder efter den smukkeste kamel. Billedet her er et arkivfoto og ikke fra en af konkurrencerne. (Foto: Igor Poleshchuk © COLORBOX)

Fra hudcelle til kamel

Når de skal avle kameler i Dubai, kan det foregå på to forskellige måder.

Ved den første metode giver man en hunkamel en hormonbehandling, der løsner flere ubefrugtede æg fra hendes æggestokke.

- Derefter bliver hun insemineret med sæd fra en anden kamel, så æggene bliver befrugtede, siger Henrik Callesen, der er professor ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet:

De befrugtede æg ligger derefter inde i livmoderen, indtil de bliver skyllet ud efter nogle dage.

- Hvis det går godt, får man måske fem til ti befrugtede æg, der kan blive fordelt i et tilsvarende antal ruge-kameler, siger Henrik Callesen.

Hvis projektet går godt, vil rugemødrene derefter føde kalvene, når drægtighedsperioden er gået.

Den anden teknik hedder kernetransplantation, og det er altså her vi taler om ægte kloning.

- Det er også den metode, man anvendte til at skabe fåret Dolly i sin tid, siger Henrik Callesen.

Denne proces foregår ikke inde i dyret, men primært i et reagensglas i et laboratorie.

- Det er en meget mere omfattende og kompliceret metode end den anden metode, siger Henrik Callesen og fortsætter:

- Men metoderne har altså samme mål - nemlig at få født nogle flere kopier af de værdifulde kameler, siger Henrik Callesen.

Han forklarer, at kloningen kun giver det ønskede resultat i cirka to procent af tilfældene. Ofte er der en masse tab, hvor klonede æg dør og forsvinder.

Kloning i Danmark

Dubai er langt fra det eneste sted, hvor husdyr bliver klonet til forskellige formål.

I Kina har man for eksempel haft succes med at kopiere politihunde, makakaber, og ‘pashmina’-geder. Og i 2019 fik en kineser klonet sin afdøde kat af en virksomhed, der kloner kæledyr.

Men vi kan se langt efter at få klonet vores elskede firbenede herhjemme.

I Danmark er det ifølge lovgivningen kun tilladt at klone dyr under særlige omstændigheder, for eksempel hvis det har et videnskabeligt formål.

Forskere har tidligere fået tilladelse til at klone grise med indsatte gener for alvorlige sygdomme hos mennesker, for eksempel Alzheimers.

- Lægerne kan bruge klonerne til at observere, hvordan sygdommen udvikler sig. Den viden kan de bruge, når de skal studere sygdommen hos mennesker, siger Henrik Callesen.

Etiske problemer

Når vi i Danmark har klare regler for kloning, handler det ifølge Henrik Callesen om etik.

- Nogle synes, det er helt forkert, at vi blander os så meget i naturens gang. For det er jo virkelig ikke en naturlig måde, det foregår på, siger han og fortsætter:

- For andre handler det om, at der kun er to procents chance for, at kloningen lykkes. Skal man så udsætte dyrene for det? Og skal man bruge penge på det?

Derfor har man i Danmark besluttet, at der skal være et samfundsrelevant formål med kloningen.

- I Danmark mener vi i dag, at det overskrider de etiske grænser, når man for eksempel kloner dyr til skønhedskonkurrencer. Men tingene kan ændre sig med tiden, siger han.

Facebook
Twitter