Kina sender første 'mursten' op til gigantisk byggeprojekt i rummet

Modulet er første byggesten til en kinesisk rumstation, som de forventer at tage i brug i 2022.

I nat dansk tid lå en del af den kinesiske ø Hainan for en kort stund indhyllet i tyk røg og stikflammer.

Med bulder og brag lettede en gigantisk Long March 5-raket nemlig fra Wenchang Spacecraft Launch Site, som ligger på øen i det sydøstlige Kina.

Med ombord havde den en af de vigtigste genstande, kineserne nogensinde har sendt ud i rummet: Det centrale modul – og den første byggesten – til den kinesiske rumstation, som skal være med til at gøre Kina til en supermagt i verdensrummet.

Chinese Space Station (CSS), som den kinesiske rumstation skal hedde, forventes at kunne tages i brug i 2022.

Det er ikke nogen lille bedrift, kineserne er i gang med at udrette, fortæller Morten Garly Andersen, som er chefkonsulent på DTU Space.

- Hvis man tager Kinas ambitioner og øvrige bedrifter de senere år i betragtning, så melder de sig ind i den absolutte rum-elite med den nye rumstation. De bliver et af kun tre lande i verden, som kan sende mennesker i rummet uden på nogen måde at være afhængige af andre. De får virkelig vist, hvad de er i stand til, siger han.

Udover Kina kan USA og Rusland også sende astronauter ud i rummet uden indblanding fra andre.

Skubber til magtbalancen i rummet

Historisk set er rumkapløbet i høj grad foregået mellem USA og Rusland.

Det Europæiske Rumagentur (ESA) har i mange år været godt med, men i de seneste 15-20 år har Kinas rumprogram været på himmelflugt, fortæller Morten Garly Andersen.

- Kina er kommet bragende de seneste år. De har det næststørste rumfartsbudget i verden. De har deres egne raketter, som de selv kan affyre fra Kina. Med den nye rumstation får de kronen på værket og sender virkelig et signal til alle de andre.

Kina har i mange år været holdt udenfor, fordi de ikke har været inviteret til at deltage i arbejdet på Den Internationale Rumstation på grund af deres dårlige forhold til USA.

De resterende rumstormagter har på den måde haft et samarbejde kørende, som kineserne ikke har fået del i.

Her ses Long March 5b raketten, da den blev sendt op i sidste uge. John Leif Jørgensen beskriver den som 'en ordentlig svuppert', og den vejer omkring 21 tons. (Foto: Ju Zhenhua Xinhua / eyevine © Xinhua News Agency / eyevine. All Rights Reserved.)

Men det billede kan Chinese Space Station komme til at vende op og ned på, fortæller Morten Garly Andersen.

- Kina står pludselig i en position, hvor de kan gøre præcis, som de vil. De er ikke afhængige af nogen, men kan til gengæld invitere andre nationer til samarbejder. Det giver dem en stor diplomatisk slagkraft, at de fra nu af kan sige: ’Vi har teknologien og rumstationen - hvis I vil være med, er det en god idé at behandle os godt’, siger han.

Kan blive den eneste aktive rumstation om få år

Den Internationale Rumstation (ISS) blev sendt i kredsløb allerede tilbage i 1998.

Derfor nærmer den sig med hastige skridt sin udløbsdato, som lige nu er sat til at være i 2024.

Hvis ISS stopper med at være aktiv om få år, vil den kinesiske rumstation være den eneste mulighed for at sende astronauter ud på ophold i rummet.

En situation, som vil stille Kina endnu stærkere, men som formentlig ikke sker i 2024, vurderer Morten Garly Andersen.

- Jeg tror helt sikkert ikke, at ISS bliver taget ud af drift, før vi nærmer os 2030. Den er sindssygt godt bygget og har flere gode år i sig, siger han.

Sådan ser en model af Tianhe-modulet ud indefra. Det skal blandt andet bruges som kontrolrum og værelser til astronauter. (Foto: TINGSHU WANG © REUTERS)

Men herefter vil store rumnationer som USA, Rusland og flere europæiske lande være afhængige af den kinesiske rumstation i en periode, når ISS ikke længere kan bruges.

Det vil formentlig føre til en periode, hvor de vestlige rumprogrammer vil fokusere deres kræfter på forskning her på Jorden, fortæller Morten Garly Andersen.

- Det vil formentlig føre til en periode, hvor de vestlige rumprogrammer vil fokusere deres kræfter på andre rum-projekter og udvikle nye teknologier. For eksempel en rumstation i forbindelse med månemissionen, Nasa planlægger hen omkring 2024, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk