Jorden koger, men Mars bliver nok ikke vores redningsplanet

Med kæmpespejle, kernevåben og meteornedslag kan forskere måske skabe en levedygtig atmosfære på Mars. Men vent lige med at booke billet til rejsen.

Mars er gold, øde og kold. Men den er samtidig forskernes mest realistiske bud på en plan B, hvis Jorden en dag ikke er beboelig længere.

Før du kan pakke tasken og hoppe ombord på rumfærgen mod Den Røde Planet, er der dog lige en lille ting, der skal ordnes.

Til forskel for Jorden har Mars nemlig næsten ingen atmosfære og bliver bombarderet med stråling, og under de forhold kan intet overleve på overfladen.

Den seneste forskning lægger desuden drømmen om Mars som plan B på is.

Men betyder det, at vi aldrig kommer til at spise marsbær, lege Mars-er-giftig eller indånde den friske marsluft?

Ikke en simpel proces

På Niels Bohr Institutet forskes der i, om Mars kan bruges som fremtidig bolig for mennesker.

Her sidder lektor i Astrofysik og Planetforskning Morten Bo Madsen og følger den seneste forskning tæt.

Det er ifølge ham ikke umuligt at skabe en levedygtig atmosfære på Mars.

- Det er blevet vist, at hvis man kan frigive tilstrækkelige mængder af vand og CO2, så man ville kunne hæve trykket så meget, at det måske ville være muligt at dyrke mos og alger i marsjorden, siger Morten Bo Madsen.

Men ifølge ham, er der meget langt derfra, og til at mennesker vil kunne opholde sig på planeten uden en trykdragt.

Og processen med at skabe en atmosfære på Mars er ikke simpel.

- Det vil tage mange tusinde år, og det vil kræve en investering større, end hvad vi overhovedet kan forestille os, siger Morten Bo Madsen.

Udgiften vil bogstaveligt talt blive astronomisk.

Asteroider, kæmpespejle og kernevåben

Siden astronomen Carl Sagan i 1971 udgav en række artikler om muligheden for at omdanne Mars til Jorden version 2.0, har forskellige rumforskere bidraget med deres bud på, hvordan det kan lade sig gøre.

Selve processen med at skabe en atmosfære på en fremmed planet kaldes på engelsk for ’terraforming’, hvilket kan oversættes til "jordomdannelse"på dansk.

For at sætte gang i ’terraforming’ på Mars skal drivhusgasser indlejret i overfladen og i iskapperne på planetens nord- og sydside frigives.

Men hvordan bryder man overfladen og iskapperne på Mars op?

Den ene idé er mere vild end den anden, og hvis ’terraforming’ på Mars engang i fremtiden skal lykkedes, kræver det, at alle projekterne føres ud i livet samtidig, forklarer Morten Bo Madsen.

Der er altså tale om noget af et projekt, hvis drømmen skal realiseres.

Her er forskernes vilde bud på, hvordan man ville kunne skabe en atmosfære på Mars:

Kæmpespejle skal smelte polerne:

Rumforskerne Robert M. Zubrin and Christopher P. McKay foreslog i 1993, at placere kæmpespejle med diametre på 125 km over iskapperne på Mars.

Solens stråler vil blive afbøjet af spejlene og smelte isen på Mars. Afsmeltningen iskapperne vil udlede vanddamp og frigive den indlejrede CO2.

Forskerne regnede sig frem til, at det vil kræve lasteevnen fra 3000 rumfærger at få ét spejl i kredsløb om vores egen Jord – så kan du selv forestille dig, hvor meget det ville kræve at sende et par spejle til Mars.

Asteroider skal styres mod Mars

I samme ombæring fremlagde de to forskere en idé om at få asteroider, der kredser om Solen mellem Mars og Jupiter, til at kollidere med Mars.

Nedslagene skal slynge materiale op i atmosfæren og samtidigt generere enormt meget varme, som vil smelte polerne, og på den måde frigøre drivhusgasserne i overfladen og i iskapperne.

Asteroidernes baner skal ifølge forskerne ændres med raketter og bomber, så de ramler ind i Den Røde Planet.

Kernevåben skal sprænge polerne:

En tredje idé som Robert M. Zubrin og Christopher P. Mckay står bag er at bombardere iskapperne med kernevåben, så de smelter og slipper den indlejrede CO2.

