I 1984 troppede en amerikansk kvinde op på den prestigefyldte kostskole Sherborne i det sydlige England.

Til skolens ansatte fortalte hun, at hun var på besøg som et led i et forskningsprojekt, hun var ved at lave om en af skolens tidligere elever.

Kvinden var nemlig meget interesseret i Alan Turing, der gik på skolen tilbage i 1920’erne.

Under 2. verdenskrig blev han manden, der knækkede nazisternes kodesprog og var dermed med til at vende krigslykken for de allierede.

Kvinden fik udleveret en kasse fyldt med genstande fra Alan Turings liv.

I kassen lå blandt andet hans ph.d.-certifikat fra universitetet Princeton samt en medalje, han i 1947 fik overrakt af den engelske Kong George VI for sin indsats under krigen.

Kvinden tømte kassen og lagde en seddel deri, hvor hun bad om tilgivelse og fortalte, at hun ville give tingene tilbage en dag. Og så forsvandt hun ellers. Det skriver mediet phys.org.

Der skulle gå mere end 30 år, før skolen fik nys om, hvad der var sket med tingene i kassen.

Den 20. januar i år offentliggjorde FBI, at de havde fundet de forsvundne ting hjemme hos en kvinde i staten Colorado.

Påstod hun var Alan Turings datter

Kvinden, der i 1984 stjal tingene fra Turings gamle skole, hedder Julia Turing.

Men hun er ikke rigtigt i familie med Alan Turing, der var homoseksuel og ikke fik nogen børn.

Det var et navn, hun, ifølge avisen Daily Mail, tog i 1988 i stedet for sit oprindelige efternavn, Schwinghamer. Og hun skulle efter sigende også have udgivet sig for at være Alan Turings datter over for en lærer på skolen, den dag hun stjal tingene.

I mange år beholdt hun genstandene hjemme i sit hus, indtil hun i januar 2018 tog kontakt til University of Colorado og tilbød, at de kunne låne genstandene til en udstilling på biblioteket.

Men det skulle hun aldrig have gjort.

Arkivarerne på biblioteket regnede nemlig ud, at tingene var stjålet, og de tog derfor fat i myndighederne, som reagerede prompte. For selvom det var mange år siden, Alan Turing døde, er han stadig en vigtig skikkelse i videnskabens verden.

Far til den moderne computer

Noget af det, der gør Alan Turing vigtig, og som forskere og historikere stadig interesserer sig for i dag, er, at han var med til at grundlægge ikke bare én, men flere akademiske discipliner.

Det forklarer Henrik Kragh Sørensen.

- Han grundlagde det, vi i dag kalder for teoretisk datalogi. Når vi nu om dage arbejder med, hvad det egentlig er en computer gør, bygger det alt sammen på hans tanker fra 1930’erne, siger han.

I 1930’erne udgav Alan Turing en videnskabelig artikel kaldet ‘On Computable numbers’.

Artiklen leverede teorien bag stort set alt det computerudstyr, vi nyder godt af i dag - fra laptoppen over smartphonen til VR-brillerne.

Og det er selvom, at Turing aldrig selv nåede at sidde foran en ‘moderne computer’.

Efter krigen kastede Alan Turing sig over at forstå, hvad intelligens er for noget.

Særligt for at forstå, om det er muligt at skabe en kunstig intelligens - altså en maskine, der tænker selv.

Til det formål skabte han ‘Turing-testen’, der skulle vurdere, hvor langt en maskine er fra at være intelligent. På den måde skabte han grundlaget for endnu en akademisk disciplin - nemlig forskning i kunstig intelligens.

- Meget af det, forskningen i kunstig intelligens i dag er baseret på, stammer fra Alan Turing. Han kunne noget helt unikt ved at kombinere matematikken, datalogien med filosofi og kreativitet. Og det var netop i det krydsfelt, han kom med sine bidrag til kunstig intelligens, siger han.

Gemte medalje på badeværelset

Alan Turings store betydning er måske grunden til, at de amerikanske myndigheder tog tyveriet af Alan Turings gamle ting meget alvorligt.

