Lærere har kunnet snage i Lakserytterens karakterer: 'Det er da for dumt'

Efter flere år med sikkerhedshuller overvejer Danske Gymnasier nu at opsige aftale med Lectio.

Lectio bliver brugt af mere end 100.000 elever hver dag, og 9 ud af 10 gymnasier bruger systemet som deres it-platform.

- Det er fuldstændig irrelevant for en gymnasielærer at se, hvordan Lakserytteren klarede sig i idræt i 2007. Det er ubrugelig data, siger Rasmus Kolbe og kigger på sit 13 år gamle karakterblad fra 1G.

Han er bedre kendt som 'Lakserytteren', og er en af Danmarks mest kendte influencere med 107.000 følgere på Instagram og 69.600 abonnenter på YouTube. Og ifølge hans karakterbevis også en af de flittige elever i klassen tilbage i 2007.

Gennem flere år har gymnasielærere på en række gymnasier haft mulighed for at snage i oplysninger på elever, der forlængst har forladt skolen, på Lectio, der er gymnasiets pendant til folkeskolernes Aula.

It-platformen Lectio bliver brugt på 9 ud af 10 af landets gymnasier. Her bliver skoleskemaer, karakterer, beskeder, sygdomsstatistik og fravær udvekslet mellem lærere og elever.

Men elevernes personlige data har flydt i en sådan grad, at gymnasierne og elevernes interesseorganisation nu har mistet tilliden til, at Lectio kan få styr på det.

Gymnasierne har flere gange - uden held - råbt op over for Lectio for at få styr elevernes data. Danske Gymnasier har oplevet, at deres bekymringer er blevet ignoreret af firmaet bag Lectio, MaCom A/S. Og nu overvejer de at tage den yderste konsekvens.

- Vi tager det alvorligt, det her. Jeg tror godt, vi kan blive nødt til at opsige aftalerne, siger Birgitte Vedersø, der er rektor på Gefion Gymnasium og formand for Danske Gymnasier.

Det er jer, der er ansvarlige for at få slettet dataen. Har I selv levet op til jeres ansvar?

- Jeg synes ikke, man kan sige, at det er gymnasiernes ansvar. For vi har bedt Lectio om det her rigtig mange gange, siger hun.

Problemer i årevis

DR kunne ved en stikprøve i starten af november få adgang til gamle elevers fravær, opgaver og karakterer på en række danske gymnasier, selvom eleven havde forladt skolen for flere år siden.

Det har vi gjort ved at kontakte en række tidligere gymnasieelever og fået samtykke til at indhente oplysninger, der er tilgængelige for lærere på deres gymnasium.

Det gælder også Rasmus Kolbe.

- Når vi lige finder de sikkerhedshuller, så bliver man lidt træt i hovedet. Det er da for dumt, siger han.

Ingrid Kjærgaard, formand i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, kalder det ubehageligt, at elevers oplysninger kan ligge frit tilgængeligt, efter de har forladt gymnasiet.

- Der er ingen grund til, at lærerne skal kunne gå ind om et par år og finde ud af, hvad ens fraværsprocent er, eller hvad jeg fik i en bestemt opgave, siger hun.

Følsomme oplysninger

Henrik Kramselund Jereminsen, der er IT-sikkerhedskonsulent hos Zencurity, kalder eksempelvis gamle karakterbeviser for 'rød information' og mener, de udgør en risiko for misbrug.

- Når vi samler mange data og gemmer dem over lang tid, så er der en stor risiko for, at der bliver lækket eller stjålet data, siger han.

Han tror, denne type data ville kunne bruges i chikane- og stalkingsager, og specielt være sensitivt for politikere eller andre offentligt kendte mennesker.

DR har været i kontakt til Macom A/S, der står bag Lectio, men direktør Martin Holbøll afviser at svare på spørgsmålene.

Efter DR's henvendelser er Lectio dog begyndt at lappe flere af de sikkerhedshuller, der gjorde, at lærere kunne få adgang til gamle elevers oplysninger, selvom det ikke var deres klasse.

Formand for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, overvejer om hun skal opsige aftalen med Lectio. Hun har nemlig mistet tålmodigheden, og mener ikke, at firmaet bag Lectio gør nok for at imødekomme gymnasiernes ønsker om øget datasikkerhed. (Foto: Casper Lyngby)

Lectio ignorerer gymansiernes ønsker

Gentagne gange har gymnasierne ifølge Birgitte Vedersø bedt om, at for eksempel fravær og gamle opgaver, der ikke er relevante, bliver slettet automatisk, når eleverne er gået ud.

Men gymnasiernes henvendelser bliver ignoreret og eller først taget seriøst først i sidste øjeblik, når der er sager på vej i medierne:

- Det er ikke acceptabelt, at det ikke er den dataansvarlige (gymnasiet, red.), der kan bede om at få et hul lukket, men at det er pressen eller Datatilsynet. Det er os som dataansvarlige, der skal være sikre på, at vores system også bliver ændret, så det også lever op til lovgivningen, siger Birgitte Vedersø.

For influenceren 'Lakserytteren' betyder det ikke noget, om man har et godt eller dårligt snit på det karakterbevis, der har ligget frit fremme.

- Som befolkning sætter vi vores lid til, at staten har styr på data. Og jeg synes, det er lidt skræmmende, at noget så essentielt som ens karakterer, dem er der ikke styr på, siger han.

FacebookTwitter