Gik du glip af blodmånen i juli sidste år? Så får du chancen nu. Natten mellem den 20. og den 21. januar er en total måneformørkelse nemlig synlig fra Danmark.

Formørkelsen starter omkring kl. 4.30 og varer i mere end tre timer, så du behøver ikke engang stå alt for tidligt op for at få et glimt af fuldmånen, der er badet i et smukt rødt lys.

Den røde måne - også kaldet blodmåne - skyldes, at solstråler under formørkelsen reflekteres gennem vores atmosfære.

Hvis du vil se den totale formørkelse, skal du dog kigge i månens retning mellem 5.41 og 6.43.

Om morgenen den 22. januar skal du kigge mod øst. Så kan du nemlig være så heldig at se to af solsystemets klareste planeter helt tæt på hinanden.

Solsystemets anden inderste planet - Venus - og den femte inderste - Jupiter - er nemlig bare 2.4 grader fra hinanden på himlen.

Lad os starte med at være ærlige: Du skal være heldig for at se nordlys i Danmark, men jo længere nordpå i landet, du er, desto større er chancen.

Nordlys - også kaldet polarlys - dannes nemlig ved jordens magnetiske poler (som er tæt på de geografiske poler).

Polarlyset opstår, når elektrisk ladede partikler fra solen rammer partiklerne i atmosfæren over polerne. Mødet får partiklerne til at gløde i de smukke farver, vi på vores breddegrader kender som nordlyset.

Chancen for at se nordlys i Danmark er størst omkring et af årets to jævndøgn, så når forårsjævndøgn falder den 20. marts, kan du være heldig.

Sidste år betød en solstorm, at danskere helt ned til Sønderborg kunne se nordlys den 19. marts.

Natten til den 23. april er det tid til at gå på jagt efter stjerneskud, når meteorsværmen Lyriderne skyder over himlen med op til 18 stjerneskud i timen.

Lyriderne starter den 14. april og varer til den 30. april, men chancen for at se strålende ildkugler er størst om natten eller i de tidlige morgentimer til den 23.april. Helst efter månen er gået ned ved 3-tiden, hvor himlen er mørkest.

En anden mellemstor meteorsværm, Eta-Aquariderne, topper natten til d. 6 maj, og chancen for at se stjerneskud her er størst lige før daggry.

Det er sommer, og himlen er skyfri (7-9-13), så hvis januars totale måneformørkelse var dækket af skyer, kan du nu opleve en delvis måneformørkelse den 16. juli (dog uden den røde farve).

Der sker om aftenen mellem kl. 22 og kl. 23.30, og når formørkelsen topper, er 65 procent af månen inde bag jordens skygge.

Den 13.august går det løs, når årets mest aktive meteorsværm, Perseiderne, når sit højdepunkt med op til 120 stjerneskud i timen.

Hvis du vil have mest muligt ud af den spektakulære stjerneregn, skal du opholde dig et mørkt sted (uden for byen), se mod nordøst og selvfølgelig krydse fingre for skyfrit vejr.

2019 byder ikke kun på måneformørkelse. Også en “planetformørkelse” er i vente. Den 22. november passerer planeten Merkur nemlig ind foran solen, hvis man kigger med her fra jorden.

I nogle timer kan du se en lille, sort prik bevæge sig hen over solskiven. Og det er såmænd solsystemets inderste og mindste planet, Merkur.

Begivenheden starter kl. 13.35 og varer fem en halv time. Men den er svær at se med det blotte øje (og husk nu for søren solformørkelsesbriller, hvis du gør det).

Så hvis du er i nærheden af et observatorium eller planetarium, så undersøg om de holder et offentlig arrangement. Det skulle der være god mulighed for.

December-sværmen Geminiderne er kendt for at være den meteorsværm, der kaster allerflest stjerneskud af sig.

Langt over 100 stjerneskud i timen kommer der fra den lille asteroide (3200) Phaethon, når Geminiderne når sit maksimum om aftenen og natten til den 14. december.