Kristoffer har ledt efter sten i 15 år: Nu ændrer hans fund Jordens historie

Kristoffer Szilas er geolog og bjergbestiger - og så har han fundet nogle af verdens ældste sten.

Det højeste punkt på Falster er knap 40 meter over vandet. Øen er altså nærmest så flad som en pandekage.

Det er næppe et sted, hvor man ville forvente, at en bjergbestiger og entusiastisk sten-, bjerg- og vulkannørd ville komme fra.

Ikke desto mindre voksede Kristoffer Szilas op her i slutfirserne og halvfemserne. Han er geolog med speciale i gamle bjerge - og så er han også en af Danmarks mest anerkendte bjergbestigere.

- Det er jo lidt af et paradoks. Men en del af min motivation har nok også været, at jeg gerne ville væk fra alt det flade, fortæller han.

Og væk kom han.

Siden barndommen i Nykøbing Falster har Kristoffer Szilas klatret op ad nogle af verdens højeste og mest udfordrende bjerge.

Han har boet i New York og San Francisco – og de sidste femten år har han tilbragt hver sommer med at undersøge bjerge og samle sten i Grønland.

Gamle sten gemte på store hemmeligheder

De mange sten har han samlet for at forstå Grønlands geologi.

Men de skulle vise sig at holde på hemmeligheder, der var langt større end nogen, inklusiv Kristoffer Szilas, havde forventet.

For nogle bjerge nordøst for Nuuk har vist sig at være milliarder af år gamle. Så gamle, at de kan fastslå, hvornår livet kunne opstå på Jorden.

- Stenene er opbygget anderledes end alt andet, vi har set før i hele vores solsystem. Derfor fortæller de noget om Jordens tidligste historie. De bekræfter blandt andet, hvor det vand, der fylder havene i dag, kommer fra.

Kristoffer Szilas' sten er nu beskrevet i en artikel i et af verdens mest prestigefyldte videnskabelige tidsskrifter, Nature.

- Vi konkluderer, at vandet på jorden er kommet med meteoritter fra det ydre solsystem for over fire milliarder år siden. Før det var Jorden i en periode knastør. Så uden de her meteoritter var livet næppe opstået, siger han.

'Når de andre tog i byen, tog jeg ud at klatre'

Hvorfor det lige blev Kristoffer Szilas, der fandt de mystiske sten, har han selv et bud på.

- Held er naturligvis indblandet. Men der er et ordsprog blandt geologer: Den bedste geolog er den, der har set flest sten. Og jeg har gjort, hvad jeg kunne for at se rigtig mange sten, siger han.

For selv om der ikke er bjerge på Falster, eller i størstedelen af Danmark i øvrigt, fik Kristoffer Szilas allerede tidligt muligheden for at lære bjergene at kende.

Det udanske efternavn, Szilas, har han fra sin far, der flygtede fra Ungarn, da landet gjorde opstand mod Sovjet i 1956.

- Som barn besøgte jeg derfor ofte min familie i Ungarn. Så var vi ude at vandre, og jeg blev vild med bjergene.

Som seksårig begyndte han at samle på mineraler og krystaller.

- Og da jeg som 16-årig fik muligheden for at klatre på Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg, blev jeg hooked.

Igennem gymnasiet og i hans sabbatår var det bjergklatring, der fyldte næsten al hans fritid.

- Når de andre tog i byen for at feste og drikke, tog jeg ud at klatre.

Klatringen blev mere og mere seriøs, og siden er Kristoffer Szilas blevet en anerkendt bjergbestiger.

Sammen med en anden dansk bjergbestiger nåede han i 2009 for eksempel som den første i verden toppen af bjerget Ren Zhong Feng i Kina.

  • I 2009 nåede Kristoffer Szilas sammen med klatremakkeren Martin Ploug som de første toppen af bjerget Ren Zhong Feng. Nedstigningen fra bjerget udviklede sig dramatisk, da Martin Ploug kom til skade, så Kristoffer Szilas måtte fire ham ned på de stejleste dele af bjerget. (Foto: Martin Ploug © Martin Ploug)
  • Kristoffer Szilas på Københavns Universitet. (Foto: Kim Dang Trong © (C) DR Nyheder)
1 / 2

Grundforskning kræver tid og frie tøjler

Besættelsen af bjerge fik også betydning, da Kristoffer Szilas skulle beslutte, hvad han skulle læse. Det skulle - naturligvis - være geologi: Læren om Jordens udvikling gennem blandt andet undersøgelser af sten og bjerge.

Men efter kandidatgraden havde Kristoffer Szilas ikke fået bjerge og sten nok. Han besluttede, at han gerne ville gå forskningens vej.

Han fik penge til at lave en ph.d. om Grønlands geologi.

- I hverdagene dedikerede jeg mig 100 procent til min forskning. Og i weekenderne tog jeg til Sverige og Norge for at klatre, fortæller han.

Og siden er det gået slag i slag. Ph.d.’en blev erstattet af postdocs, som er en type forsknings-stilling, hvor du kun er ansat i maksimalt tre år ad gangen.

Københavns Universitet blev i perioder udskiftet med andre fornemme internationale universiteter – og hver sommer er turen gået til Grønland, hvor Kristoffer Szilas samler sten.

- Jeg har været så privilegeret, at jeg gennem al den tid har forsket i de sten, jeg selv har fundet i Grønland. Så der har været en rød tråd gennem det hele.

Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi forskningsfonde har set perspektiv i hans forskning og derfor givet penge til den.

- Det er jo grundforskning, og det betyder, at der ikke sådan direkte og umildbart kommer for eksempel en ny teknologi ud af det. Så min forskning har været ret afhængig af, at nogle fonde har troet på, at de skulle give mig tid og frie tøjler, siger han.

En vigtig brik i et stort puslespil

Men nu bærer det altså frugt. Kristoffer Szilas' forskning er i Nature, og geologer i hele verden læser interesseret med. En af dem er Rasmus Andreasen fra Aarhus Universitet.

- Det er ret spændende. Det er en vigtig brik i et stort, kompliceret puslespil, der handler om, hvordan Jordens byggesten passer sammen, vurderer han.

Rasmus Andreasen er imponeret over, at det lykkedes Kristoffer Szilas at finde stenene.

- Der ligger en del benarbejde i at finde den slags prøver. Det er bare fascinerende, at man kan blive ved med at finde ud af nye ting om vores planet ved at analysere de her gamle sten, siger han og fortsætter.

- Det er sådan noget, der gør det spændende at forske i det her felt.

På toppen af verden - i Patagonien (Sydamarika). Kristoffer Szilas og klatremakkeren Kasper Berkowicz på toppen af bjerget Cerro Torre, som de som første danskere besteg i 2008. I baggrunden ses bjerget Fitz Roy, som Kristoffer Szilas besteg, som første dansker, fem år senere. (Foto: Kristoffer Szilas © Kristoffer Szilas)

Flere store udgivelser på vej

Det bliver ikke sidste gang, at de frie tøjler og det hårde arbejde giver pote, vurderer Kristoffer Szilas.

- Vi har faktisk flere udgivelser i større tidsskrifter på vej. Så det er, som om mange års arbejde nu rigtig lønner sig, siger han.

Men han fortæller dog, at tiden til at se så mange sten og nå så mange bjergtoppe som muligt er blevet mindre.

- Jeg har familie nu, så det er klart, at det kræver stor koordination og planlægning på hjemmefronten. Jeg kan ikke bare tage af sted, så snart sommeren viser sig på Grønland, griner han.