Jens skyder med laser på Mars: Jeg tror på, vi finder spor efter liv

Jens Frydenvang håber på at kunne være med til at besvare et af de største spørgsmål: Er vi alene i universet?

Når Jens Frydenvang kigger på stjernehimlen på en klar aften, kan han være heldig at få øje på sin arbejdsplads – deroppe mellem stjernerne som en lysende rød prik.

Jens har selvsagt ikke selv været der, men han er med til at styre NASAs rover Curiosity, der kører rundt i et krater på Mars.

Selve rattet på Mars-bilen deler han med et stort team fra hele verden, for det er ikke helt simpelt at fjernstyre et laboratorie på hjul så langt fra Jorden.

- Der er ikke noget joystick til at styre roveren. Det tager mellem 5 og 20 minutter, før et radiosignal fra Jorden kommer op til Mars, så man kan ikke styre roveren som en fjernstyret bil, siger Jens og fortsætter:

- I stedet kigger vi på de billeder, vi får ned. Ud fra dem beslutter vi, hvad roveren skal gøre, og det bliver omsat til en række kommandoer; hvordan armen skal bevæge sig, hvor mange gange hjulene skal køre rundt og så videre.

Curiositys laser-øje skyder på sten

Jens Frydenvang har en lille Lego-model af roveren stående på sit skrivebord.

Han arbejder som planetforsker ved Københavns Universitet. Udover at være med på holdet, der styrer Curiosity, er han specialist i laser-instrumentet ChemCam, der sidder som et stort øje på hovedet af roverens mast.

Curiosity er pjattet med selfier og sender jævnligt et rejseminde hjem til Jorden. (© Nasa)

Laseren bruger forskerne til at finde ud af, hvilke materialer stenene på Mars består af.

Når laseren skyder på en klippe, danner den en kort gnist på stenens overflade. Ud fra den gnist kan forskerne måle, hvilke grundstoffer, stenen består af.

Og den viden kan lære os om fortidens Mars.

En tilfældig måling fik vendt kareten

I 2015 fik en overraskende måling fra ChemCam-laseren overbevist de mere end 400 forskere, der arbejder med Curiosity, til at vende roveren rundt for at undersøge sagen nærmere.

Det er ikke en lille bedrift, fortæller Jens Frydenvang:

- Hver gang vi forsinker roveren, fordi vi finder noget spændende. Så skal det afvejes med, at vi ikke ved, hvor længe roveren holder. Så der er ting, vi risikerer ikke at kunne undersøge senere.

Det er her i Galekrateret tæt ved Mars' ækvator, at Curiosity drøner rundt. Farverne på globussen her viser højdeforskelle, og Galekrateret ligger tæt ved den sydlige halvkugles højland. (Foto: Christian Mailand)

Heldigvis viste den dyrebare tid sig at være godt brugt.

Hvad der startede med en enkelt, tilfældig sten med et stort silicium-indhold, lærte forskerne, at Gale-krateret, hvor Curiosity kører rundt, har indeholdt vand i meget længere tid, end man først troede.

- Igennem mange millioner år var der en sø i Gale-krateret. Selv efter søen forsvandt, har der strømmet vand igennem undergrunden og efterladt det her silicium i meget høje koncentrationer, siger Jens Frydenvang.

Curiositys efterfølger er snart på vej

Curiosity-roveren er det hidtil største og mest avancerede værktøj, der har udforsket Mars.

Men i juli næste år, regner NASA med at kunne se den næste rover forlade Jordens atmosfære med kurs mod Mars.

En mission med endnu større ambitioner er nemlig lige om hjørnet, og den glæder Jens Frydenvang sig til at blive en del af.

Forskerne bruger augmented reality til at kunne opleve Mars i et 3D-miljø. Det hjælper særligt med at få en fornemmelse af, hvor store eller små sten og klipper er. (Foto: Christian Mailand)

Mars 2020-missionen skal sende endnu et kørende laboratorie til den røde planet, og endda sende noget af den røde planet tilbage til Jorden.

- Vi kigger ikke bare på tingene. Med robotterne rører vi ved dem. Og indenfor de næste 12 år har vi forhåbentlig prøver tilbage på Jorden, som vi kan begynde at grave i og finde ud af, hvilke hemmeligheder, Mars gemmer på, siger Jens Frydenvang.

2020-missionen skal fortælle os, om vi er alene i universet

Curiosity-missionen har vist, at Mars har lignet jorden for ca. tre milliarder år siden.

Der har været floder og søer, og alt hvad man forbinder med gode vilkår for liv. Derfor vil et par røde sten fra Mars ikke bare være en souvenir for Jens og kollegaerne.

Jens tror på, at de finder spor af liv i stenene.

Og det vil ikke bare svare på spørgsmålet om, der har været liv på Mars.

- Det ville fortælle os, at liv opstår, når de rigtige vilkår er der. Og så vil liv kunne opstå overalt i Universet. Så er vi ikke alene, forklarer Jens.

- Det er jo et spørgsmål, der har forundret mennesker gennem århundreder. Og at vi nu måske kan besvare det indenfor få årtier, det er fantastisk at være en del af.

Hør Jens fortælle mere om sit arbejde i videoen her:

Facebook
Twitter