Kulturministeren vil have Facebook og Google til at betale nyhedsmedier for indhold

Professor i medieret mener, at forslaget er 'en dårlig form for lovgivning'.

Kulturminister Joy Mogensen (S) har i dag præsenteret et lovforslag, der skal 'sikre, at danske medier kan få betaling for de nyheder, som tech-giganter som Facebook og Google bruger på deres platforme'. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Danmarks kulturminister, Joy Mogensen (S), har i dag fremsat et lovforslag, der skal sikre, at techgiganter som Facebook og Google kommer til at betale nyhedsmedier for det indhold, der bliver delt på deres platforme.

Helt konkret er lovforslaget en implementering af et EU-direktiv. Det er en ændring af ophavsretsloven, som blandt andet betyder, at korte uddrag af mediernes journalistik nu skal være ophavsretligt beskyttet.

Du kender det sikkert fra din egen Facebook-væg. Når naboen deler en artikel om affaldssortering i din opgangs lokale Facebook-gruppe, så vises både artiklens billede, overskrift og et kort uddrag fra teksten. Linket til artiklen, som naboen deler fra lokalsavisens Facebook-side, bliver altså omdannet til en lille forsmag på artiklen.

Så kender du måske også situationen, hvor underboen kommenterer på artiklen, selvom vedkommende slet ikke har læst artiklen, fordi det korte uddrag var nok. Dermed mister mediet 'en kunde i butikken', som ellers havde klikket på linket, og det er det, kulturminister Joy Mogensen (S) vil undgå med det nye lovforslag.

- Hvis man udformer linket på en måde, så det indeholder dele af den oprindelige artikel og tager værdi fra denne – og dermed gør det unødvendigt at klikke sig ind på den oprindelige hjemmeside, kræver det en tilladelse og dermed betaling til mediet, skriver Kulturministeriet i en pressemeddelse.

'En dårlig form for lovgivning'

Indtil videre lyder det jo forståeligt nok. Medierne vil gerne have folk ind på deres hjemmesider, og det skal lovforslaget blandt andet hjælpe med.

Men faktisk er det medierne selv, der beder Facebook og Google om at vise de små billeder, overskriften og det lille uddrag, du ser på Facebook. Det giver nemlig en bedre oplevelse for brugeren, så din Facebook-væg ikke bare er fyldt med kedelige links.

Det vil altså betyde, hvis lovforslaget bliver vedtaget, at nyhedsmedier kan få mulighed for at få betaling fra de sociale medier for det uddrag, nyhedsmedierne selv har bedt Facebook om at vise. Det mener Sten Schaumburg-Müller, der er professor i medieret ved Syddansk Universitet, er en 'mærkelig ordning':

- Hvis medierne placerer noget på de sociale medier, skal de samme sociale medier betale for det, selvom de ikke har bedt om det. Det er en lidt sjov konstruktion, siger han.

Sten Schaumburg-Müller mener, det er helt rigtigt at ville regulere tech-virksomhederne, men kunne godt have ønsket sig, at man i EU havde tænkt tingene mere igennem, da man udformede direktivet.

Her kan du se forskellen på det indhold, som lovforslaget foreslår, at Facebook skal betale medierne for, og det indhold, det er undtaget. Den pågældende artikel, som er dagens mest læste, har fået over en fjerdedel af sin trafik fra sociale medier

  • Sådan ser dagens mest læste artikel ud på DR Nyheders Facebookside. Den har - efter forespørgsel fra DR - inkluderet et billede og artiklens overskift.
  • Sådan ser det ud, hvis dagens mest læste DR-artikel bliver delt på Facebook-siden uden billede, overskrift eller uddrag. Et sådant opslag ville Facebook ikke skulle betale for, da "rene links" er undtaget.
1 / 2

- De digitale tjenester er noget helt nyt for vores lovgivning, og de skal reguleres. Men EU har ikke formået eller orket at analysere igennem, og så kommer der sådan nogle dryp-tiltag her. Jeg synes, det er en ret dårlig form for lovgivning, forklarer han.

Uden mediernes indhold er der nok mere kedeligt på Facebook. Flere kattevideoer og færre politiske diskussioner. Repræsenterer det ikke en stor værdi for techgiganterne - som de burde betale for?

- Jo, og det tror jeg også er det, der ligger til grund for det her forslag. Men jeg tror, man skulle have tænkt det ind i en lidt større sammenhæng, der tog et opgør med de her virksomheders monopollignende stilling, siger professoren.

'En af de vigtigste kampe i moderne mediehistorie'

Det danske lovforslag kommer efter en større konflikt i Australien, hvor medierne også krævede betaling for deres indhold på de sociale medier.

Konflikten førte til, at Facebook slukkede for alle nyheder på deres australske platform i protest mod kravet om betaling for mediernes indhold.

Stig Ørskov, der er direktør i JP/Politikens Hus, kaldte i september dette opgør for 'en af de vigtigste kampe i moderne mediehistorie'. Stig Ørskov sidder i bestyrelsen i Danske Medier, der har presset på for et lignende opgør i Danmark.

Selvom Kulturministeriets pressemeddelse både nævner links til artikler og uddrag fra artikler, så kan kulturminister Joy Mogensen ikke pege på, hvad det helt præcist er, techgiganterne skal betale for:

- Helt præcist hvad der skal betales for, det skal jo aftales. Lovforslaget giver medierne en mulighed for at kræve den forhandling, siger hun til DR Nyheder.

I lovforslaget står der, at rene links er undtaget fra et betalingskrav, mens uddrag, der vises på sociale medier, skal være 'meget korte'. I lovforslaget henvises til en dom for brud på ophavsretten, hvor Højesteret konkluderede, at et tekstuddrag på 11 ord kan være ophavsretligt beskyttet.

'Det er Kulturministeriets vurdering, at enkelte ord eller meget korte uddrag nødvendigvis må være kortere end fastslået af Højesteret', står der i lovforslaget.

DR Nyheder har spurgt Facebook og Google, hvad de mener om lovforslaget, og om de har kommentarer til ønsket om at kræve betaling for uddrag, som medierne selv beder dem lave, men de ønsker ikke at kommentere, før de har læst lovforslaget ordentligt igennem.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk