Internationale eksperter opdaterer grænser for stråling fra mobiltelefoner

Justeringen skyldes dog ikke, at 5G er farligt, siger forsker bag.

Med det nye 5G-net får vi meget hurtigere internet med plads til mange flere koblet på, og nu grænseværdierne for, hvor meget stråling master og telefoner må udsende, blevet opdateret. (Foto: JASON LEE © Scanpix)

Samme dag som statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned på grund af coronavirusset, kom en længe ventet rapport.

De nye retningslinjer for, hvor meget stråling en mobiltelefon og en mobilmast må udsende, landede nemlig.

Rapporten blev dog af åbenlyse grunde ikke nævnt i større danske medier, da de alle havde travlt med at dække corona-krisen.

Det er den internationale myndighed ICNIRP, der efter 22 år har ændret de retningslinjer - eller grænseværdier som de også kaldes - som mange lande følger.

Herunder Danmark.

I de fleste tilfælde er der ikke tale om egentlige stramninger, men om en præcisering af grænseværdierne, forklarer Eric van Rongen, der er formand for ICNIRP og i en menneskealder har undersøgt, hvordan elektromagnetisk stråling fra eksempelvis mobiltelefoner påvirker os mennesker.

Grunden til, at ICNIRP nu har ændret grænseværdierne, er ikke, at der er blevet fundet videnskabelig evidens for, at stråling fra mobiltelefoner gør os syge, understreger Eric van Rongen.

- Vi har gennemgået al relevant forskning på området, og den viser tydeligt, at der ikke er bevist nogen negative helbredseffekter ved at bruge din mobiltelefon, siger han.

Den eneste helbredseffekt, der er bevist, er, at meget store doser af stråling kan føre til varmeskader på din krop.

I fleste tilfælde kan for høj stråling mærkes som irritation og varme på din hud, men i de værste tilfælde kan det give brandsår og hedeslag.

- Men her taler vi om doser, der ligger meget langt over grænseværdierne, forklarer Eric van Rongen.

Grunden til, at ICNIRP har ændret retningslinjerne er i stedet, at de er blevet bedre til at måle og beregne strålernes effekt på kroppen - og derfor har de gjort retningslinjerne mere detaljerede, forklarer han.

Flere faktorer spiller ind på strålingsfaren

I de nye retningslinjer er der fastsat markant flere forskellige grænseværdier, så det er lettere at tage højde for, om det er stråling, der rammer et lille område på kroppen eller hele kroppen.

Derudover har ICNIRP også indført forskellige retningslinjer alt efter, hvor lang tid, du bliver udsat for strålingen.

Der er nemlig forskel på, om det er over kortere eller længere tid, forklarer Eric van Rongen.

- Du kan tåle en højere dosis stråling, hvis du kun udsættes for den i kortere tid. Det har vi defineret som seks minutter. Over seks minutter bliver man nødt til at være lidt mere varsom, så der er grænseværdien lavere, siger han.

Det betyder ikke, at du skal være bange for at tale i mobiltelefon i mere end seks minutter.

Grænseværdierne er nemlig sat efter et forsigtighedsprincip.

Det har Maria Feyching, der er professor på Karolinska Institutet i Stockholm, og som har været med til at udarbejde grænseværdierne for ICNIRP, tidligere udtalt til DR.

- For at være på den sikre side, har vi divideret det niveau, hvor strålingen begynder at blive skadelig med en faktor 50 - og der har vi sat grænseværdien. Og det er egentlig meget konservativt sat, sagde hun dengang.

Den 25. januar i år demonstrerede en række danskere for at stoppe udrulningen af 5G. Her er folk samlet i København for at råbe befolkningen og politikerne op. (© Vi siger nej til 5G)

Ingen beviser for at mobiltelefoner giver helbredsproblemer

Både i Danmark og i mange andre lande er der små, men meget aktive grupper af borgere, der kæmper mod udrulningen af 5G-nettet

De frygter, at strålingen har langt større konsekvenser for helbredet, end myndighederne vurderer.

