Kinesiske forskere laver aber med (mere) menneskelig intelligens

Nyt gen-eksperiment presser grænserne for, hvad der er etisk forsvarligt, siger ekspert.

Kinesiske forskere har efterhånden lavet en del eksperimenter på Makak-abers arvemateriale. Her en, der har fået forstyrret sin søvnrytme ved ændringer i sine gener. (Foto: CHINA DAILY © Scanpix)

Det går stærkt i Kina. Hvad der for få år siden var etiske tankeeksperimenter om gen-teknologi, er nu virkelighed. I 2014 var kinesiske forskere de første til at bruge genredigerings-teknikken CRISPR til at ændre i makak-abers gener.

Sidste år blev de første mennesker med CRISPR-redigerede gener så angiveligt født - og nu har kinesiske forskere forsøgt at manipulere med makak-abers gener for at give dem mere menneskelignende intelligens, skriver MIT Technology Review.

Og det ser ud til at have virket. Aberne er ikke klar til at bryde ud af laboratorierne og overtage verden, men forskerne skriver, at de fem aber, der overlevede gen-behandlingen, klarer sig bedre i opgaver, der tester korttidshukommelse, end jævnaldrende aber.

Men ifølge en dansk ekspert på området, så er det svært at kalde forsøget etisk forsvarlig.

Kinesere skyder med genetiske spredehagl

De kinesiske forskere indsatte genet MCPH1 i 11 abefostre ved hjælp af en modificeret virus, hvis eneste funktion er at indsætte genet i fostrets arvemasse. Det gen tænkes nemlig at være afgørende i den måde, den menneskelige hjerne udvikler sig.

Men med den metode har forskerne ikke særlig stor kontrol over, hvor i modtagerens arvemasse, de nye gener bliver placeret. Forskerne skyder kort sagt med spredehagl - og det kan være forklaringen på, at nogle af aberne døde spontant undervejs. Yderligere blev 3 fostres udvikling afbrudt for, at man kunne undersøge deres hjerner under udviklingen.

Men fem af aberne overlevede, så forskerne kunne lave forskellige tests af deres intelligens og hukommelse. Her viste det sig, at de rigtigt nok havde en bedre korttidshukommelse end en jævnaldrende gruppe aber, der ikke havde modtaget menneskegener. Abernes hjerner er ikke større end andre abers, men de tog længere tid om at udvikle sig helt, hvilket også er karakteristisk for menneskehjerner.

Kan måske overføres til mennesker

Metoden er velkendt, men relativt primitiv og derfor ikke uden risici for aberne, siger Jacob Giehm Mikkelsen, medlem af Etisk Råd og professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Spørgsmålet er, om det er det værd.

- Det er visionen at identificere intelligens-gener ved at se, hvilken effekt de har i aber. Men jeg har umiddelbart svært ved at se den samfundsmæssige nytte af denne type undersøgelser og mener ikke, det er etisk forsvarligt at gøre, siger han til DR Viden.

Hvis eksperimenterne på aberne viser en pålidelig og robust måde at forbedre abernes intelligens, så begynder døren at stå på klem til at udvikle teknologier til forbedring af den menneskelige intelligens, hvilket vil udløse en række dilemmaer i fremtiden.

Men selve forsøgenes metoder stiller os også over for en række etiske problemer her og nu på grund af den måde, aberne i forsøget bliver behandlet.

Etiske grænser flyder, når forsøgsdyr bliver menneskelige

I forvejen er der etiske grænser for, hvordan forskere må lave dyreforsøg med forskellige slags dyr. Man må ikke det samme med aber, som man må med eksempelvis grise, fordi aber bliver regnet for at være mere menneskelignende end grise. Når man så begynder at gøre aber endnu mere menneskelignende, bliver det for alvor svært at håndtere, siger Jacob Giehm Mikkelsen.

- Jo mere vi forsøger at give aberne menneskelige egenskaber, desto længere bevæger vi os ind i en grænsezone, hvor vi bliver bange for, hvad der kommer ud af det. Men det er også et sted, hvor vi skal se på, om formålet med studierne klart gør, at vi kan leve med etiske udfordringer, siger han.

Og det her forsøg, hvor de kinesiske forskere eksperimenterer med aber for at undersøge, hvor den menneskelige intelligens kommer fra, er ikke forsvarligt, mener Jacob Giehm Mikkelsen.

- Jeg har personligt svært ved at se, at det er forsvarligt at gå den vej her for at undersøge, hvad der gør os til mennesker. Det var en anden diskussion, hvis det handlede om at finde nye behandlinger, der kunne redde liv, siger han.

Forsker vil lave flere menneskeaber

Han er ikke helt på linje med en af de kinesiske forskere bag forsøget, Bing Su, som har planer om at lave lignende forsøg med andre gener, der også tænkes at bidrage til at give mennesket sin særlige hjerne.

Ifølge en mail til MIT-technology Review er Su allerede i gang med at teste om SRGAP2C-genet vil give aber en øget intelligens, som det mistænkes at gøre hos mennesker.

Udfordringen ifølge Jacob Giehm Mikkelsen er, at udviklingen af teknologien går i et meget hurtigere tempo, end de nødvendige etiske diskussioner om teknologiens anvendelse.

- I Danmark diskuterer vi mere. Vi lovgiver og sætter grænser, inden vi kaster os ud i noget nyt. Men på verdensplan har det genetiske område udviklet sig til et kapløb om, hvem der kan komme først med det nyeste og vildeste.

Facebook
Twitter