I nat smadrer NASA et rumskib ind i en asteroide for at ændre dens kurs

Missionen skal teste, om vi på Jorden kan afværge en asteroide-katastrofe.

Sondes hamres ind i en type asteroide, som kan ramme Jorden med cirka 5.000 års mellemrum. (© Nasa)

Det er som taget ud af en science fiction-blockbuster.

Inden længe vil en amerikansk rumsonde tonse ind i en asteroide 11 millioner kilometer væk fra Jorden.

Går alt efter planen, vil missionen, der har kostet knap 330 millioner dollars (2,5 milliarder kroner), skubbe til asteroiden, så dens bane bliver ændret en smule.

Missionen har fået navnet DART (Double Asteroid Redirection Test), og det er den amerikanske rumfartsorganisation NASA, som står bag.

Asteroiden har ikke kurs mod Jorden, og der er i det hele taget ingen fare forbundet med kollisionen.

Alligevel har NASA et formål med at lave det kosmiske stunt. De vil blive klogere på, hvordan vi i fremtiden kan forhindre objekter, der har kurs mod Jorden.

- Det her er første forsøg på at finde ud af, om vi ved at skubbe til en asteroide kan ændre dens bane, så den ikke rammer Jorden, siger ph.d. og astrofysiker fra DTU Space Line Drube.

Hun har blandt andet forsket i, hvordan vi forsvarer planeten mod objekter udefra.

- Man bruger en del penge på sådan en mission her, fordi det faktisk kan redde liv, hvis en asteroide har kurs mod Jorden, siger Line Drube.

Sammenstødet bliver fotograferet af en lille satellit, der kobles fra rumfartøjet, så vi senere kan se det nede på Jorden.

Kan udslette København

Asteroiden, som hedder Dimorphos, har en diameter, som er vurderet til at være mellem 120 og 180 meter.

Sådan en størrelse kan udslette en storby som København og desuden skade omkringliggende områder, hvis den rammer Jorden,

- Man plejer at sige, at størrelsen af krateret er omkring 20 gange større end selve asteroiden. Men området, som bliver påvirket, vil være endnu større på grund af alt materialet, som bliver sendt op, og på grund af selve trykbølgen og ildkuglen, siger Line Drube

Asteroider på den størrelse rammer dog heldigvis ikke så ofte Jorden. Ifølge Line Drube rammer de med cirka 20.000 års mellemrum.

- Men statistikken siger til gengæld ikke noget om, hvorvidt, der så går 20.000 år, før sådan et nedslag kommer til at ske. Det kan i princippet ske i morgen, siger Line Drube.

En kunstners illustration af DART-missionen. Her ses sonden på vej ind i asteroiden Dimorphos, som kredser om den større asteroide Didymos. (© NASA/Johns Hopkins University Applied Physics Laboratory)

Små asteroider er sværest at opdage

Forskere holder i øjeblikket godt øje med de asteroider, der potentielt kan ramme Jorden om op til 100 år.

De helt store af slagsen - a la den, der i sin tid udryddede dinosaurerne - skal vi ikke være særlig bekymrede for, forklarer Line Drube:

- Det er dem, som er over en kilometer store. Over 90 procent af dem har vi observeret, og der er ingen af dem, der er på vej mod Jorden.

Derimod har forskere sværere ved at opdage asteroider i mindre størrelser. Jo mindre de er, desto flere er der, og derfor er der også større sandsynlighed for, at de rammer vores planet.

- Går vi ned i 150 meter (i diameter, red.), har vi observeret omkring halvdelen. Går vi ned i 40 meter, har vi kun observeret en procent, siger Line Drube.

Og selvom de små asteroider ikke er lige så farlige, kan de godt gøre stor skade.

- I 2013 ramte en asteroide på bare 18 meter en milionby i Rusland. Trykbølgen fra eksplosionen smadrede ruderne i tusindvis af bygninger, og flere hundrede personer endte på hospitalet på grund af glasskår, siger Line Drube.

En besværlig type asteroide

Forskerne forventer, at Dimorphos er det, man kalder en løsbundet asteroide. Det vil sige, at den består af en masse partikler, der er sat sammen af stykker fra en asteroide, som blevet smadret tidligere.

Tyngdekraften har så samlet stykkerne.

- Tyngdekraften, der holder asteroiden sammen, er meget let. Derfor reagerer tingene meget underligt på overfladen, når den bliver ramt af asteroiden.

Den type asteroide kan være besværlig at ændre banen på. Men man forventer, at der vil være en del af den slags derude. Derfor er Dimorphos, ifølge Line Drube, god at øve sig på.

- Der var faktisk nogle, der overvejede på et tidspunkt, om sonden blot vil flyve gennem asteroiden, fordi den er så løs. Men det forventer man nu ikke, vil ske, siger hun og fortsætter:

- Hvor effektivt metoden med at sende et rumfartøj ind i en asteroide er til at ændre dens bane, afhænger meget af, hvor meget materiale, der bliver smidt ud i rummet under nedslaget, da det vil forøge skubbe-effekten.

Kollisionen finder sted kl. 01:14 i nat. Eksperimentet kan følges her.