I januar 2018 blev FBI nemlig sat på sagen, og de rykkede kort efter ud og gennemsøgte Julia Turings hjem.

Efter en grundig ransagning af huset fandt FBI de stjålne genstande. De fandt certifikatet fra Princeton gemt bag en komode. Sværere var det at støve medaljen op. De fandt den til sidst i en taske, gemt i væggen ude på badeværelset.

Hvorfor myndighederne først fortæller nu, næsten to år efter ransagningen, at de har fundet genstandene, melder historien ikke noget om. Og de har heller ikke meldt ud, om de vil forsøge at levere genstandene tilbage til den engelske skole.

Åben om sin seksualitet

Når folk er interesserede i Alan Turing, er det ikke kun, fordi han var en vigtig videnskabsmand.

Han blev senere et symbol på kampen for homoseksuelles rettigheder. Allerede mens han gik på kostskolen Sherborne, fandt han ud af, at han var homoseksuel, da han forelskede sig i sin klassekammerat.

Men det var farligt at være homoseksuel på det tidspunkt i England. Helt op til 1967 havde landet en lov, der forbød homoseksuelle forhold.

Alligevel var Alan Turing åben omkring sin seksualitet og fortalte venner og kolleger om det.

I 1952 mødte han en ung mand ved navn Arnold.

Arnold var småkriminel og arbejdsløs og udnyttede ældre mænd. De to indledte et forhold, men kort efter var der nogen, der brød ind i Alan Turings hjem. Han havde Arnold mistænkt for indbruddet og valgte at anmelde det til politiet.

Men det fik nok ikke det udfald, han havde regnet med.

I stedet for at efterforske indbruddet sigtede politiet Alan Turing for at have et ulovligt homoseksuelt forhold.

Dømt til at blive kastreret

Alan Turing blev trukket igennem en lang og ydmygende retssag, der endte med, at han blev dømt til en “kemisk kastration”.

Det betød, at han blev tvunget til med jævne mellemrum at få indsprøjtninger med det kvindelige kønshormon østrogen. Udover at sprøjterne fjernede hans evne til at få erektion, så han kunne have sex, ændrede de hans krop.

Fra at være slank og atletisk blev han fed og fik bryster, så han slet ikke kunne kende sig selv.

Og hormonerne påvirkede også hans mentale helbred.

Han blev deprimeret og endte med i 1954 at begå selvmord ved at spise et æble forgiftet med cyanid.

Den umenneskelige behandling af Alan Turing er siden blevet et symbol på, hvordan homoseksuelle er blevet og stadig bliver forfulgt overalt på kloden.

I 2009 udsendte den engelske stat en officiel undskyldning for den måde, Alan Turing var blevet behandlet på. Og i 2013 fulgte kongehuset trop og udsendte en royal benådning af ham.

Havde allerede afleveret ting tilbage

Inden FBI rykkede ind på Julia Turings adresse og tømte huset for de genstande, hun i sin tid rapsede i England, var hun faktisk begyndt at sende ting tilbage til skolen. Bare ikke de ægte genstande.

Ifølge retsdokumenter, som phys.org refererer til, opkøbte hun en række medaljer, ligesom den Alan Turing fik af kongen i sin tid, på nettet.

Den medalje hun sendte tilbage til skolen var langt mere slidt og vedlagt var heller ikke det brev fra kongen, der oprindeligt fulgte med.

Julia Turing fremlagde også en række breve fra kostskolens kasserer, hvori han takkede hende for at levere medaljen tilbage og skrev, at hun kunne beholde ph.d.-certifikatet.

Men det viser sig, at kasseren slet ikke har bemyndigelse til at give skolens genstande væk.

Endnu ikke sigtet i sagen

Om den engelske kostskole ender med at få Alan Turings gamle ting tilbage, er endnu uvist. Lige nu befinder de sig i amerikanske myndigheders varetægt - og har gjort det i to år.

I modsætning til Alan Turing er kvinden, som stjal hans ting, paradoksalt nok ikke blevet trukket igennem retssystemet.

Ifølge mediet phys.org er hun ikke sigtet i sagen. Hun har dog indtil marts til at komme med en indsigelse i forhold til de genstande, som FBI har beslaglagt.