Kickstartet i gang af crowdfunding: Her er de populære gadgets i dag

På hjemmesiden Kickstarter kan man investere i gadgets, der endnu ikke findes. Men hvordan ser det ud med dem flere år efter?

Teknologiske dimser er en af de populære kategorier på crowdfunding-hjemmesiden Kickstarter. (Foto: Josefine Hessen-Schmidt © Josefine Hessen-Schmidt)

På hjemmesiden kickstarter.com investerer man i andres idéer. Det kan være alt fra danseforestillinger til biler, men en stor del af projekterne er ny teknologi og gadgets.

Hvis projekterne modtager penge nok, skal de bruges på at realisere idéen. Den forretningsmodel kaldes crowdfunding, og hvis du er en af dem, der støtter en ny gadget, så får du typisk et eksemplar af den som tak for støtten.

Her ser vi på tre gadgets, der indsamlede rigtig mange penge på Kickstarter i 2011 og 2012. Hvad er der sket med dem siden? Var de forud for deres tid, eller blot en skør idé?

Virtual realitys folkelige gennembrud

Virtual reality-headsettet Oculus Rift var en af de helt store succeser på Kickstarter i 2012, hvor det indsamlede over 15 millioner kroner.

  • Den første udgave af Oculus Rift-headsettet, Development Kit 1, er en kluntet og ikke særlig køn størrelse. Men den åbnede døren for, at mange spiludviklere kunne begynde at udvikle spil til virtual reality. (Foto: Josefine Hessen-Schmidt © Josefine Hessen-Schmidt)
  • Oculus Rift placerer en skærm foran hver af dine øjne, hvor billedet af computerspillet vises. Men kvaliteten på udviklerudgaven, der ses på billedet, var ikke overbevisende. Den er siden blevet forbedret betragteligt. (Foto: Josefine Hessen-Schmidt © Josefine Hessen-Schmidt)
  • Der var flere generationer af "Development Kits", som udviklere og særligt interesserede kunne købe, før den endelige udgave kom i handlen herhjemme. (Foto: Josefine Hessen-Schmidt © Josefine Hessen-Schmidt)
1 / 3

Firmaet bag blev sidenhen solgt til Facebook for næsten 11 milliarder kroner, så det har gjort grundlæggerne særdeles velhavende.

I dag kan man købe et Oculus Rift-headset i almindelige butikker, men dengang var det en uelegant omgang, der bød på en langt dårligere oplevelse end vi kan få i dag.

Det automatiske kamera tager to billeder i minuttet

Narrative-kameraet, som hed Memoto på Kickstarter, er et meget lille kamera, der kan monteres på din skjorte eller t-shirt. Her tager det to billeder i minuttet hele dagen.

Når dagen er slut, skal du slutte kameraet til din computer og gemme billederne i skyen på Narratives webservice.

  • Narrative kameraet er mindre end en tændstikæske og sættes fast på din skjorte eller t-shirt. (Foto: Josefine Hessen-Schmidt © Josefine Hessen-Schmidt)
  • Kameraet tager et billede, som er 5 megapixel stort, men fordi billedsensoren er lille kræver det meget gode lysforhold, hvis kvaliteten skal blive god. (Foto: Josefine Hessen-Schmidt © Josefine Hessen-Schmidt)
  • Batteriet kan holde et par dage, og hvis man vil tage et billede manuelt, skal man "dobbeltklikke" på kameraet. (Foto: Josefine Hessen-Schmidt © Josefine Hessen-Schmidt)
1 / 3

Det kaldes lifelogging og giver dig en slags visuel dagbog over din dag. Det er muligvis rigtig spændende for rockstjerner og folk der rejser meget, men for de fleste danskere er det sandsynligvis en halvkedelig omgang med udsyn til lige dele køreture, krebinetter og fjernsyn.

Lifelogging-kameraer er dog ikke helt forsvundet i glemslen, og Google har for nylig lanceret deres Clips-kamera, som ved hjælp af ansigtsgenkendelse og billedegenkendelse i skyen beslutter hvornår det er det rigtige tidspunkt at tage et billede.

Her er et rigtig godt eksempel på et Narrtive-billede fra hverdagen. Billedet blev taget i et fortryllende øjeblik mens denne artikel blev til.

Det oprindelige firma bag Narrative er lukket ned, men kameraet fungerer stadig, fordi tidligere ansatte har lavet en erstatningsservice. Det ændrer dog ikke på, at fremtiden for Narrative er usikker.

Søvnovervågningen der forsvandt

Søvntrackeren Sense indeholder sensorer, som måler omgivelserne, så du kan finde den rette temperatur, mængde af lys og støj, der giver dig de bedste omstændigheder for at sove.

  • Søvnmåleren Sense har flere sensorer i sig, og sendte de opsamlede data til en app på din smartphone. Her kunne du så se grafer over din søvn og kvaliteten af luften i soveværelset. (Foto: Josefine Hessen-Schmidt © Josefine Hessen-Schmidt)
  • Formgivningen på Sense-måleren havde stort fokus, for dimsen skulle gøre sig godt på natborde i moderne soveværelser. (Foto: Josefine Hessen-Schmidt © Josefine Hessen-Schmidt)
  • Mange af produkterne fra Kickstarterne har gjort meget ud af emballagen til deres produkter. Der er ofte lånt inspiration til enkel og stilren indpakning fra Apple, der har mestret øvelsen i mange år. (Foto: Josefine Hessen-Schmidt © Josefine Hessen-Schmidt)
1 / 3

Og en lille plastic-dims fæstnet til dit pudebetræk overvåger din søvn, så du løbende kan rette ind

Det lovede den i hvert fald at gøre, indtil firmaet bag søvnmåleren måtte dreje nøglen om i 2017. Nu kan den lille designgenstand ikke andet end at pynte på kaminhylden, eller bruges som papirvægt.Vil du høre mere om crowdfunding og Kickstarter, så lyt her til Digitalt på P1: Det store Kickstarter-show.

Facebook
Twitter