Kan kunstig intelligens og kringlede algoritmer erstatte det søde smil og frække blik?

Om få år kan et computersystem sætte dig sammen med den perfekte partner, spår professor.

De otte singler blev af computerens algoritme sammensat til fire par, som man kan følge i 'Koden til kærlighed'. (Foto: Dr © dr)

Et sødt smil eller et frækt blik i øjnene er snart ikke nok, hvis du vil sikre dig et ’like’ på dating-apps som Tinder.

For i en ikke så fjern fremtid er det måske ikke længere dig selv, men derimod et computersystem, som via kunstig intelligens kommer med bud på, hvem du skal tage på kaffe-date med.

Det mener Jan Larsen, der er professor i data science på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og har været med til at udarbejde den algoritme, der har sammensat fire par i DR3-programmet ’Koden til kærlighed’.

- Der er ingen tvivl om, at det bliver stort inden for de kommende år. Denne tilgang kan give bedre muligheder for at vælge nogle potentielle, interessante partnere, som man måske ikke ville have fundet ved at swipe et billede på Tinder, siger han.

En objektiv vurdering

Ifølge DTU-professoren er en af fordelene ved at sammensætte folk via kunstig intelligens i dating-sammenhæng, at der bedre kan foretages en objektiv karakterisering af de enkelte personer.

I modsætning til en klassisk dating-profil, hvor man i den beskrivende tekst kan fremhæve bestemte ting ved sig selv, som for eksempel ”sød og smilende”, ”dyrker meget sport” eller ”elsker rejser til eventyrlige destinationer”.

I ’Koden til kærlighed’ er de omkring 200 spørgsmål, som deltagerne er blevet stillet, formuleret på en måde, som kræver et objektivt svar. For eksempel bliver der spurgt ”Hvor mange procent af dine indkøb er økologiske?” i stedet for ”Hvor meget går du op i økologi?”.

Og den metode ser Jan Larsen flere positive ting ved.

- Det er baseret på objektiv viden. Det er ikke baseret på, at jeg har sat nogle søgekriterier op, som at hun skal have langt lyst hår, siger han.

Stifter af dating-site: Det handler om kemi

Nigel Rasmussen er stifter af dating-sitet Elitedaters og dating-app’en Helloyaa. Han er enig med Jan Larsen i, at kunstig intelligens vil vinde stort indpas på dating-markedet.

Men han har forbehold over for metoden.

- På den lange bane handler det om kemi, og vi har altså fem sanser, som spiller mest ind, og som kunstig intelligens ikke kan forudsige, siger han.

Alligevel har Elitedaters i knap 10 år benyttet metoder, som hviler på kunstig intelligens. Hver måned får brugerne tilbudt omkring 10 ”alternative matches”, som computeren har fundet frem på baggrund af brugernes adfærd.

Har man for eksempel skrevet i sin profil, at man lytter til David Bowie, har computeren analyseret den sætning og derefter fundet frem til en anden profil, som har skrevet, at vedkommende hører David Bowie.

- Det er ikke nogen aggressiv metode, men med den adfærd, man har foretaget, giver computeren en nogle hints, forklarer Nigel Rasmussen.

På dating-sites som Partner med niveau og Match.com bruger man kunstig intelligens mere aktivt, i og med at brugerne – når de opretter sig på sitet – skal besvare over 200 spørgsmål, som de herefter bliver sat sammen med andre brugere ud fra.

En model, der altså ligner den, der bliver brugt i ’Koden til kærlighed’.

- Det er stadig dit valg

Selvom kunstig intelligens allerede bruges i forskellige grader på diverse dating-platforme, er det stadig op til brugerne, om de vil lære de personer at kende, som computerne har sat dem sammen med.

Og netop det aktive valg er forskellen mellem mennesket og den kunstige intelligens, påpeger professor Jan Larsen.

- Man skal være bevidst om, at det (kunstig intelligens, red.) giver nogle valgmuligheder, men det er stadig dit valg. Det er ikke sandheden, i hvert fald ikke endnu, siger han og uddyber:

- Vi er et stykke vej fra, at vi kan lave en algoritme, der siger, at hvis du gør det på denne her måde, kan vi garantere, at du finder en partner, som du kan holde ud at være sammen med de næste 30 år.

Kan bruges i mange sammenhænge

Jan Larsen håber, at han og hans kolleger på DTU får mulighed for at arbejde mere med kunstig intelligens fremover.

- Der er masser af andre situationer udover dating, hvor du gerne vil finde det bedst mulige team, det bedst mulige fodboldhold eller det bedst mulige team til en redaktion i DR, siger han.

Der kan med andre ord være mange fordele ved at benytte kunstig intelligens, men man skal ikke kaste sig fuldstændig ukritisk ud i det, mener Jan Larsen.

- Mit mål er ikke at gøre hele verden til en algoritme eller erstatte mennesker med algoritmer. Målet er at give mennesker bedre muligheder for at vælge blandt al den viden, der er til rådighed, siger han.

Algoritmen, som er blevet brugt i ’Koden til kærlighed’, har DTU skabt sammen med produktionsselskabet Drive Studios, og Jan Larsen vil ikke udelukke, at DTU-holdet vil arbejde videre med den. Det er der dog ingen konkrete planer om endnu.

Eksempler på spørgsmål til deltagerne i ’Koden til kærlighed’:

  • Hvor mange orgasmer får du i gennemsnit om ugen?

  • Hvor mange kropspiercinger har du?

  • Har du nogensinde været anholdt?

  • Hvor mange dage ud af en måned spiser du slik/chips/chokolade?

  • Hvor ofte gør du rent om måneden?

Kilde: DTU-rapporten 'Koden til kærlighed'