Jordens tyngdefelt afslører jordskælv: Skal skaffe japanerne dyrebare sekunder

Japanske forskere vil gøre alt for at advare befolkningen mod jordskælv, og selv sociale medier kan være hurtigere end seismiske målinger.

Billedet her er fra byen Natori i det nordøstlige Japan. Natori var en af de byer, der blev hårdest ramt, da et massivt jordskælv ramte Japan i 2011, og en tsunami med over ti meter høje bølger efterfølgende skyllede ind over land. (Foto: © Asahi Shimbun / Reuters © Scanpix)

Om morgenen den 11. marts 2011 bliver Japan ramt af et voldsomt jordskælv. Skælvet, som måler 9,0 på Richterskalaen, er det kraftigste, der nogensinde er registreret i landet.

I dag husker japanerne - og resten af verden - nok først og fremmest jordskælvet for den efterfølgende tsunami, som tog mere end 15.000 mennesker med sig i døden og udløste atomulykken på Fukushima-værket.

Men faktisk kunne katastrofen have været langt større: Takket være et varslingssystem nåede japanerne at træffe en række nødforanstaltninger, fortæller Trine Dahl-Jensen, der er seniorforsker og seismolog ved Geus, til videnskabsmagasinet "Så vidt vi ved" på P1:

- Man kan nå at varsle i TV, radio og via højtalere. Man tager farten af højhastighedstog. Man kan lukke for gassen, så kun den gas, der er tilbage i rørene, kan bryde i brand. Og i 2011 nåede man også at stoppe fissionsprocessen på Fukushima-værket, så selve jordskælvet ikke lavede ulykker. Det var tsunamien, siger hun.

Det japanske varslingssystem er toppen af tilgængelig teknologi. Alligevel giver det mindre end et minut fra jordskælvet sker, til de første ødelæggende rystelser rammer.

Derfor arbejder mange forskere på at udvikle metoder, som kan vinde befolkningen flere dyrebare sekunder.

Blandt dem er forskere fra University of Tokyo, der har brugt data fra skælvet i 2011 til at finde det, de selv kalder “definitive earthquake signals” (definitive tegn på jordskælv, red).

Målinger af tyndefelt kan vinde et helt minut

Det, University of Tokyo-forskerne har kigget på, er udsving i jordens gravitationsfelt - altså jordens tyngdefelt.

Jordskælv opstår i de fleste tilfælde, når Jordens kontinentalplader forrykker sig. Det skaber seismiske bølger, som breder sig i undergrunden og ændrer på jordens tyngdefelt.

I modsætning til de første seismiske bølger - de såkaldte p-bølger - kan ændringer i tyngdefeltet observeres med det samme, forklarer Trine Dahl-Jensen.

- Når der sker et jordskælv, kan man se en umiddelbar ændring i tyngdefeltet. P-bølgerne derimod har en udbredelsestid på et lille minuts tid fra, at jordskælvet sker, til de observeres, siger hun og fortsætter:

- Hvis man kan vinde det minut, har man måske halvandet minut i stedet for 40 sekunder til at reagere. Det lyder ikke af meget, men det er det.

Det kræver dog, at forskerne finder ud af at måle ændringer i tyngdefeltet, når et jordskælv sker. Lige nu har de japanske forskere kun data fra et skælv, som har ramt.

Ifølge Trine Dahl-Jensen er det ikke særlig nemt at finde signaler på ændringer i tyngdefeltet, men forskerne har taget et skridt i den rigtige retning.

- Udfordringen er, at tyngdebølger er meget svære at se. Der skal meget store skælv til, og det betyder, at der ikke er så mange at øve sig på, siger hun.

Sociale medier er hurtigere end seismologer

Forskelle i tyngdekraften kan måles ved hjælp af et gravimeter, men i dag sætter jordskælvsramte lande deres lid til seismografer, som kan opfange rystelserne fra et jordskælv kilometer borte.

- Japan har tusindvis af seismografer, som skaber et kort i realtid over rystelser, siger Trine Dahl-Jensen.

Det samme har mange andre lande. Og også internationale systemer overvåger seismologisk aktivitet på globalt plan. Alt efter, hvor der måles, kan der dog være mange minutters forsinkelse.

Derfor har seismologerne også fået en konkurrent i form af de sociale medier, fortæller Trine Dahl Jensen.

Seismologerne bruger nemlig blandt andet Twitter og Instagram til at søge efter relevante ord som “jordskælv” og “rystelser”, som de registrerer på et kort.

- Jo hurtigere varsel, desto bedre. Vi er ikke kede af at konkurrere med sociale medier, siger Trine Dahl-Jensen.

Facebook
Twitter