Jubel og champagne: Så er der strøm på dansk rumprojekt

Der er kommet strøm på Danmarks dyreste rumprojekt ASIM, så målingerne kan snart begynde.

Champagnepropperne sprang hos Terma, da det danske rumprojekt ASIM blev tilkoblet Den Internationale Rumstation, ISS.

I Herlev fulgte medarbejderne fra virksomheden Terma med tilbageholdt åndedræt begivenhederne på Den internationale Rumstation, ISS.

Det var i dag, at deres arbejde skulle stå sin prøve, da det danskledede rumprojekt ASIM i form af et 314 kilogram tungt observatorium blev monteret på ISS.

Terma har haft den overordnede ledelse på projektet og samtidig udviklet blandt andet kameraer, computer og software.

Sådan ser ASIM instrumenterne ud.

Derfor sprang champagnepropperne også, da beskeden, om at der var strøm i observatoriet, nåede ned til Herlev

Det fortæller projektleder Ole Hartnack.

- Jeg står her med et glas i hånden, og det er simpelthen utroligt. En forløsning for alle parter, der har været med undervejs: DTU, Terma, danske ingeniører og vores partnere i hele Europa, der også har bidraget med viden og instrumenter.

- Nu er vi blåstemplet som en virksomhed, der kan lave instrumenter til en rumstation, og det er det største inden for mit fag. Og Danmark er blåstemplet som et land, der kan levere til rummet. Det er en personlig drøm, siger han.

Planmæssig rejse til ISS

Før det kunne komme dertil, at astronauterne kunne tænde for strømmen, havde ASIM været igennem yderligere et par kritiske operationer.

Først skulle den frigøres fra transportmodulet, hvor den havde siddet fastspændt siden opsendelsen den 2. april fra Cape Canaveral i Florida.

Derefter skulle den sættes fast på Columbus-modulet på ISS-rumstationen af en stor robotarm, så den nu er i stilling til at lave de målinger, den er sendt ud i rummet for at udføre.

Lang indkøringsperiode

Endnu er det dog for tidligt at sige, om ASIM fungerer perfekt. Selvom installationen er gået planmæssigt, så går der endnu nogle dage, før ASIM begynder at sende data og målinger fra sin position på Columbus-modulet på ISS.

- På tirsdag regner vi med at kunne kigge på de første af forskernes data, men der venter en længere indkøringsfase på seks uger, hvor der skal trykkes på hundredvis af knapper for at kalibrere instrumenterne.

- Det skal vi hjælpe operationscentret i Bruxelles med, så der har Terma også en mand siddende, siger Ole Hartnack.

Skal fotografere lyn i atmosfæren

ASIM er det dyreste rumprojekt i Danmarkshistorien. Det 300 millioner kroner dyre observatorium skal observere særlige lyn Jordens i atmosfære fra den internationale rumstation ISS.

Formålet med at bruge så mange penge på at sende et stykke højt avanceret teknologi ud i rummet er at få ny viden om vores klima.

DTU Space i Lyngby står for den videnskabelige del af missionen, som ledes af Torsten Neubert, der fik ideen til projektet for 20 år siden.

ASIM skal fotografere de voldsomme tordenvejr og lyn, der optræder over skyerne op til 100 kilometer over jorden. Når der ikke er nogle skyer i vejen, kan vi kigge ind i lynene og få vigtige detaljer om, hvad der driver lyn, forklarer Torsten Neubert.

- Jeg forestiller mig en lærebog i anatomi, hvor man har et billede af et nøgent menneske, hvor man kan åbne og se lungerne og kredsløbet, siger han.

- Sådan kan vi også kigge ind i lynene og se, hvordan de ser ud indvendigt. Det vil sige, at vores instrumenter har en bedre chance for at følge med.

Særligt lyn højt oppe i atmosfæren, med navne som "røde feer" og "blå jets" er ASIM bygget til at observere med sine to hoveddetektorer med de mundrette navne Modular X and Gamma Ray Instrument og Modular Multi-Imaging Assembly.

Med ASIM placeret 400 km over jorden, bliver det muligt at afdække de processer, der driver tordenvejr over jordens skydække med stor præcision. (Foto: DTU Science)