Karry, græs eller brun sovs: I en kælder i Bagsværd redder forskere dit beskidte vasketøj

Hos Novozymes tester forskere deres enzymer i vaskemaskiner fra hele verden.

I vaskerummet står der maskiner fra Europa, Asien og Nordamerika. Novozymes har også vaskelaboratorier i Indien og Kina, hvor enzymerne bliver testet ved håndvask. (Foto: Anna Hjortdal © DR Viden)

- Kan vi starte vaskemaskine nummer 12?, spørger funktionschef i bioteknologi-virksomheden Novozymes Rune Lyngklip Jensen sin kollega Tan Zhang. Hun drejer på nogle knapper, og Miele-vaskemaskinen fløjter en kort melodi og sætter i gang.

I et vaskerum under Novozymes' laboratoriebygning i Bagsværd står 25 vaskemaskiner fra tre verdensdele skulder ved skulder i en halvcirkel. Forskere med hvide kitler og beskyttelsesbriller sætter den ene hvide vask over efter den anden.

Det er ikke, fordi forskerne er ualmindeligt snavsede, men i vaskerummet tester de, hvordan deres enzymer virker i praksis. I det her tilfælde er det enzymer til vaskemiddel.

- Hvis du drikker en kop kakao, kommer der kakaoprotein i din mave, og så kan proteasen i din mave nedbryde det. Hvis du spilder kakao på tøjet, kan vi på tilsvarende vis putte det i vaskemaskinen og ved hjælp af enzymer i vaskemidlet, fjerne kakaopletten på tøjet, siger funktionschef på Novozymes Rune Lyngklip Jensen.

Rune Lyngklip Jensen har et 3D-billede af sit yndlingsenzym Savinase hængende på døren på sit kontor. Savinase er et protease, som kan nedbryde protein. (© Novozymes)

Novozymes' produkter er videreudviklinger af enzymer, der allerede findes i naturen, men som bliver tilpasset de nye forhold, de skal virke under. Det kan for eksempel være bestemte surhedsgrader.

Nogle enzymer bruges til fødevarer. Blandt andet til at fordøje babymad eller modne blåskimmelost. Andre bruges til bioenergi og landbrug. En tredjedel af Novozymes' omsætning kommer fra enzymer til vaskemiddel. Og de bliver solgt til hele verden. Her kommer vaskerummet med maskiner fra Nordamerika, Asien og Europa ind i billedet.

Indisk karry versus kartofler med brun sovs

I bunden af vaskerummet står tre kinesiske vaskemaskiner. Til forskel fra europæiske vaskemaskiner putter man ikke tøjet ind forfra, men i toppen.

Den kinesiske maskine kan tage mere vand ind, og så er der små kinesiske tegn på alle knapperne. Der hænger en lamineret oversættelse på siden af vaskemaskinen. ”Child safety” står der ud for én af knapperne.

- Den låser, så børnene ikke kan falde ned i vaskemaskinen, forklarer Tan Zhang, der er seniorlaborant og kommer fra Novozymes' kinesiske laboratorium.

- Ja, det ser vi ikke rigtig i en europæisk vaskemaskine, som netop låser, når den kører, tilføjer Rune Lyngklip Jensen.

Novozymes tester, hvordan enzymerne virker ved forskellige vandhårdheder. - I USA er vandhårdheden for eksempel meget lavere, end den er her i Danmark, siger Rune Lyngklip Jensen. (Foto: Anna Hjortdal © DR Viden)

Og ligesom kinesiske vaskemaskiner giver andre udfordringer i forhold til børnesikkerhed, kræver de også en anden sammensætning af enzymer. Det afhænger af vaskebetingelserne, siger Rune Lyngklip Jensen.

- Nogle steder i verden vasker man typisk i koldt vand, for eksempel i Asien og USA, der ikke har varmelegemer i vaskemaskinerne. Det har man i Europa, så her vasker vi ved højere temperaturer. Så nogle af vores enzymer er bedre ved lave temperaturer – og her snakker vi altså nede omkring 10-20 grader - mens andre er bedre ved højere temperaturer, siger Rune Lyngklip Jensen.