Nogle af de argumenter, som 5G-modstanderne kommer med, er, at strålingen fra mobiltelefoner giver øget risiko for hjernecancer eller nedsat fertilitet hos mænd. Det er der nemlig forskning, der peger på.

Modstanderne kæmper derfor for langt strammere grænseværdier.

Men ifølge Eric van Rongen er det ikke nok at pege på enkelte undersøgelser, der viser en effekt. Det kræver nemlig mange undersøgelser af forskellig art, før man har slået fast, at der virkelig er en negativ effekt på helbredet.

Og desværre, understreger han, er meget forskning på området af en meget dårlig kvalitet.

- Vi blev nødt til at sortere rigtig meget forskning fra, da kvaliteten simpelthen var for lav. Det gælder for omkring 10 procent af den forskning, vi har kigget på, siger han.

Meget af den dårlige forskning, der er i omløb, kan netop være med til at sprede frygt for 5G i befolkningen.

Eric van Rongen og hans kolleger har pløjet tusindvis af forskningsartikler igennem, og det er helt grundlæggende fodfejl i forskningen de støder på.

Eksempelvis er der mange undersøgelser, der ikke har en ordentlig kontrolgruppe med, vurderer han.

Normal praksis at sortere dårlig forskning fra

Det kan måske lyde underligt, at man sorterer noget forskning fra, når man skal udarbejde officielle retningslinjer.

For er der ikke en risiko for, at man kommer til at udvælge den forskning, der netop understøtter det resultat, man håber på at opnå?

Det mener Peter Møller ikke.

Han er professor i folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og har været med til at lave retningslinjerne for hvilke stoffer, der kan være kræftfremkaldende for den internationale organisation IARC.

Han har intet med ICNIRP eller forskning i mobilstråling at gøre.

Han forklarer, at det er ganske normalt at sortere forskning fra, fordi det er af dårlig kvalitet.

- Når jeg laver en gennemgang af forskningen på et område, sker det ofte, at 25 procent af studierne bliver sorteret fra i startfasen. Det kan være, at målemetoderne simpelthen ikke er gode nok, eller også har forskerne bag valgt alt for høje doser i forhold til, hvad det er realistisk, vi kan blive udsat for, siger han.

Og han kan sagtens forstå, at ICNIRP frasorterer forskning, der for eksempel mangler en kontrolgruppe.

- Det vil altid være et problem, hvis forskning ikke har en rigtig kontrolgruppe. Men det er vigtigt, at de er åbne om, hvilken forskning, de sorterer fra, siger han.

Intet bevis for at strålerne stresser dine celler

Noget, der især bekymrer 5G-modstanderne, er, at nogle forskningsresultater peger på, at mobilstråling kan give såkaldt ‘oxidativt stress’ i dine celler.

Der er nemlig en række studier, der viser, at strålingen får din krop til at udskille flere såkaldte ‘frie radikaler’.

Frie radikaler er små molekyler, der er meget aktive og reagerer med stort set alle celler.

Hvis for mange frie radikaler strømmer rundt i kroppen, kan det få cellerne til at opføre sig anderledes - og det kan i værste fald føre til kræft.

Men ifølge Eric van Rongen er der ingen studier, der viser, at ‘oxidativt stress’ fra mobilstråling er skidt for vores helbred.

- Der er mange studier - måske endda 100 - der påviser, at mobilstråling kan give ‘oxidativt stress’. Men fordi det er noget, der er let at måle, er der mange forskere, der smider en måling af det ind i deres forsøg uden at gøre mere ved det, siger han og fortsætter:

- Jeg har endnu ikke set nogen studier, der har undersøgt, om det så har en effekt på vores helbred. Og slet ikke hos mennesker. Det her bygger stort set alt sammen på dyreforsøg.

Det kan Peter Møller godt genkende.

Han forsker nemlig i ‘oxidativt stress’ - dog ikke i forbindelse med mobilstråling.

- Nogle af de markører for ‘oxidativt stress’, som vi kan måle på, er meget ringe. Men de er hurtige at lave, og derfor er der mange forskere, der smider dem ind i deres forsøg, siger han og fortsætter:

- Da nogle af metoderne er meget usikre, bør man virkelig overveje, hvordan man måler. Men de betyder ikke, at hele studiet er dårligt, fordi en måling er usikker. Så lader man blot være med at bruge den del at dataen, der bygger på usikre målinger.

Eric van Rongen understreger også, at det bør undersøges, om den oxidative stress fra strålingen kan have helbredseffekter.

Men indtil det er bevist, bliver der ikke taget højde for det i retningslinjerne.

En af de telefoner, der er klar til at koble sig på det nye 5G-net, er 'Samsung Galaxy A90 5G'. Allerede nu er der masser af 5G-telefoner på markedet, og de overholder stort set alle de nye retningslinjer. Det er altså ikke noget, man skal bekymre sig over som forbruger, hvis man allerede har købt 5G-telefon. (© Techradar)

Kun 5G-telefoner får lidt strammere regler

Et sted har Eric van Rongen og hans kolleger strammet retningslinjerne.

Nemlig når det gælder den stråling, der kommer fra din mobiltelefon, hvis den er koblet på et 5G-netværk.

Men kun hvis 5G-netværket kører på en frekvens over seks GHz.

I de tilfælde har det ifølge Eric van Rongen været nødvendigt at stramme grænseværdien en smule.

Han regner dog ikke med, at det har den store betydning for hverken forbrugere eller teleindustrien.

- Så vidt jeg ved overholder de telefoner, der kan koble sig på 5G-netværk, allerede de skærpede grænseværdier, siger han.

I Danmark er der lige nu ikke nogen 5G-master, der benytter sig af frekvenser på over seks GHz, men det er planen, at teleselskaberne i løbet af i år skal have lov at bruge et frekvensbånd som går helt op til 26 GHz.

Reglerne gælder ikke sendemasterne, men kun mobiltelefoner, der kan modtage den høje frekvens.

Det skyldes, at mobiltelefonerne udsætter et lille område af din krop for stråling - eksempelvis det hoved - mens masterne bader din hele din krop i en langt mildere stråling.

Hvad er dårlig forskning?

  • For at vi kan stole på forskningsresultater, er der en række grundlæggende principper som al (særligt sundhedsvidenskabelig) forskning bør følge. Lad os tage udgangspunkt i et forsøg, hvor forskere vil undersøge, hvordan mobilstråling påvirker mus:

  • Først og fremmest skal forskningen være det man kalder for ‘reproducérbar’. Det vil sige, at andre forskere et andet sted i verden skal kunne gentage forsøget og komme frem til de samme resultater. Det er kun muligt, hvis forskerne lægger alle data og alle metodeovervejelser frem.

  • I det her forsøg er det også nødvendigt at have en kontrolgruppe af mus, der bliver udsat for præcis de samme vilkår - på nær strålingen. På den måde kan man isolere strålingen som årsag til, at musene bliver mere syge.

  • Det er også vigtigt, at der ikke er dele af forsøget, som forurener resultaterne. Det kan eksempelvis være, at musene ikke får det samme foder, at strålingskilderne står forskelligt i forhold til musenes bure eller at den strøelse, de går rundt i, er forskellig. Alt sammen faktorer, der gør, at forskere ikke kan sammenligne musene, fordi de er blevet behandlet lidt forskelligt.

  • Sidst men ikke mindst, er det vigtigt, at der ikke er ‘bias’ i forsøget. Når forskere kigger på den data, de har opsamlet i løbet af forsøget, er det vigtigt, at de ikke er forudindtagede, så de tolker tallene på en bestemt måde. Det kan man blandt andet løse ved, at forskerne ikke ved, hvilke mus, der er blevet udsat for stråling, og hvilke der ikke er. Det hedder også et blændet forsøg.

  • I mange af de forsøg, der laves omkring mobilstråling, er flere af de her grundlæggende principper ikke overholdt. Og derfor sorteres de fra, når myndighederne laver anbefalinger.