Kannibal-galakse æder små galakser: En dag bliver det Mælkevejens tur

Andromeda vil en dag støde sammen med Mælkevejen og blive en endnu større galakse.

En kunstners fortolkning af galaksen, som Mælkevejen en dag vil kollidere med. Hvis der stadig er liv i Mælkevejen til den tid, burde det godt kunne overleve sammenstødet, siger ekspert. (Foto: Sebastian Zentimolo © University of Sydney)

Lige nu lever vores galakse, Mælkevejen, i et fredeligt naboskab med Andromeda-galaksen.

Men om rundt regnet fire milliarder år er naboskabet forbi. Til den tid smelter de to galakser nemlig sammen til én i et kosmisk sammenstød, som skyldes galaksernes tyngdekraft.

Og nu er australske forskere blevet klogere på den galakse, som Mælkevejen i fremtiden er tvunget til at smelte sammen med.

De har studeret særlige samlinger af stjerner - kaldet kuglehobe - i Andromeda-galaksen, og det har givet dem indblik i galaksens historie.

Forskerne har identificeret samlinger af stjerner, der bevæger sig på to forskellige måder.

Ifølge forskerne er det tegn på, at Andromeda-galaksen to gange med flere milliarder års mellemrum har ædt materiale udefra.

- Den ene gruppe er forbundet med strukturer, der tyder på, at galaksen tidligere har opslugt andre mindre galakser, siger Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space. Han er ikke en af forskerne bag den nye forskning.

Han forklarer, at det er almindeligt for store galakser at spise mindre galakser for at vokse.

- Det kaldes for galaktisk kannibalisme, siger han.

Den nye viden gør os klogere på vores egen galakse og de galakser, der ligger omkring dem.

Michael Linden-Vørnle forklarer, at det drejer sig om cirka 50 galakser, der kaldes “den lokale gruppe”.

- Andromeda-galaksen og Mælkevejen er de største medlemmer af den lokale gruppe, der ellers mest består af dværggalakser. Så når vi bliver klogere på Andromedas udvikling, lærer vi mere om dynamikken mellem galakserne, og hvordan "den lokale grupper" bliver i fremtiden, siger han.

Jorden bliver ubeboelig længe inden sammenstødet

Men det sker først om fire milliarder år, og der er alt liv på Jorden for længst borte.

- Det er jo aldrig til at vide, hvordan det går mennesket. Men allerede om godt en milliard år vil Solen udsende så meget energi, at Jorden nok er ubeboelig, siger han.

Han forklarer, at mennesket derfor skal finde et andet sted at bo inden, hvis det er muligt.

Hvis vi klarer skærene, er der måske en flot nattehimmel som belønning.

- Vores stjernehimmel vil med tiden blive meget spektakulær. Andromeda-galaksen er i dag det fjerneste objekt, du kan se med det blotte øje. Men som tiden går, kommer den tættere på os, siger han og fortsætter:

- Så hvis der er intelligente væsner tilbage i Mælkevejen om fire milliarder år, vil de sikkert kunne se en meget imponerende stjernehimmel. Andromeda-galaksen er enorm, og når de to galakser smelter sammen, vil der være stjerner overalt.

Der er intet problem i at bo i en galakse, der er ved at smelte sammen med en anden.

Michael Linden-Vørnle forklarer, at det nemlig er meget usandsynligt, at stjernerne fra de to galakser støder ind i hinanden, mens de to stjernesystemer smelter sammen.

Hvis det usandsynlige skulle ske, og to stjerner støder sammen, vil stjernerne og deres eventuelle planetsystemer simpelthen gå til grunde.

Tyngdekraft flår galakser i stykker

Vores galakse er også en kannibal. Mælkevejen opsluger nemlig også andre galakser som for eksempel dværggalaksen den Lille Magellanske Sky.

Galakser kan komme i fare for at blive ædt af andre eller støde sammen, fordi tyngdekraften trækker galakser mod hinanden.

- Når den lille galakse kommer for tæt på den store, vil tidevandskræfterne – altså forskellen i tyngdekraft, der mærkes af den lille galakse - simpelthen flå den lille i stykker, siger Michael Linden-Vørnle.

Men for Mælkevejen og Andromeda-galaksen vil det blive en mere ligeværdig kamp.

Andromeda-galaksen har godt nok fire gange flere stjerner end Mælkevejen og er dermed større, men de er stadig i samme størrelseskategori.

- Det bliver en spektakulær kosmisk ballet, når de to store galakser på det tidspunkt flår hinanden i stykker med deres tidevandskræfter og danner en ny, enorm galakse, siger han.