Jordskælv, tsunami og et sprængt atomkraftværk: 10 år efter katastrofen er Fukushima stadig radioaktivt

Katastrofen i 2011 har tvunget den japanske atomkraft i knæ og defineret måden, man sikrer kraftværker på i dag.

For præcis ti år siden rystede et gigantisk jordskælv Japan.

Det værste i landets historie.

Skælvet målte 9,0 på Richterskalaen og skabte en flodbølge på mere end ti meters højde, som tre timer senere skyllede ind over land og ødelagde alt på sin vej.

Huse blev jævnet med jorden, træer blev hevet op ved roden, og biler sejlede gennem gaderne, som var de lavet af papir.

Mere end 15.000 mennesker mistede livet under naturkatastrofen. 6000 kom alvorligt til skade.

Flodbølgen hærgede primært den japanske østkyst, hvor blandt andet atomkraftværket Fukushima Daiichi ligger.

Atomkraftværkets placering blev skelsættende for hele katastrofen.

Jordskælvet afskar i første omgang strømmen til kraftværket, og kort tid efter oversvømmede flodbølgen de nødgeneratorer, som holdt atomreaktorerne stabile.

Sikkerheden på kraftværket var ikke gearet til en tsunami af den størrelse, og derfor stod man pludselig med en situation, som var ude af kontrol, fortæller Bent Lauritzen, som er sektionsleder på Institut for Fysik på DTU.

- Uden strøm kan du ikke køle reaktoren ned i sådan et kraftværk. Den proces, som foregår i en atomreaktor, skaber en masse restvarme, som får trykket i den til at stige. Til sidst bliver trykket for højt og gasser slipper ud i bygningen, som ender med at eksplodere. Det førte til flere udslip af radioaktive materialer, som både forurenede naturen, byer i området omkring kraftværket og dele af Stillehavet.

  • Japanske soldater leder efter overlevne mellem murbrokker og smadrede biler. I alt mistede omkring 15.000 mennesker livet som følge af jordskælvet og flodbølgen i 2011. (Foto: MIKE CLARKE)
  • Jordskælv og tsunami i Japan, marts 2011. Flere uger efter katastrofen lå vandmasserne stadigvæk som en tyk dyne i mange japanske byer. (Foto: Kreutzmann Nanna)
  • Den ti meter høje tsunami rev alt med sig på sin vej og efterlod hele byer i ruiner. (Foto: Yasuyoshi CHIBA)
  • Træer blev flået op med rode, huse blev smadret, og store dele af den japanske østkyst lå i lang tid dækket af vand. (Foto: Yasuyoshi CHIBA)
  • Tusindvis af japanere kunne forfærdede se til, mens deres hjem skyllede væk, og deres byer lå under vand, efter flodbølgen ramte den 11. marts 2011. (Foto: Keiichi Noda)
1 / 5

Fukushima-udslippet skabte stor frygt

Japan er meget udsat for naturkatastrofer, fordi landet ligger over et såkaldt tektonisk brændpunkt.

Jorden består af flere tektoniske plader, der hele tiden bevæger sig. Når de trækker sig fra hinanden, kan de skabe jordskælv, og når de støder ind i hinanden, kan de skabe vulkaner.

Tre af pladerne mødes under Japan, og dén aktivitet skaber de mange jordskælv, der rammer landet hvert eneste år.

Men selvom jordskælvet og tsunamien i 2011 var de værste i Japans historie, var det ulykken ved atomkraftværket i Fukushima, som efterlod japanerne i en usikker situation.

Det fortæller Annette Skovsted Hansen, som er lektor på Aarhus Universitet og forsker i japansk historie.

- Selvom de to naturkatastrofer var enormt voldsomme, var det stadigvæk hændelser, som japanerne havde været igennem før. Nedsmeltningen af Fukushima-kraftværket var derimod en ukendt situation, som skabte stor usikkerhed og frygt. Især med tanke på de to atombomber under 2. verdenskrig, hvor japanerne på egen krop mærkede, hvad radioaktivitet kan gøre.

Den usikre situation med kraftværket medførte store evakueringer og efterlod lokalbefolkningen i total uvished, fortæller Annette Skovsted Hansen.

- Op mod 200.000 mennesker var nødsaget til at evakuere til nødlejre. De vidste ikke, om de allerede havde været udsat for farlig stråling, eller hvornår de igen kunne vende tilbage til deres hjem. Sådan var det faktisk i mange år for en stor del af dem.

Det radioaktive udslip ved Fukushima-kraftværket er det næststørste nogensinde. Kun overgået af ulykken i Tjernobyl i 1986.

Fukushima-ulykken var især skræmmende, fordi kraftværket tilhørte den moderne generation, hvor sikkerheden var forbedret meget, siger Bent Lauritzen.

- Det var egentlig ikke meningen, at denne type udslip skulle kunne ske på et anlæg som Fukushima. Det rystede mange, at det kunne gå så galt i den type reaktor.

  • Fukushima Daiichi set fra oven, dagen efter tsunamien ramte. Røg stiger op fra en sprængt reaktor. Diger, som skulle have holdt flodbølgen ude, er helt oversvømmet. (Foto: Maxar Technologies © Scanpix)
  • Sådan så det ud, da en af reaktorerne på Fukushima-kraftværket sprang i luften. (Foto: Anonymous)
  • Reaktoren på billedet sprang i luften, da overophedning førte til et så højt tryk, at gasser slap ud og medførte en eksplosion. (Foto: Issei kato © Scanpix)
  • Atomkraftværket er stadigvæk meget radioaktivt her 10 år efter ulykken. Instrumentet på billedet er en geigertæller, som bruges til at måle mængden af radioaktive partikler i luften. (Foto: SAKURA MURAKAMI © Scanpix)
  • Området omkring atomkraftværket er i gang med at blive renset op efter forureningen. Vand og jord, som har været i kontakt med radioaktivt materiale, bliver lige nu opbevaret i store tanke som dem på billedet. (Foto: SAKURA MURAKAMI © Scanpix)
1 / 5

Ulykken har ændret atomkraftværker globalt

Udslippet fra Fukushima-kraftværket fik i høj grad rusket op i debatten om atomkraftværker.