Det er heller ikke ligegyldigt, om enzymerne skal i kamp mod en fedtplet fra en karryret eller en klat kartofler og brun sovs.

- Brun sovs, kartofler og et stykke kød, som vi spiser derhjemme, indeholder meget stivelse og protein. Andre steder i verden kan den slags sovs være af en helt anden karakter. I Indien spiser folk typisk meget karry, og det er meget mere fedtholdigt. Dermed er fedtpletter vigtige for dem. Det indeholder også en masse karry, som kan være vanskeligt at fjerne, fordi det farver enormt meget, siger han.

Pletterne her kommer fra henholdsvis havregrød, te med mælk og chokoladeis. For at få pletter af samme størrelse og form køber Novozymes pletterne af et firma i England. (Foto: Anna Hjortdal © DR Viden)

Græs er ikke bare græs

Når enzymerne skal testes, sker det typisk på indkøbte lapper med for eksempel blod-, græs- eller kaffepletter på.

- Engang for mange år siden skulle jeg teste græslapper. Så købte jeg 1.520 forskellige græslapper ind fra hele verden. Og tro mig, græs er ret forskelligt. Græs i USA er ikke det samme som græs herude på græsplænen foran mit kontor. Så jeg havde græspletter fra Ecuador, Indien og Kina, som vi prøvede at samle sammen og se, hvor vi fik den bedste vaskeeffektivitet, siger Rune Lyngklip Jensen.

Mens forskerne på Novozymes leder videre efter det bedste enzym mod ecuadoriansk græs eller indisk karry, mangler et andet spørgsmål stadig at blive besvaret: Man ved nemlig stadig ikke præcis, hvordan enzymer får kemiske reaktioner til at gå hurtigere. Men emnet bliver intenst debatteret i forskerkredse.

Der bliver holdt hele konferencer om emnet, siger Frank Jensen, der er lektor på Kemisk Institut på Aarhus Universitet og forsker i blandt andet enzymer.

- En kemisk reaktion foregår ved, at molekylet kommer over en energibarriere. Det kræver noget energi at få en reaktion til at forløbe. Og jo mere energi, det kræver, desto langsommere går reaktionen. Det betyder, at hvis et enzym får en kemisk reaktion til at gå hurtigere, får det på en eller anden måde energibarrieren til at blive lavere, siger han.

Pletterne bliver vasket sammen med det, forskerne kalder ballasttøj, som er med for at simulere en rigtig vaskesituation. (Foto: Anna Hjortdal © DR Viden)

Forskere forsøger at løse mysteriet

Spørgsmålet er, hvordan enzymet gør det. Her er der groft sagt to modeller. Den ene handler om, at enzymet placerer sig på den rigtige geometriske måde omkring molekylet og stabiliserer det ved at modsvare dets positive og negative ladninger.

Den anden er, at enzymet fanger molekylet og holder det fast i en helt bestemt position, så det ikke bare støder tilfældigt sammen med et andet molekyle, men er sat op til at lave en helt bestemt kemisk reaktion. På begge måder bliver energibarrieren lavere.

- Det er stadig et åbent spørgsmål. I praksis er begge komponenter sandsynligvis i spil, og når der ikke er konsensus om det, er det nok, fordi forskellige enzymer har forskellig vægtning af de to bidrag, siger Frank Jensen.

Det er svært at lave eksperimenter, der kan afklare det spørgsmål, men på Aarhus Universitet arbejder forskerne med computermodeller, som simulerer de kemiske reaktioner. Håbet er, at en forståelse for præcis hvordan enzymer virker, kan gøre det muligt at designe helt nye enzymer.

- Hvis man tænker rigtig langt ud, kunne man forestille sig at designe et enzym helt fra bunden af, udelukkende ved at vide, at vi har en kemisk reaktion, vi gerne vil have katalyseret og så spørge: Hvordan designer vi et enzym, der kan lave den katalyse? siger Frank Jensen.

Facebook
Twitter