Igen i år er der langt flere kvinder end mænd, der starter på de danske universiteter.

Men den fordeling af kønnene stopper brat, jo højere man kommer op i systemet på universiteterne.

Her har kvinder svært ved at gøre karriere. Og i forskernes absolutte elite er der kun få kvinder, der ender med at få titlen som professor.

- Vi ser en tendens til, at andelen af kvinder på universitetet bliver lavere for hvert trin, vi går op ad karrierestigen siger Mathilde Cecchini, der er Postdoc ved Aarhus Universitet og forsker i køn og karriere.

Dermed går den danske forskning glip af en lang række dygtige og fagligt kompetente kvinder, der kunne være blevet forskere og på sigt professorer.

- Der er flere grunde til, at det kan være problematisk. Vi risikerer for det første ikke at få udnyttet kvindelige forskningstalenter, som tydeligvis er til stede, siger Mathilde Cecchini.

- Derudover tyder forskning på, at kønsfordelingen blandt forskere faktisk også har betydning for, hvilke spørgsmål forskningsprojekter beskæftiger sig med, siger Mathilde Cecchini.

Universiteterne vil gerne have flere kvinder

Det er især den øverste forskerstilling som professor, der er mandsdomineret. Her viser den seneste opgørelse fra Udddannelses- og Forskningsministeriet, at 80 procent af alle professorer i Danmark er mænd.

På Aalborg Universitet har de forpligtet sig til at arbejde for ligestilling. Men det er ikke noget, man kan lave om på så hurtigt, siger dekan Lars Hvilsted, som er ansvarlig for ligestillingsindsatsen.

- Det skyldes ikke, at kvinderne ikke er gode nok. Men vi skal passe på med at forfordele kvinderne på grund af deres køn. Vi skal derimod sørge for, at mændene ikke bliver ved med at blive forfordelt, siger Lars Hvilsted.

Han mener, at familielivet er en stopklods for flere kvinder i den akademiske verden.

- Der skal være balance mellem arbejde og familieliv, så man kan komme tilbage fra barsel og hente sine børn tidligt fra pasning, siger Lars Hvilsted.

Men det går ikke så hurtigt med at få kvinder placeret på toppen af universitetets hierarki.

Fra 2007 til 2015 steg andelen af kvinder på det nordjyske universitet fra 27 procent til 33 procent. Her var stigningen højest på professorniveau, hvor tallet på de ni år steg fra 13 procent til 20 procent.

Det ser Lars Hvilsted som et tegn på, at det går den rigtige vej, men at der stadig er et stort stykke arbejde at gøre.

- Vi er kun lige gået i gang, for vi skal ind og finde årsagerne og ændre de mekanismer, som gør, at kvinderne falder fra, siger Lars Hvilsted.

Mænd ansætter mænd

Det er ikke et nyt problem, at forskningens topposter besættes af mænd, som igen ansætter mænd. Mathilde Cecchini forsker i køn og ligestilling i universitetsverdenen og peger på, at netværk kan have en betydning for, at mænd i højere grad forfremmes.

- International forskning tyder på, at mænd netværker med mænd og har flere kontakter oppe i systemet, hvilket kan gavne dem i ansættelsessituationer, siger Mathilde Cecchini.

På Aalborg Universitet anerkender dekan Lars Hvilsted, at mænd har en tilbøjelighed til at ansætte ligesindende.

- Det ligger næsten i den menneskelige natur, at vi går efter nogen, som ligner os selv. Hvis vi går forbi et spejl, så ser vi prototypen på den perfekte kandidat til jobbet, siger Lars Hvilsted.

Derfor ser han gerne, at der kommer en mere ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, fordi det i sidste ende vil gavne forskningen.

- Mænd og kvinder tænker da heldigvis ikke ens, så det er klart, at hvis vi ansætter flere kvinder, vil det også gavne forskningsmiljøet, siger Lars Hvilsted.