Kritikere: Nyt EU-forslag vil smadre internettet

Nye internetregler får en hård medfart af kritikere - og lovgiverne bør lytte til kritikken, siger en ekspert.

Copyright-direktivet vil ifølge kritikerne give mere censur og overvågning på internettet. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Et nyt EU-direktiv om digital ophavsret, kan måske ødelægge internettet.

Sådan lyder det i et kritisk brev til EU fra 70 prominente kritikere såsom internettets fader Tim Berners-Lee og Jimmy Wales, der er medstifter af Wikipedia.

I dag må du gerne linke en artikel på de sociale medier, så andre kan læse den. Du må også frit lægge lidt musik på din YouTube-kanal, så andre kan synge med.

Men sådan bliver det måske ikke ved med at være.

Det såkaldte Copyright-direktiv skal give flere rettigheder til ophavsmænd. Men ifølge kritikerne kan det altså også resultere i mere censur og overvågning på internettet, hvis det bliver vedtaget.

Sebastian Schwemer, Erhvervs-Postdoc. hos Center for informations- og innovationsret ved Københavns Universitet, er delvist enig i, at direktivet vil få konsekvenser.

- Direktivet ændrer på nogle af de fundamentale principper, vi har haft indtil i dag i forhold til indhold og ansvar for indhold på nettet, siger han til P1 Morgen.

Deling af indhold kan koste penge

Hvis du ser en spændende nyhed på for eksempel dr.dk, kan du helt gratis linke til den på de sociale medier, blogs eller andre steder.

Det vil lovforslaget ændre på for at give bedre rettigheder til blandt andet presseudgivere, forklarer Sebastian Schwemer.

- Lovgivningens intention er, at presseudgiver skal have mulighed for at tjene rimelige penge på brug af deres digitale indhold, siger han.

Ændringerne i loven vil blandt andet betyde, at man i fremtiden skal spørge om lov, før man må linke til for eksempel artikler. Det er problematisk ifølge kritikerne.

- Hvis man for eksempel linker til en artikel på YouTube, Twitter, Facebook eller et andet newsfeed, så er det udgiveren, der har retten til indholdet. Man skal altså spørge om lov, før man deler, siger Sebastian Schwemer.

Han forklarer, at det ikke direkte står nedskrevet i lovforslagets artikel 11, at brugeren skal betale for at linke til indhold, som kritikerne siger. Der står heller ikke, hvordan man skal spørge om lov til at dele. Men i princippet vil loven muliggøre pengeopkrævning for deling af materiale.

- Alt vil kræve tilladelse fra rettighedshaver, siger Sebastian Schwemer.

Materiale skal kigges efter i sømmene

Der bliver set mere end en milliard timers video hver dag på YouTube.

Mange videoer overholder ophavsretsloven, men nogle får også lov til at blive på internettet, selvom de faktisk bryder loven.

I dag skal tjenester som YouTube nemlig kun fjerne beskyttet materiale, hvis brugerne giver besked om materialets eksistens.

- Platformene fritages ifølge nuværende regler for ansvar i de situationer, siger Sebastian Schwemer.

Ifølge det nye direktiv skal platforme som YouTube nu selv kigge uploads igennem, så videoer med ophavsstridig musik for eksempel aldrig ryger ud på internettet i første omgang.

- Når brugergenereret indhold fremover bliver uploadet, så er det ikke bare dem, som uploader, der er ansvarlige, men også platformene, siger Sebastian Schwemer.

Han forklarer, at platformenes større gennemgang af materiale skal sikre bedre rettigheder til ophavsretsmanden bag for eksempel et stykke musik.

Men ifølge kritikerne vil gennemgangen betyde en stor filtrering, som potentielt kan betyde censur og overvågning af forskellige brugere. Og den læsning af loven er Sebastian Schwemer enig i.

- Før det lægges op, skal indhold tjekkes for, om det krænker ophavsretsloven eller ej. Det er et potentielt stort indgreb på ytringsfriheden, siger han.

751 parlamentarikere skal afgøre internettets fremtid

EU-parlamentets retsudvalg stemte ja til det nye Copyright-direktiv i går. Flertallet for forslaget var mindst muligt med 13 for og 12 imod.

Det snævre flertal har betydet, at EU-parlamentets 751 parlamentarikere skal stemme om lovforslaget igen i start juli måned.

- Som udgangspunkt er det en vigtig indikation, vi har fået fra retsudvalget. Samtidig er der fortsat meget arbejde for, at lovforslagene ændrer sig undervejs, siger Sebastian Schwemer.

EU's ministerråd skal også se på direktivet og være enige med parlamentet, før loven bliver gyldig.

Facebook
Twitter