Idéen har i de senere år fået fornyet luft under vingerne, da Tesla-grundlæggeren Elon Musk fremhævede den i et amerikansk talk-show.

Drivhuseffekten skal boostes

Et fjerde nødvendigt led i processen, der allerede er godt gennemtestet her på Jorden, er at bygge store fabrikker med det eneste formål at udlede endnu mere effektive drivhusgasser end vand og CO2 – for eksempel gasarten metan.

Det vil hæve temperaturen og dermed hjælpe med at smelte polerne på Mars, så det bliver muligt at skabe en atmosfære med et højere tryk.

Gigantisk solskærm skal beskytte atmosfæren

For at drivhuseffekten overhovedet skal have en chance for at varme derudaf, er det nødvendigt skærme Mars for den ødelæggende stråling fra Solen.

Til det formål foreslog NASA på en workshop i 2017 at bygge et ’magnetskjold’, som kan afbøje de ladede partikler i Solstrålingen, før de rammer Mars.

Som bonus vil solskærmen også beskytte fremtidige marsboere mod den potentielt dødbringende stråling fra Solen.

Ny forskning lukker gassen af ballonen

Én ting er drømmene om produktion af og udvinding af drivhusgasser på Mars. En anden ting er, hvor meget gas, der realistisk set gemmer sig i iskapperne og under planetens overflade.

Den seneste undersøgelse af overfladen er foretaget af rumfartøjerne MAVEN og Mars Odyssey.

Den tyder på, at der ikke er nok CO2, hverken i iskapperne eller i overfladen, til, at der kan skabes en ny atmosfære på planeten.

Og det ville også være umuligt at udvinde de indlejrede drivhusgasser med vores nutidige teknologi. Det konkluderer rumforskerne Bruce Jakovsky og Christopher Edwards i en analyse udgivet i Nature Astronomy.

Men i 2021 vil en ny mission til Mars, som Morten Bo Madsen er tilknyttet, måske kunne gøre os lidt klogere på, hvorvidt drømmen om ’terraforming’ af Den Røde Planet blot er fantasifuld science fiction eller måske en realistisk mulighed i en fjern fremtid.

- Lidt afhængigt af, hvilket landingssted, som bliver valgt, vil vi måske få mulighed for at undersøge nogle kendte forekomster af kulstofforbindelser i overfladen, siger Morten Bo Madsen.

- I kulstofforbindelserne har vi måske en kilde, hvorfra vi vil kunne frigive CO2. Så afhængigt af forekomsten af dem, vil vi sandsynligvis kunne sige noget mere præcist om mængden af CO2 på Mars, siger han.

Hulemennesker på Mars

Selv hvis mængden af CO2 og andre drivhusgasser viser sig at være stor nok til, at vi ville kunne begynde at skabe en levedygtig atmosfære på Mars, er spørgsmålet stadig, om det er det værd.

- Der er ingen erstatning for Jorden, så efter min mening vil det give meget bedre mening at fokusere kræfterne på at lokalisere, og beskytte Jorden mod, kometer og asteroider, som potentielt har retning mod os, siger Morten Bo Madsen.

Men hvad så hvis katastrofen skulle indtræffe og Jorden bliver ubeboelig. Er Mars så helt udelukket?

- Jeg kunne sagtens forestille mig, at der engang i en fjern fremtid vil kunne bo op til 30.000 mennesker under overfladen på Mars. Og det vil måske endda – i hvert fald i princippet – kunne lade sig gøre inden for de næste 100-150 år, siger Morten Bo Madsen.

Den basale infrastruktur er allerede på plads på Mars.

- Der findes naturlige huler rundt omkring på Mars. Gamle lavatunneller, som løber under overfladen. Dem ville man kunne indrette til at bo i, siger Morten Bo Madsen.

- Og så ville man kunne dyrke afgrøder både hernede og i domer over jorden, hvor man kan udnytte det naturlige sollys.

Men en fuldfed erstatning for Jorden bliver Mars altså næppe.

Så lad os udskyde indflytterfesten i hulerne under overfladen på Den Røde Planet lidt endnu og i stedet passe godt på vores egen klode.

Facebook
Twitter