De store konsekvenser, som ulykken medførte for lokalbefolkningen og den omkringliggende natur, fik hele verden til at spærre øjnene op.

Og da de først var åbne, rettede øjnene sig mod én særlig ting, fortæller Bent Lauritzen.

- Efter Fukushima kom fokus udelukkende til at være på sikkerhed. Alle begyndte at arbejde på at udvikle en ny generation af atomkraftværker, hvor ulykker ikke får så store konsekvenser, som de gjorde i Japan.

Samtidigt skærpede mange lande kravene til sikkerhed på deres atomkraftværker.

Nogle besluttede endda at søge væk fra den type energi.

Blandt andet i Tyskland, hvor Fukushima-ulykken endte med at fremskynde en nedlukning af landets atomkraftværker.

I dag er arbejdet med at bygge sikre atomkraftværker stadigvæk undervejs, fortæller Bent Lauritzen.

- De reaktorer, som bygges i dag, tager udgangspunkt i den samme teknologi som dem i Fukushima, men sikkerheden er øget markant. Det, man arbejder på, er, at kraftværkerne skal kunne klare sig selv i længere tid uden menneskelig indblanding, hvis noget skulle gå galt. På længere sigt tror jeg på, at vi kan bygge dem sådan, at en ulykke ikke vil påvirke omgivelserne, men kun selve værket, siger han.

I anledning af 10-året for katastrofen ved Fukushima-kraftværket har der i de seneste dage været anti-atomkraft demonstrationer i blandt andet Tokyo. (Foto: kim Kyung-Hoon © Scanpix)

Atomkraft i Japan døde formentlig i 2011

Efter ulykken lukkede samtlige atomkraftværker i Japan ned.

I alt gjaldt det 54 reaktorer fordelt på de japanske kraftværker, og der blev stillet stramme krav til øget sikkerhed, hvis de skulle have lov til at genåbne.

Krav,som i høj grad har sendt den japanske atomkraft i knæ, fortæller Raymond Yamamoto, som er lektor på Aarhus Universitet og forsker i japansk politik.

- På nuværende tidspunkt er kun ni af reaktorerne godkendt til igen at være aktive. Fem af dem er ikke engang kommet i tilbage i drift, fordi de stadigvæk kæmper med juridiske udfordringer.

Ulykken på Fukushima-kraftværket skabte stor skepsis omkring atomkraft i den japanske befolkning.

Samtidig ændrede det en meget stærk tradition for lobbyisme, som i mange år havde sørget for, at atomkraft blev prioriteret højt, fortæller Raymond Yamamoto.

- Der har i mange år været en stærk gruppe af virksomheder og organisationer, som har sørget for, at atomkraften havde en central position i Japan. De strukturer blev flået fra hinanden, da ulykken i Fukushima skete, og det åbner muligheden for at introducere andre energiformer, siger han.

Atomkraft dækkede før 2011 omkring 30 procent af Japans elforbrug. I dag er det tal omkring syv procent.

Med kombinationen af de strenge genåbningskrav, skepsis i befolkningen og en voksende interesse for vedvarende energi fra vindmøller og solceller får atomkraftværkerne en svær vej tilbage, siger Raymond Yamamoto.

- Industrien i Japan har en meget vigtig stemme i japansk politik, og de seneste år har virksomhederne i høj grad efterspurgt vedvarende energi fra for eksempel vindmøller. Der er stadigvæk fortalere for a-kraft i Japan, men meget tyder på, at det snart bliver helt udkonkurreret, siger han

Det er i beholdere som dem på billedet, at forurenet jord og vand fra Fukushima-anlægget opbevares.REUTERS/Sakura Murakami (Foto: SAKURA MURAKAMI © Scanpix)

Oprydningen kommer til at tage yderligere 30 år

Der er gået 10 år, siden katastrofen ramte atomkraftværket i Fukushima.

Lige siden har oprydningsarbejdet været i gang, men det går relativt langsomt.

Processen er meget kompleks og rummer store udfordringer, fortæller Bent Lauritzen.

- Det er nogle store landområder, som skal renses op efter sådan en ulykke. Det radioaktive materiale, som slap ud af reaktoren, har man været i gang med at ’samle op’. Inde omkring selve reaktorerne er mange af kræfterne blevet brugt på at indkapsle det radioaktive materiale, for at det ikke skal sive ned i grundvandet, siger han.

Derfor er der stadigvæk meget lang vej igen, før oprydningen efter katastrofen når sin ende.

De japanske myndigheder anslår selv, at det vil tage mindst 30 år at blive helt færdige.

En tidshorisont, som i høj grad er baseret på to ting, siger Bent Lauritzen.

- Først og fremmest er det meget svært at komme i nærheden af reaktorerne på grund af strålingen. Derudover ligger der en kæmpestor udfordring i, hvad man skal gøre med det radioaktive materiale, når man har ’samlet det op’. Lige nu ligger forurenet vand og jord i store tanke uden nogen egentlig plan.

I en rapport vurderer FN's videnskabelige komité for effekterne af radioaktiv stråling (UNSCEAR), at der ikke er helbredskonsekvenser for lokalbefolkningen, som direkte kan tilskrives katastrofen ved Fukushima Daiichi.

FacebookTwitter