Kunstig intelligens bedre til at opdage brystkræft end britiske og amerikanske læger

Der er dog et stykke vej til, at teknologien kan bruges i Danmark, siger ekspert.

De gule firkanter fremhæver tegn på brystkræft, som den kunstige intelligens fandt, mens de amerikanske radiologer overså dem. (© Nature)

Kunstig intelligens lavet af Google Health har vist sig at være bedre til at identificere brystkræft på røntgenbilleder end professionelle radiologer fra Storbritannien og USA.

Det viser en ny undersøgelse, der er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature tidligere i denne uge.

Den kunstige intelligens er ikke bare bedre til at finde brystkræften. Den laver også betydeligt færre fejldiagnosticeringer.

For at den kunstige intelligens kunne lære at finde brystkræft, blev den trænet med data fra mere end 90.000 billeder fra britiske og amerikanske brystkræft-screeninger.

Derefter testede forskerne fra Google Health den kunstige intelligens ved at lade den kigge på 30.000 nye billeder, hvor læger havde taget en vævsprøve for at konstatere, om der var brystkræft.

Her viste den kunstige intelligens sig at være mere præcis end både de amerikanske og de britiske radiologer.

Konceptet er ikke nyt

Konceptet med at bruge en kunstig intelligens til at analysere røntgenbilleder af brystkræft er ikke nyt.

Mads Nielsen, der er professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, fortæller, at man flere steder rundt i verden arbejder på lignende systemer.

- Resultaterne er pæne, men vi har faktisk allerede set systemer, der har givet bedre resultater. Så det mest overraskende er egentlig, at Google går ud og siger, at de arbejder med det her. Men Google er gode til at sælge deres resultater, så de får mere opmærksomhed, siger han.

Den kunstige intelligens fra Google Health har indtil videre kun analyseret på én type røntgenbilleder, der tages under brystkræftscreeninger.

Før den reelt vil kunne bruges til screening for brystkræft - for eksempel i Danmark - skal den lære at arbejde med andre typer af røntgenbilleder. Og der findes allerede nu systemer, der er længere fremme, forklarer Mads Nielsen.

- I Nijmegen i Holland har de udviklet et system, der er godkendt af sundhedsmyndighederne, og derfor er mere klar til brug. Og det system producerer faktisk endnu bedre resultater end det her fra Google, siger han.

Danske radiologer er bedre

Den kunstige intelligens fra Google Health klarede sig betydeligt bedre end de amerikanske radiologer og en smule bedre end de britiske.

En af grundene til den forskel skal findes i den måde, brystkræftscreeningen foregår på.

I USA er der kun én radiolog, der kigger på røntgenbillederne, hvor der i Storbritannien er to og nogle gange tre radiologer, hvis der er tvivl.

En anden grund er, at radiologerne i Storbritannien og især i Danmark har en større grad af specialisering, fortæller Mads Nielsen.

- I USA er det mange steder sådan, at det er den samme radiolog, der kigger på et billede af en brækket arm og et billede af et bryst. Men i Danmark bruger vi også, ligesom i Storbritannien, flere radiologer, til at kigge på billederne, siger han.

Danske system på vej

I Danmark arbejder Mads Nielsen sammen med Region Hovedstaden på at implementere et system, hvor sygehusene i hovedstadsområdet kan bruge kunstig intelligens som en hjælp i deres brystkræftscreening-program.

Men ifølge ham er de danske radiologer mere specialiserede i at finde brystkræft end de britiske. Derfor stiller det et større krav til en kunstig intelligens.

- Vi håber i løbet af 2020 at kunne lave en anbefaling til Region Hovedstaden om, hvordan et system skal se ud, siger han.

Mads Nielsen understreger, at en kunstig intelligens ikke helt kommer til at overtage radiologens opgave.

Målet er i første omgang at få den til at afgøre de tilfælde, hvor det er nødvendigt, at en radiolog kigger på billedet.